1 / 33
Titusindvis af foto- og kamerainteresserede myldrer i disse dage til Køln, hvor producenterne fremviser de kommende produkter, som snart vil ramme markedet.
Her bliver man ikke vurderet på sit tøj eller sin frisure, men på det kamera, som man bærer om halsen, som er det første, der bliver kigget på, når man passerer en anden gæst.
2 / 33
Canon har investeret massive summer i den største og mest prangende stand på Photokina 2014. Der er nærmest tale om en lille by, der er blevet bygget op fra bunden i hallen.
Ikke mindst de professionelle fotografer holder til hos Canon, der ikke desto mindre gerne vil ned i markedet.
Det kan du læse mere om her: Canons nye produkter skal få dig til at droppe din smartphone - mød dem her.
3 / 33
Her ser vi Canons helt nye high-end kamera, EOS 7D Mark 2, selskabet har præsenteret på Photokina 2014.
Kameraet har 20,2 MP APS-C sensor, lynhurtig autofokus, og kan burste 10 frames i sekundet.
Hertil kommer 1080/60p HD-video og en række andre top-specs.
Objektivet, der ligger bag kameraet, er Canons helt nye superzoom, 400mm f/4 DO IS II UM.
4 / 33
De professionelle fotografer samt andre pengestærke købere er meget interesserede i Canons nye zoom-objektiver.
Canon-folk fortæller, at netop super-zoom efter deres mening er en trend inden for high end-fotografering netop nu.
5 / 33
Action-kameraerne myldrer frem i kølvandet på GoPro's store succes.
Vi elsker simpelthen at filme os selv i hæsblæsende fart over stok og sten - måske i håbet om, at vores fysiske bedrifter kan få lidt anerkendelse på de sociale medier.
Her ser vi Panasonics action-kamera A500.
6 / 33
Panasonic mener, at det skal være slut med at tage billeder.
Hvorfor ikke i stedet bare filme løs i 4K?
I de nye Panasonic-kameraer kan man scrolle gennem den optagede film frame for frame og udtage lige præcis den frame, der indeholder det perfekte billede.
Optager man filmen i 4K kommer hvert still-billede i 8MP, hvilket er fin kvalitet.
7 / 33
Panasonic demonstrerer, hvor nem en af de ellers sværeste øvelser indenfor action-fotografi er: At ramme lige præcis det perfekte skvulp, når en dråbe rammer en vand-overflade.
I udstillingen kan man lade en dråbe falde fra dispenseren øverst ned mod vandoverfladen i karret. Hele sekvensen filmes med en Panasonic Lumix DMC-FZ1000 i 4K, der optager 30 frames i sekundet.
Straks derefter kan man med kameraets drejehjul køre gennem hele filmen og med et klik udtage det billede, der er pænest.
Panasonic ser meget store muligheder for action-fotografi med teknologien.
8 / 33
Skal ud have printet noget, skal du måske overveje at investere i sådan et monstrum.
Epson-printeren hedder SureColor SC-F7100, og den kan levere fotografier på en bredde op til 162,6 cm i en opløsning på 720x1440 dpi.
Monstrummet kan printe 63 kvadratmeter i timen, og hver blækpatron indeholder halvanden liter blæk.
9 / 33
På Nikons stand er der billeder alle vegne - også i loftet.
Kendte fotografer fortæller om deres eventyr fra scenen, og det ligger i luften, at man kun kan opleve lignende 'på den rigtige måde' med udstyr fra fotografens sponsor, der jo der betaler gildet.
10 / 33
Fotografi-interesserede folk - som primært er mænd, hvis man skal dømme efter kønsfordelingen på Photokina 2014 - kan rigtigt godt lide at fotografere fjer. Både gule og grønne og røde.
I hvert fald bliver der her knipset flittigt løst af fjerene på de dragter, som d'damer bærer.
11 / 33
De såkaldte 'selfie-sticks' vinder frem i ikke mindst Asien, hvor mange brugere tager dem til sig.
Her spændes smartphonen fast i grebet i den ene ende, hvorefter den forbindes med stokken via Bluetooth.
På håndtaget findes optageknap samt switch mellem iOS og Android.
Med stokken i udstrakt arm kan man dermed få sin smartphones kamera på tilstrækkelig lang afstand til at tage selfies, hvor der er mere af en selv med end blot næsen og øjnene.
12 / 33
Canons nye pocketkamera PowerShot G7X skal tage kampen op med Sony, der hidtil har været eneste leverandør af pocketkameraer med en stor sensor.
PowerShot G7X har som Sonys RX100 III en 20MP sensor.
Her får man også flipup-skærm med touch og langt objektiv.
13 / 33
Fujilfilms nye såkaldte Swing Cam er et lille bordkamera med indbygget sensor, der gør, at den kan følge et ansigt, der bevæger sig.
