1 / 19
En smartphone kan gøre hverdagen en hel del lettere for det travle karrieremenneske. Ikke mindst, hvis man udvider antallet af anvendelsesmuligheder med nogle af de mange tusinde applikationer, der efterhånden findes til de små computere.
I denne artikel finder du nogle gode bud på "business-apps", der kan gøre din hverdag lidt lettere. Eksemplerne er hentet fra Apples iPhone, der via App Store giver adgang til et pænt udbud af applikationer.
En stor del af dem findes dog også til andre mobil-platforme som eksempelvis Windows Mobile, Android og Blackberry.
2 / 19
Awesome Note er applikationen til dig, der ikke gider arbejde med fuldfede Office-versioner på din iPhone, men som har brug for er redskab til at håndtere tanker og idéer, som du skal bruge på et senere tidspunkt.
iPhone-ejere vil vide, at den indbyggede Notes-applikation ikke er noget at råbe hurra for. I stedet kan Awesome Note være et godt bud.
3 / 19
Med Awesome Note kan man oprette noter med forskellige skriftstørrelser- og typer, og man kan ændre baggrundsfarve med videre.
Du kan også sætte en tidsbestemt alarm på noterne - og tilmed synkronisere med Google Docs, så du let kan få dine noter over på computeren - og omvendt.
4 / 19
Og nu vi er ved Google Docs, så tilbyder Google jo også mobile versioner til både iPhone, Android og Windows-smartphones.
Google Docs er et fint redskab på en smartphone, men dog endnu ikke optimalt fungerende.
Ved at gå ind på siden docs.google/m fra din mobil-browser får du adgang til alle dine dokumenter. Det positive er, at eftersom der jo er tale om en web-applikation, har du automatisk adgang til den nyeste version af dit dokument, så du behøver ikke at bekymre dig om at overføre dokumenter på kryds og tværs mellem forskellige computere og din smartphone.
Det knap så positive er, at man endnu ikke kan redigere i dokumenterne fra mobil-versionen, men altså kun læse.
Det er naturligvis en begrænsning, men mon ikke Google åbner op for redigering, når den mobile webtjeneste kommer i en ny version på et tidspunkt?
5 / 19
Det er vigtigt at holde sig opdateret, men der var engang, hvor det at læse nyheder på en mobiltelefon var alt andet end en fornøjelse.
Sådan er det heldigvis ikke længere. Faktisk findes der - specielt blandt de amerikanske medier mobile nyheds-applikationer, der ikke bare er på niveau med de almindelige nyheds-websider, men på visse områder også er bedre. Bloomberg er et eksempel på dette.
6 / 19
Den gratis applikation giver dig ikke bare adgang til finansnyheder, men også til aktuelle aktiekurser. Du kan zoome ind på børser og firmaer over hele verden.
7 / 19
Et andet godt bud er Financial Times' mobil-version, der dog kun giver adgang til at læse et vist antal nyheder om måneden, hvis man ikke har et abonnement.
8 / 19
NYT giver til gengæld det hele væk gratis, så hvis man kan leve med nogle beskedne reklamer i bunden af skærmen, er det også et godt bud på en "nyheds-applikation".
9 / 19
Når du nu har fundet ud af, hvor meget dine aktier er steget det seneste døgn, vil du sikkert gerne vide, hvad du har tjent i kroner og øre.
Her behøver du ikke at skulle ind på din banks hjemmeside for at finde de aktuelle kurser, men du kan i stedet anvende den gratis applikation Converbot, der kan hjælpe dig med at omregne fra alverdens valutaer til danske kroner.
10 / 19
Her stopper mulighederne dog ikke, for Converbot indeholder en omregner til alt mellem himmel og jord.
Hvad med fra fahrenheit til celcius? Miles til kilometer? Eller fra Kbit/s til Gbit/s?
Der er stort set ikke den måleenhed, der ikke findes i denne gratis applikation - og så er det tilmed et overordentligt lækkert interface.
11 / 19
Applikationen Tie-a-Tie hører måske nok til i den mere muntre afdeling, men løser dog et vigtigt problem.
12 / 19
Du guides frem i slipsebindingens svære kunst skridt for skridt. Hvis man er en sand slipse-fyr, kan man overveje at vælge en af de ikke-gratis slipse-applikationer, der findes. De indholder nemlig guides til mange flere slags "knuder" end denne gratis applikation.
13 / 19
Smartphones handler trods alt stadig først og fremmest om kommunikation, herunder ikke mindst chat.
Der findes adskillige chat-klienter til de forskellige smartphone-platforme, der gør det muligt at samle alle ens chat-konti i én og samme applikation.
Her ses eBuddy, der understøtter blandt andet Messenger, ICQ, MySpace og Facebook.
Andre bud på multichat-klienter er Palringo og Fring.
14 / 19
IP-telefoni kan være en stor fordel, hvis man enten skal ringe til Australien eller selv befinder sig i udlandet og helst vil undgå de dyre roaming-takster. Her er Skype det bedste bud, da deres applikation er skruet virkelig godt sammen i den mobile version.
Se en test af det mobile Skype her.
15 / 19
Den gratis applikation Fring giver mulighed for både at Skype og chatte via en lang række chat-konti.
I Skypes mobil-applikation kan man selvfølgelig også chatte, men kun med Skype-kontakter.
16 / 19
Det kan være katastrofalt, hvis man mister en smartphone, der er fyldt med følsomme oplysninger.
Derfor kan det være en god idé ikke bare at kræve password, når telefonen tændes, men også at anvende en applikation til opbevaring af for eksempel login-oplysninger til forskellige tjenester - frem for bare at opbevare disse oplysninger i en note.
Den gratis applikation 1Password er et godt bud på dette. Her skal man indtaste en PIN-kode for at se indeholdet i applikationen.
17 / 19
I 1Password kan man let indtaste brugernavn og password til de tjenester, man anvender.
18 / 19
Sociale netværk på smartphones kan være et godt redskab, hvis man står og mangler kontakt-info på en fjernt bekendt. Her ses LinkedIN.
19 / 19
I den mobile version af Facebook kan man stort set alle de samme ting som i computerversionen.