1 / 10
LEGO har indgået en aftale med Intel. Den giver LEGO tidlig adgang til mange af Intels nye teknologier. Der er ikke aftalt nogle forbrugerrettede produkter. Samarbejdet hører primært til i udviklingsafdelingerne.
LEGO har især øjne for augmented reality, hvor man lægger digitale lag af data på fysiske oplevelser.
Et eksperimentalt eksempel på Intel-samarbejdet er Virtual Aquarium, hvor besøgende kan bygge sine egne digitale figurer.
Fiske-generatoren er lavet af LEGO, Intel og yDreams.
2 / 10
Firmaet Autodesk havde i anledningen af LEGOworld lavet en smart brugsanvisning til et lille byggesæt.
En 3d-visualisering af en typisk byggevejledning.
På den måde kan børn zoome og rotere modellen på en iPad og være helt sikre på, at de samler LEGO-modellen korrekt.
Den levende brugsanvisning er kun en prototype skabt i Autodesks program "Inventor Publisher", som kan prøves på LEGOworld. Den kan ikke købes men er et godt bud på, hvordan LEGO i fremtiden vil servere sine instruktioner.
3 / 10
Mens vi venter på den næste udgave af LEGO Mindstorms bliver folk ved med at finde på fantasifulde måder at udnytte byggesættet på.
Her er Mindstorms grundstenen i to bokserobotter, som styres med fjernbetjeninger.
Se også videoen med den hurtigste robot i verden til at løse Rubriks-terninger. Den er optaget i Guiness Rekordborg med en tid på fire sekunder. Bygget i Mindstorm.
4 / 10
LEGOs Mindstorm-robotter kan snart få selskab af klogere skabninger. I LEGOs legelaboratorier har disse Transformer-lignende maskiner med Intel-indmad fået liv.
Robotterne kan selv opfatte, hvad der sker omkring dem, og reagere på det. For eksempel sanse en bold omkring fødderne, som på egen hånd kan sparke til.
5 / 10
Der bliver talt meget om 3d-printere i øjeblikket, men hos LEGO har der været 3d-printere i sving i flere årtier.
De bruges af LEGOs designere og produktudviklere. Muligheden for lynhurtigt at printe prototyper betyder, at man hurtigt kan se, hvis udseendet på en model skal ændres af æstetiske eller praktiske årsager inden produktion.
6 / 10
LEGOs roste Mindstorm-robotter resulterer ofte i nogle firkantede former.
Men i anledning af LEGOworld havde LEGO konstrueret en lidt yndigere af slagsen.
Denne høne er i færd med disciplinen hønseskidning, hvor man kan gætte på, hvor den lægger sin næste...
7 / 10
Konceptet Digital Box kan allerede prøves i flere legetøjsforretninger. Ved at holde æsken med LEGO op foran kameraet får man via augmented reality vist indholdet.
Flot præsenteret i samlet tilstand.
LEGO får hjælp til at lave augmented reality-løsninger af firmaet [url="http://www.metaio.com/"]Metaio[/url]. På LEGOworld i år fortalte Metaio, at en af de næste skridt for LEGO og augmented reality bliver, at placere børns færdigbyggede modeller i digitale verdener. Så man for eksempel kunne få sit rigtige LEGo-fly flyve rundt i et digitalt univers.
LEGO har generelt meget augmented reality i tankerne i sine fremtidige produkter.
8 / 10
LEGOs prisvindende spil Life of George er et eksempel på forsøget på at koble digital og fysisk leg sammen.
Lidt i stil med spillet Tegn & Gæt gælder det om udtrykke sig kreativt. I Life of George skal børn bygge de figurer, de ser på skærmen af en iphone. Når de mener, at de har løst opgaven, skal telefonens scanner afgøre, om de har bygget korrekt.
9 / 10
Når LEGOs ansatte designer nye figurer, bygninger eller biler, sker det i programmet NX (fusion af programmerne Unigraphics og I-deas), der er lavet af Siemens.
10 / 10