Dermed kan man eksempelvis optage selfie-film, mens man gør gymnastik eller lignende, hvor man er i bevægelse omkring et fast punkt. Eller forældre kan med kameraet overvåge deres børns bevægelser i hjemmet.
14 / 33
Swing Cam kan forbindes med smartphone eller tablet med en app.
Man må ikke røre dimserne, for Swing Cam er under udvikling, og de udstillede modeller er ifølge Fujifilm prototyper, der kun antyder, hvordan det endelige produkt kommer til at se ud.
15 / 33
Mange af de store producenter udlåner objektiver og kameraer, så interesserede kan prøvefotografere og teste udstyret rundt omkring på Photokina 2014.
16 / 33
En dukke flot udstyret med action-kameraer. Bemærk brillerne fra Rollei.
De har indbygget kamera og mikrofon i stellet og kan optage i fuld HD. Brillerne har 5MP CMOS-sensor og et 135 graders vidvinkel-objektiv.
Så er det bare afsted ned over pisterne.
17 / 33
På en messe med primært mandlige gæster, er der intet som en fed øse og et par lækre damer til at sikre sig opmærksommhed.
De to herrer i forgrunden er fra Fujifilms stand.
18 / 33
"Hvis dine billeder ikke er gode nok, er det fordi, at du ikke er tæt nok på."
Den britiske bryllupsfotograf Kevin Mullins holder oplæg.
Skal man tæt nok på, skal man have små kameraer, mener han, der fotograferer med Fujifilms små og lydløse kameraer, X100S og XT-1.
19 / 33
Så er der zoom.
Sigmas 200-500 mm f/2,8 vejer 16 kg og koster omkring 200.000 kroner.
20 / 33
Har du problemer med at holde dit kamera helt stille, skulle du overveje at investere i sådan en diskret bærearm fra Rollei.
21 / 33
Der er billeder overalt. Her i aulaen i midten af det store messecenter, hvor Photokina 2014 fylder flere haller.
22 / 33
Mere action. Sonys lille action-kamera kan spændes på hjelmen, mens modtageren kan spændes på armen eller lignende, hvorfra man kan styre optagelserne.
Det lille kamera er udstyret emd 170 grader Zeiss Tessar-objektiv, der optager i full HD. Den har også indbygget GPS.
23 / 33
Photokina 2014 har dedikeret en hel hal til udstillere fra Kina og Korea.
Disse udstillere er i byen for at lave business, og de fleste leder efter importører og lignende til nye markeder.
Har man brug for backdrops til sit studie af enhver slags, kan man med fordel besøge Suzhou Comet Photo Backdrop co. Ltd.
24 / 33
Stort og knoklet, men billigt, flash-udstyr fra Kina.
De kinesiske udstillere har navne som Golden Eagle, Shunbo Aluminium, Yuhuan County Hyanu Optical Instruments ltd., Shenzen Number og King Tech.
25 / 33
Konverterings-objektiver 35 mm full frame til Canon-kameraer fra kinesiske Cinematics Pro Digital Filming Equipment.
Selskabet er på Photokina 2014 for at finde europæiske forhandlere af objektiverne, som i dag alene bliver shippet til Europa via online-handel fra selskabets kinesiske forhandlere.
Objektiverne koster mellem 200 og 500 euro, oplyser Cinematics folk på standen til Computerworld.
26 / 33
Smarte zoom og adaptere til dit kamera fra Kina.
Kamera-folket går generelt meget op i, at grejet ser fedt ud og er smart.
Ud fra den betragtning kan det godt være, at de kinesiske producenter har en udfordring med for alvor at slå igennem i Europa. Men vi får se.
27 / 33
Sunshades andenæb-style fra Kina til at holde forstyrrende lys væk, når man skal kigge grundigt på et billlede eller lignende.
28 / 33
Tjah, hvorfor ikke bygge sådan en dims til at skrue oven på sit kamera, så man ved, hvor man har sin smartphone?
Holderen er beregnet til at holde smartphonen i position, så man kan anvende den som teleprompter, der viser tekst, som man kan læse op, mens man filmer sig selv.
29 / 33
Også for jægere og naturfotografer er der ting at hente. Her et vandtæt camouflage-cover til zoom-objektivet, så man kan sidde diskret i skoven og vente på det rigtige motiv.
30 / 33
Fujifilm har bygget et slags museum med hele perlerækken af kameraer på display.
Forrest har vi den spritnye X30, der afløser kæmpesuccessen X20.
Ved siden af - nummer tre fra venstre i nederste række - er den nye X100K, der afløser X100S.
31 / 33
32 / 33
En drone på Sony stand. Drone-fotografi er en af tidens store trends blandt professionelle fotografer.
33 / 33
Denne robot kan programmeres på mange forskellige måder, så den reelt kan fungere som en slags automatisk fotograf.
Kameraet har vidvinkel, og Computerworlds fotograf kan tydeligt ses på tv-skærmen i blå t-shirt, selv om kameraet peger i en helt anden retning.