1 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
På valgdagen åbnede KMD-supporten klokken 06.30 tirsdag morgen.
I løbet af dagen blev beredskabet skaleret op, og hele den 60 mand store support var klar klokken 17.30, da danskerne kom hjem fra job og skulle til at sætte krydset.
2 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
KMD's valgberedskab består primært af udviklere og driftsfolk på forskellige fagområder samt support-konsulenter.
På billedet ses KMD's valggeneral Steen Østergaard, der briefer sine kolleger om opgaverne.
3 / 14
Steen Østergaard med ansvar for valgsystemerne hos KMD havde en valgdag, hvor han mødte klokken 8.30 og gik hjem klokken 2 om natten.
Han kan fortælle om en rimelig fredelig dag:
"Der dukker selvfølgelig mange tvivlsspørgsmål op i løbet af dagen, men alt blev besvaret inden for kort tid."
4 / 14
Flere steder blev der om formiddagen meldt om, at der var problemer med de digitale valglister fra KMD.
Hos it-leverandøren mærkede man dog ikke problemerne, da flere ting angik forkerte systemopsætninger i de enkelte kommuner eller beskadiget pc-udstyr.
5 / 14
De digitale valglister blev benyttet på cirka 600 valgsteder ud af i alt 1.478.
I starten af valgdagen gik en håndfuld steder over til papirvalglister, inden de hoppede tilbage til KMD's it-løsning før middag.
6 / 14
I København gik to valgsteder over til papirlister, og her mangler KMD stadig en forklaring på årsagen.
Derimod havde Køge problemer med konfigureringen af sit it-udstyr, hvilket dog blev rettet i løbet af formiddagen og tidlig eftermiddag.
I Sengeløse blev computerudstyr beskadiget på vej ud til et valgsted, så her hoppede man direkte på papirlister.
På den københavnske vestegn kom man i Brøndby til at afslutte valget før tid, og derfor skulle systemerne rebootes.
7 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
Når valgstederne ringede ind til KMD i løbet af en lang dag med kommunalvalg, gik spørgsmålene typisk på, hvordan systemerne virker.
Systemerne bliver kun brugt hvert eller hvert andet år i forbindelse med kommunal-, EU- og folketingsvalg, så det er ikke alle slutbrugere, der er lige skarpe på funktionerne.
8 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
KMD modtog på valgdagen 400 opkald med spørgsmål omkring systembrugen. Det svarer i gennemsnit til fire opkald pr. kommune.
De første telefoner ringede 6.30, mens det sidste opkald kom klokken 3 natten til onsdag.
9 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
For at kunne besvare alle spørgsmål havde KMD på valgdagen flere forskellige eksperter, der sad klar ved telefonerne.
Der indgik derfor alt fra mainframe-eksperter til netværksfolk og serverspecialister i KMD-beredskabet.
10 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
Når DR og TV 2 pumper prognoser og resultater ud til seerne, kommer tallene fra KMD's mainframes.
For det er her, at resultaterne i de enkelte kommuner bliver tastet ind, hvorefter data sendes videre til valgserverne, hvor medierne henter deres tal fra.
11 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
Selv om KMD-teknikerne var på tæerne tirsdag aften på valgdagen, skete der ikke de store ting i supporten.
Heldigvis, kunne man tilføje.
12 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
Via KMD's valgside kunne man følge optællingen minut for minut helt ned på valgsted-niveau.
Udover KMD's eget site gik alle valgdata fra it-selskabet videre til Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, TV 2 og Danmarks Radio.
Senere bliver det endelige valgresultat afleveret til Statens Arkiver.
13 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
KMD-medarbejderne blev på valgaftenen trommet sammen flere gange for at blive briefet om opgaver og afgive status på supporten.
14 / 14
(Foto: Jesper Ludvigsen)
Uden at skelne til selve de politiske sammensætninger kunne KMD-medarbejderne kort før midnat kaste armene i vejret.
Valgdagen var forløbet stort set som planlagt, og så var det tid til et glas champagne og en bid kransekage.
I dag onsdag er de første KMD-supportere mødt ind klokken 7, hvor de sidder klar til at hjælpe med optællingen af de personlige stemmer.