1 / 11
På Herlev Hospital nordvest for København bliver det Fælles Medicinkort i disse uger og måneder testet i Region Hovedstaden.
Den nationale lancering af det Fælles Medicinkort forventes at ske i slutningen af 2011.
2 / 11
Mere specifikt tester Region Hovedstaden kortet på hospitalets 25. etage, hvor DIMS har til huse.
DIMS er en forkortelse for Dansk Institut for Medicinsk Simulation.
Det danske simuleringscenter et blot ét ud af ganske få hospitalstestcentre i verden, som er bygget med henblik på at få indsigt i, hvordan man kan øge kvaliteten og kvaliteten af patientbehandlingen.
3 / 11
DIMS har 14 simulationsrum fyldt med hospitalsudstyr og avancerede dukker.
Dukkerne kan ved hjælp af fjernstyring både kaste op og udstøde lyde for at virke så realistiske som muligt i test-forløb.
4 / 11
Dukkerne erstatter patienterne i læringssituationen.
I dagens test af det Fælles Medicinkort, er de sjælløse dukker dog ikke nødvendige at inddrage.
5 / 11
I testen af det Fælles Medicinkort er det derimod vigtigt at observere, hvordan lægerne arbejder med medicinkortet.
Derfor bliver forsøgene optaget på video med henblik på evaluering i projektet, som alene i Region Hovedstaden stadig mangler omkring 1.000 timers kodearbejde, inden det er færdigt til tests i løbet af sommeren.
6 / 11
Inden en test af det Fælles Medicinkorts indlægnings- og udskrivningsfunktioner bliver læger, observatører og sundhedsfagligt personale, der agerer patienter i forsøget, briefet på et kort møde.
Her får de blandt andet at vide, at efter yderligere tests af de færdige systemer i løbet af sommeren, bliver der koblet pilotprojekter på det Fælles Medicinkort.
Herefter er det meningen, at det skal rulles ud til alle hospitalslæger og praktiserende læger i løbet af årets sidste seks uger.
7 / 11
Efter briefingen får lægen og "patienten" forklaret, hvordan testen forløber.
"Patienten" bliver udstyret med et manuskript til det efterfølgende rollespil, hvor lægen skal teste funktionerne i det Fælles Medicinkort.
Hele seancen overvåges fra et kontrolrum hos DIMS.
8 / 11
Fra Kontrolrummet tager flere observatører noter til hændelsesforløbet med fokus på test af funktionerne i det Fælles Medicinkort.
Notaterne bliver sideløbende brugt i udviklingsarbejdet, der forventes at blive afsluttet i udgangen af maj.
9 / 11
Rollespillet varer i cirka 20 minutters tid.
Formålet med dagens test er, at lægen afprøver flere funktioner omkring kortets indlægnings- og udskrivningsfunktioner.
Her er det vigtigt at holde sig for øje, at ved indlæggelse på et hospital bliver patientens Fælles Medicinkort spærret.
Ved udskrivning bliver kortet opdateret og frigivet igen, så eksempelvis patientens egen læge kan få adgang til oplysningerne.
10 / 11
Overlæge Jens Gregers Sørensen fra Hillerød Hospital er en af de læger, der har været igennem tests sideløbende med udviklingen af det Fælles Medicinkort.
Trods en masse bøvl med it-systemets testmiljø på den dag, hvor han er i ilden, er overlægen generelt meget positivt indstillet over for kortet.
"Patientsikkerhedsmæssigt er det Fælles Medicinkort en stor gevinst, da udrulningen sker på nationalt niveau. Det betyder, at afstemningen med medicinen er entydig over alt i landet, og dermed bliver det mere sikkert for patienterne," siger Jens Gregers Sørensen til Computerworld efter testen.
11 / 11
Også overlæge Lisbeth Dammegaard fra Hillerød Hospital har trods it-kaos i testmiljøet en positiv oplevelse ovenpå endt testforløb.
"Til dagligt er vi læger frustrerede over it-systemer, der ikke fungerer. Dette her virker forholdsvis nemt og enkelt at bruge," siger Lisbeth Dammegaard.
For at øge brugervenligheden bliver det Fælles Medicinkort integreret i allerede eksisterende sundheds-it-systemer i alle fem regioner.