Galleri: Sådan gennemskuer du snedige phishingmails

Siden e-mailen blev mainstream i 1990'erne, har vi skullet slås mod uønskede spammails i vores indbakker.

Først var det sjovt, derpå irriterende og nu direkte farligt.

Dette mail-eksempel med tilbud på potenspiller er udsendt i 2014 og minder om de første kejtede forsøg på phishing i internettets barndom.

Det bliver fortsat kun udsendt af én årsag: De virker.

Sikkerhedsfolk og hostingselskaber anslår, at 90 procent af alle mails i verden er spam eller phishing-forsøg.

Spammails rettet mod danskere er siden nullerne blevet skrevet på dansk.

Her til venstre er et eksempel på et af de forsøg, som stadig er på et ubehjælpsomt dansk.

Med tiden er phishing-kampagnerne blevet mere forfinede, hvor især layout og sproget er blevet en del bedre, selv om det endnu langtfra er perfekt.

Ofte er det store velkendte virksomheder som Nets, Skat og Danske Bank, der bliver misbrugt i denne slags phishing-kampagner.

Før kunne man genkende phishingforsøg ved, at de sjældent havde korrekte logoer og layout, men sådan er det ikke altid længere.

I et phishingforsøg vil der altid være et link i mailen.

Du kan ved at holde din mus over linket se, hvor du er på vej til at klikke dig hen.

Her vil det aldrig være Skats egen hjemmeside, hvis det er it-kriminelle, der er på spil, og du skal derfor ikke klikke.

Hostingselskabet Danhost oplyser, at man som modtager ofte ender på en hjemmeside, der til forveksling ligner virksomhedens egen hjemmeside, hvis man klikker på links i en phishingmail.

"På den falske hjemmeside bliver man bedt om at oplyse sine kortoplysninger, så overskydende skat kan udbetales," fortæller Danhost-direktør Jesper Dalgaard.

Hvis man ikke passer på, falder de oplysninger lige i hænderne på de it-kriminelle, der står bag den falske hjemmeside.

Giver det eksempelvis mening, at Skat og Danske Bank optræder som fællesafsendere af en mail på et lettere gebrokkent dansk?

Hvis nej, bør du sende mailen i papirkurven med det samme.

Phisherne vil altid forsøge at lokke informationer ud af dig.

Typisk drejer det sig om dit kreditkortnummer og andre oplysninger, der kan hive penge ud af dine lommer og ned i deres.

Den slags oplysninger vil din bank aldrig bede dig om i en mail, så du kan godt regne med, at det er it-kriminelle, der er på spil.

Selv om sproget i phishingforsøg igennem årene er blevet bedre, kan en nærmere granskning hurtigt afsløre, at der er fupmagere på spil.

"Svindlerne er sjældent bosiddende i Danmark, og derfor bruger de Google til at oversætte teksten. Det giver forkerte ordstillinger og stavefejl," forklarer Danhost-direktør Jesper Dalgaard.

I dette eksempel er der ingen æ, ø og å'er, mens du andre gange kan være tvunget til at nærlæse for at finde de sproglige fejl.

Nogle mails kan indeholde juridiske udtryk eller andet indhold, der kan være svært at gennemskue rigtigheden af.

Hvis du er i tvivl, er rådet fra sikkerhedseksperterne, at du skal ringe til din bank i stedet for at tage chancen.