1 / 8
Hit: Da Microsoft annoncerede en abonnementsmodel til Office i starten af året, var der mange kritiske stemmer, som råbte op.
På trods af kritikken er det gået rigtig godt for Office 365 Home Premium. I slutningen af oktober havde tjenesten to millioner brugere.
2 / 8
Flop: Anmelderne af Microsofts tablet har i det store hele været begejstrede for hardwaren, men Windows RT-styresystemet har langt fra været lykken.
Ingen producenter gider benytte koden, og Microsoft har selv antydet, at der er en lukning på vej. Det har kostet kodefabrikken en hulens masse penge.
3 / 8
Må tiden vise: Det er for tidligt at sige, om Microsoft milliardinvestering i finske Nokia er et flop eller en succes.
Telefonerne er begyndt at sælge på de store markeder, men andelen af det samlede smartphone-marked er stadig lav.
Microsoft satser dog på at bygge både hardware og software til sine telefoner i fremtiden.
4 / 8
Hit: Der er blandede følelser om Windows 8 men opdateringspakken, der gjorde 8 til 8.1, var god.
De mange forbedringer får helt klart en opadvendt tommelfinger.
5 / 8
Flop: Tidligere på året tabte Microsoft en retssag til den britiske tv-station Sky Broadcasting om retten til varemærket, der starter med Sky.
Det medfører, at Microsoft er tvunget til at finde på et nyt navn til sin sky.
Det betyder ikke noget for tjenestens funktioner, men det er en pinlig fejl.
6 / 8
Må tiden vise: Indtil nu har Windows Store ikke været den store succeshistorie. Der er masser af apps, men de mest populære på de andre platforme glimrer ved deres fravær.
Udvalget er dog blevet bedre i den senere tid, så der er en chance for et opsving næste år.
7 / 8
Hit: En million solgte enheder på det første døgn. Der er rekord for Microsoft og helt på linje med konkurrenten fra Sony.
Xbox One kommer først til Danmark næste år, men den skal nok blive en succes i kongeriget.
8 / 8
Må tiden vise: Microsofts boss, Steve Ballmer, meddelte for et par måneder siden, at hans tid er forbi i kodebutikken.
Desuden kommer Microsoft til at gennemgå den største omstrukturering i firmaets historie, med øget fokus på mobilitet.
Der er endnu ikke udpeget en erstatning for Ballmer, så det er stadig umuligt at sige, om denne manøvre vil blive en succes.