1 / 14
Microsoft er snart klar med sin Office 2013, der er softwaregigantens velkendte kontorpakke.
Den nye udgave adskiller sig dog markant i forhold til de tidligere versioner ved at have et solidt fokus på nettet.
Det er eksempelvis muligt at gemme dokumenter og andre filer på SkyDrive, der er Microsofts lagertjeneste online.
Og du kan begynde at arbejde på mobilen for siden at fortsætte på en pc.
Desuden byder Office 2013 på muligheden for at afvikle kontorpakken på en maskine, hvor programmet ikke er installeret.
På de næste sider kan du se nogle af de nye funktioner.
2 / 14
En af de mest interessante nyskabelser ved Det nye Office er, at det virker på tværs af platforme.
Derfor vil det naturligvis køre på pc og Mac, men også på tablet-pc'er og mobiltelefoner - og ikke kun Microsofts egen platform Windows Phone 8.
I øjeblikket er det dog ikke klart, hvornår apps til Android og Apples iOS er klar.
Ideen er, at det er muligt at begynde på et dokument på mobilen i eksempelvis toget på vej til arbejde og skifte til computeren på jobbet.
Da filerne gemmes online på Microsofts lagertjeneste SkyDrive, er det meningen, at det skal foregår forholdsvis gnidningsfrit.
3 / 14
Når du har en Office-licens, har du mulighed for at bruge programmet på computere, hvor kontorpakken ikke er installeret.
Ved at logge ind på Office.com med et Windows-ID - eksempelvis login til Messenger/Skype - afvikles kontorpakken i browseren.
Indholdet kan gemmes online på SkyDrive, og når browservinduet lukker, forsvinder Office fra computeren igen.
4 / 14
Et af kerneprodukterne i Office er Word. Skriveprogrammet har i den nye version fået en introside, og det gælder faktisk også for de fleste andre programmer i kontorpakken.
På introsiden findes en lang række skabeloner, der gør det lidt nemmere at producere en flot invitation eller cv.
Det grafiske arbejde er gjort, og derfor skal teksten bare tilføjes.
Office 2013 er udstyret med massevis af skabeloner, og det er også muligt at søge online efter nogle, der matcher ens behov.
5 / 14
Her er en CV-skabelon åbnet, og teksten skal tilføjes. Det er naturligvis også muligt at begynde med et helt blankt dokument.
Værktøjslinjerne kan rulles sammen, så der er mere plads til dokumentet.
Desuden kan farverne ændres. Eksempelvis kan du ændre baggrundsfarven til grå, hvis du synes, at det hele er lidt hvidt i hvidt.
6 / 14
Når det færdige dokument skal gemmes, kan det foregå på traditionel vis på computerens harddisk.
Men med Office 2013 kan der også gemmes direkte på SkyDrive, der er Microsofts online lagertjeneste og en konkurrent til Dropbox og Google Drev.
7 / 14
Med Office 2013 kan dit dokument også sendes til en blog, som er baseret på Wordpress eller Sharepoint.
Teksten kan også deles på sociale medier som Twitter og LinkedIn.
Der er også blandt andet muligt hurtigt at vedhæfte dokumentet til en mail som PDF-fil.
8 / 14
Ligesom Word er Excel nu udstyret med en introside, der indeholder en lang række skabeloner.
Muligheden for at begynde med et Excel-ark, der er tomt, er naturligvis også til stede.
9 / 14
Med en skabelon er det lidt nemmere at komme i gang med programmet for nybegyndere, da det grafisk er forklaret, hvor tallene skal skrives ind.
10 / 14
Umiddelbart ligner PowerPoint sig selv, men der er alligevel sket en stor ændring ...
11 / 14
...Når præsentationen kører, er det nemlig muligt at bruge en virtuel laserpointer, pen eller overstregningstusch på det indhold, som projiceres.
Effekten opnås ved at køre cursoren hen over skærmen og trykke. Men hvis computeren har touchskærm, er det bare at røre ved den.
12 / 14
Med i Office-pakken er programmet Outlook, der blandt andet byder på mail og kalender.
13 / 14
OneNote er fortsat til stede i Office 2013, der også byder på versioner af Word, Excel, PowerPoint, Access, SkyDrive Pro, Info Path Designer, Info Path Filler, Lync, Publisher og Outlook.
14 / 14
Office er snart ude i butikkerne, men prisen er endnu ikke offentliggjort.