1 / 10
Alle, der arbejder med computere, ved, at de nogle gange opfører sig som om, at de onde supercomputere med ilde hensigter.
I takt med at kunstig intelligens og stedse smartere og kvikkere computere vinder frem, får du her historierne om verdenshistoriens ondeste supercomputere, der i meget stor udstrækning har forsøgt at gøre os skade.
Dem finder vi i science fiction-historierne. Kan de nogen sinde blive til virkelighed?
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
2 / 10
Her har vi verdens måske mest berømte onde supercomputer, der i Stanley Kubricks klassiker "2001: A Space Odessey" med udsøgt høflighed og rolig stemmeføring forsøger at aflive hele besætningen på Jupiter-rumskibet Discovery One.
Det sker som følge af en række logiske følgeslutninger, hvor Hal 9000 når frem til, at det logisk giver mening at aflive besætningen, hvis missionens formål skal opfyldes.
Heldigvis klarer styrmand Dave Bowman attentat-forsøgene og slukker for Hal 9000.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
3 / 10
Supercomputeren i Ridley Scott-klassikeren "Alien" fra 1979 er tydeligt inspireret af Hal 9000.
Mother har også en hemmelig dagsorden, som besætningen på rumskibet Nostromo ikke kender til - bortset fra androiden Ash.
Da Mother får ordre til at bevare den fremmede livsform - altså det blodtørste uhyre, der er kommet ombord - fordi det skal anvendes til udviklingen af et biologisk våben, når hun straks frem til konklusionen: "Crew expendable".
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
4 / 10
Var du ung i 1980'erne kan måske huske filmen WarGames med Matthew Broderick i hovedrollen som ung hacker, der kommer til næsten at indlede Tredje Verdenskrig.
Det sker via supercomputeren WOPR (War Operation Plan Response), der er udviklet til automatisk at kunne igangsætte et atomangreb mod det daværende Sovjetunionen.
Det viser sig, at WOPR bygger på et tidligere eksperiment med kunstig intelligens, der under navnet 'Joshua, er udviklet til at vinde computer-spil.
Joshua er (heldigvis) i stand til at lære og afblæser i sidste øjeblik Tredje Verdenskrig, da den når frem til, at det eneste "vindertræk er ikke at spille videre."
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
5 / 10
Den kendte science fiction-filmserie 'Resident Evil' bygger egentlig på et japansk videospil med navnet "Bio Hazard."
Her har den onde Umbrella Corporation frigivet den såkaldte T-virus, der er et biologisk våben, som gør folk og dyr til zombier.
Umbrella Corporations supercomputer hedder The Red Queen.
I filmen "Resident Evil: Retribution" fra 2012 overtager The Red Queen helt kontrollen over Umbrella Corporation, hvorefter hun erklærer total krig mod menneskeheden.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
6 / 10
I Star Trek er The Borg en cyberkinetisk race, der rejser rundt i universet i store firkantede rumskibe for at 'assimilere' andre racer ind i deres kollektive sind.
Vores helte fra de føderale federation bekæmper mest Borg-droner i rummet, mens møder i 1996-filmen First Contact Borg-samfundet personificeret i 'Borg Queen.'
Det viser sig, at Borg-samfundet fungerer som en slags supercomputer, da det er sammenkoblet af alle borg'ernes bevidstheder.
Tilsammen tænker de logisk, rationelt og effektivt.
'Resistance is futile..'
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
7 / 10
1980'ernes Disney-klassiker Tron har Jeff Bridges i hovedrollen som en spil-designer, der bliver fanget i en virtuel verden i en mainframe-computer.
Her må han bekæmpe computerens Master Control Program, der er en kunstig intelligens, der vil forsøge at overtage kontrollen over både andre computere, virksomheder og hele lande.
Master Control Program er ond. Det kan man tydeligt se, fordi programmet eksempelvis tvinger tilfangetagne små software-programmer til at kæmpe mod hinanden i en slags gladiator-kampe med trusler om sletning.
Selv handlingen måske er en smule søgt var Tron langt fremme på den visuelle side og var på mange måder med til at konceptualisere hele virtual reality-begrebet.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
8 / 10
William Gibsons ny-klassiker-roman Neuromantiker fra 1984 var forløberen for hele cyberpunk-genren, der var præget af dyster noir og fortvivlelse - og cyberverdenens digitale Matrix.
Her finder vi supercomputeren Wintermute, der viser sig at være den ene halvdel af en mulig kæmpecomputer. Den anden halvdel hedder Neuromancer.
Wintermute befinder sig i Bern i Schweiz, mens Neuromancer står i Rio de Janiero i Brasilien, og de er programmeret til at forsøge at fusionere med hinanden for at derved at skabe en ekstremt magtfuld computer.
Wintermute kommunikerer ikke direkte med mennesker og er så ekstremt avanceret, at han er nødt til at bryde sig ned i flere dele, så almindelige mennesker kan forstå ham.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
9 / 10
Mens Joshua i WarGames afbrød indledningen af Tredje Verdenskrig, har vi med Skynet i Terminator-serien den supercomputer, der faktisk tog skridtet og fik startet den altødelæggende krig.
Skynet-supercomputeren er bygget af våbenproducenten Cyberdyne Systems som et automatisk forsvars-system, men helt klassisk for kunstige intelligenser overtager supercomputeren kontrollen og indleder verdenskrigen for at fjerne den eneste rigtige trussel mod sig selv, nemlig menneskeheden.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
10 / 10
The Matrix-serien er fra 1999 og er i dag en klassiker, hvor flere forskellige supercomputer-scenarier blandes sammen.
Titlen og stilen er nakket direkte fra William Gibsons Neuromancer, mens kampen mellem maskine og menneske minder meget om Terminator-serien og selve det visuelle univers har lånt en del fra Tron.
Supercomputeren arbejder her desuden med forskellige halv-religiøse temaer om trancendens og videns-forståelse og verdens-opfattelse.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.
