1 / 10
Flere eksperter fremhæver Barack Obamas brug af sociale medier som en af årsagerne til, at han i valgkampen 2008 kunne slå den aldrende republikanske kandidat John McCain.
Barack Obamas brug af sociale medier var efterfølgende inspiration for mange virksomheder, og det forventes, at sociale medier også vil spille en central rolle i Obamas kommende valgkamp.
Se på de næste sider, hvilke medier USA's præsident Obama bruger.
2 / 10
Videotjenesten Youtube var et af de mest centrale medier for Obama i valgkampen i 2008.
Han lagde sine mange taler ud på Youtube og gjorde det muligt for seerne at give donationer til kampagnen, mens de så hans taler.
Mange oplevede talerne som så inspirerende, at det lykkedes for Obama at få indsamlet mere end en 1 milliard kroner i små kampagnebidrag fra almindelige amerikanere.
De små donationer på under 1.000 kroner udgjorde omkring halvdelen af det samlede beløb, som Obama indsamlede op til valget i 2008.
3 / 10
Det er ikke overraskende, at Facebook spillede en væsentlig rolle i Obamas valgkamp i 2008.
Ikke mindst fordi Barack Obamas chef for sociale medier var den på det tidspunkt blot 25-årige Chris Hughes, der er medstifter af Facebook og studiekammerat med Mark Zuckerberg på Harvard.
Obama har i dag mere end 26 millioner "likes" på Facebook.
4 / 10
Obama er også populær på Twitter, som han har brugt intensivt siden valgkampen i 2008.
I dag følger flere end 15 millioner Twitter-brugere ham, og sidste år holdt han et moderne forsamlingshus-møde, hvor vælgere fra hele landet kunne bruge Twitter til at stille spørgsmål til præsidententen og få svar med det samme.
5 / 10
Den populære fotodelingstjeneste Instagram, der netop er blevet købt af Facebook, er også blevet populær hos Barack Obama.
Han oprettede i januar en profil på Instagram og bruger den til at poste billeder fra sin valgkampagne. I løbet af de første timer på Instagram fik Obama flere end 14.000 followers, og i dag har han flere end 650.000 followers.
6 / 10
I efteråret 2011 oprettede Barack Obama en profil på blog-tjenesten Tumblr.
Tumblr er kendt for sin enorme brugervenlighed, der gør det muligt at oprette en blog på få sekunder. Men den bliver også brugt af virksomheder, der gerne vil møde sin kunder i omgivelser, der er mere uformelle end på en traditionel hjemmeside.
Det er også sådan, Obama bruger sin Tumblr. Her tager han imod bruger-bidrag og poster billeder, der giver dig mulighed for at få indblik i, hvordan dagligdagen på et kampagnetogt eller bag skrivebordet i det ovale kontor ser ud.
7 / 10
Det Hvide Hus har en konto på billedtjenesten Flickr, hvor du får de mere officielle og professionelle billeder fra Det Hvide Hus.
Det kan eksempelvis være billeder, der er taget, når præsidenten er på statsbesøg eller har vigtige gæster på besøg.
8 / 10
Det seneste sociale medie, som Obama har taget i brug er musiktjenesten Spotify.
På Spotify kan du lave dine egne playlister, men du kan også bede dine venner om at hjælpe dig med at udvikle en playliste - og det er netop, hvad Obama har gjort.
På sin hjemmeside spørger præsidenten, hvilke sange der giver dig ekstra energi.
De bedste forslag ryger på hans playliste på Spotify og vil være tilgængelig for alle Spotify-brugere.
Det er dog ikke noget nyt, at præsidenter bruger musik i ders valgkamp I 2005 offentligjorde præsident Bush en playliste fra sin iPod, der ikke overraskende indeholdt en hel del country-musik.
Men Pink Floyd og svenske Roxette havde dog også fundet vej til præsidentens iPod.
9 / 10
Barack Obama har også sit helt eget sociale netværk.
Det er et comunity ved navn My.BarackObama.com, hvor hans støttere kan mødes og diskutere politik, organisere valgkampstiltag og meget andet.