1 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Svenske Kronaby med base i Malmø har skabt en række flotte smartwatches som er en hybrid mellem traditionelle ure og de avancerede smartwatches.
Bag ur-successen ligger en intensiv men relativ kort udviklingsperiode på to år fra firmastart til det første ur ramte markedet.
Ifølge Kronabys medstifter Sarandis Kalogeropoulos handler den hurtige lancering om at have de rigtige folk - og om at have en effektiv IoT-udviklingsproces.
Kronaby har derfor etableret deres eget IoT-lab og udviklingsafdeling. Du kan se billederne fra Computerworlds besøg på udviklingslaboratoriet på de næste sider.
Husk du kan vælge fuld skærm for at se større billeder.
2 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Henrik Telander er udviklingschef for Kronaby. Både software- og hardwareudvikling sker i Malmø, men selve produktionen sker i Kina.
Kronaby har dog taget en række skridt for at sikre, at deres smartwatch-udvikling er så effektiv som mulig.
3 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
I et hjørne af den 1.600 m2 store virksomhed har Kronaby skabt en komplet produktionslinje, som stort set ligner dem som producenterne anvender i Kina.
Specialisterne hos Krona kan derfor fintune hver enkelt del af urene inden produktionen skaleres op hos de kinesiske producenter, som Kronaby arbejder sammen med.
4 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Kronabys hybride smartwatch holder, ifølge firmaet, batteri i op til to år.
For at kunne love det har firmaet måtte lave en række intensive test - og vælge de største standardbatteri, som de kan klemme ind i urene.
Meget af udstyret til test har Kronaby selv måtte bygge.
Husk du kan vælge fuld skærm for at se større billeder.
5 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
"De fleste urbatterier er konstrueret til at levere en lille dryp af strøm over lang tid. Men med smartwatches er drænet på batteriet helt anderledes. Da vi spurgte batteriproducenterne om hvordan deres batterier klarede den opgave havde de ikke et svar. Så vi byggede vores eget test-system, som kører op til 1.500 test på et batteri", fortæller udviklingschef Henrik Telander fra Kronaby.
De første ure kom på markedet i 2017 og lige nu arbejder afdelingen på næste generation og på de over 22 forskellige modeller, som Kronaby pt. sælger.
6 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Skal du have succes med et IoT-produkt skal kvaliteten være i orden.
Denne maskine tester brudstyrken på urenes glas ved at droppe en stålkugle ned på uret.
Kronaby har desuden maskiner som simulerer at uret tabes en meter ned på et stålgulv samt en solmaskine, som på en time kan simulere hvordan en læderrem ser ud efter en måned i solen.
I samarbejde med en studerende har Kronaby desuden skabt en maskine, som kan trykke på urenes knapper for at teste holdbarheden over tid.
7 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Ifølge Kronaby er der omrkring 50 trin i produktionen af et smartwatch.
Her er det selve huset af rustfrit stål, som Henrik Telander viser frem. Ringen i midten er det rå stålrør, som bliver fræset og pudset til den endelige urkasse. Ringene til højre og venstre er begge fra senere i processen.
Husk du kan vælge fuld skærm for at se større billeder.
8 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
De mange forskellige modeller kræver at produktionstiden holdes i stram snor.
Mange IoT-projekter er en iterativ proces som går frem og tilbage mellem producenterne i Kina og det firma som har bestilt det.
Ifølge udviklingschef Henrik Telander fra Kronaby tager urfirmaet iterationerne internt i firmaet for at kunne være så effektive som muligt.
Han gør dog opmærksom på, at nogle af testmaskinerne - blandt andet den som tester antennen - kan koste millioner af kroner i indkøb.
9 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Et Kronaby-ur brudt ned i seks trin. Vælg at se billedet i fuld skærm for flere detaljer.
10 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Sarandis Kalogeropoulos er en af stifterne af Kronaby.
Han har tidligere bygget enheder til SonyEricsson, men stiftede i 2015 firmaet for at kunne skabe blandt Kronaby-urerne.
Ifølge Sarandis Kalogeropoulos er et af firmaets vigtige fokusområder muligheden for betaling med uret - et område hvor Kronaby især holder øje med den eksplosive kinesiske udvikling i betalingstjenester.
11 / 12
(Foto: Lars Jacobsen)
Eksempel på en række af Kronabys ure.
12 / 12
Den medfølgende app (iOS og Android) er afgørende for et forbrugerettet IoT-produkts succes.
Med Kronabys app, som udvikles i Malmø, kan du tilpasse urets knapper.
Du kan desuden tilmelde dig "Kronaby Labs", som lader dig teste en række beta-funktioner sammen med uret.
Tilknytningen til en telefon betyder også, at ur-firmaet har en lang række data til rådighed:
"Vi kan faktisk se hvor vores ure bliver brugt - og hvor meget de bliver brugt. For eksempel hvis en bruger lægger uret væk efter et par måneder.", fortæller Sarandis Kalogeropoulos. Men tilføjer at mange af de data er beskyttet af af privacyhensyn og derfor ikke kan anvendes.