1 / 12
Is, store bøffer og øl og vin til maden. Sådan har ferie-menuen set ud for mange danskere i løbet af de seneste måneder.
Men nu har hverdagen meldt sig, og det er tid til at slippe af med den usunde ferielivsstil.
Vi har fundet frem til en række apps, der måske kan hjælpe dig med at finde tilbage til arbejdsformen.
2 / 12
Hold styr på hvad du spiser med The Eatery.
Hver gang du indtager et måltid, skal du tage et billede af maden med din telefon og herefter give det karakter efter, hvor sundt det er.
Ud over din egen mening kan andre Eatery-brugere også give din mad karakter. Langsomt men sikkert vil der tegne sig et billede af dine madvaner.
Eksempelvis kan du se på hvilke tidspunkter, du forfalder til usund mad. På denne måde er app'en et godt udgangspunkt, hvis du vil ændre dine madvaner og opretholde en vis selvdisciplin.
The Eatery er gratis og findes kun til iPhone. Hent det her.
3 / 12
Calorie Tracker er udviklet af den tidligere Tour de France-vinder Lance Armstrongs sundhedsprojekt, Livestrong.
Kalorie-app'en er et supplement til Livestrong.com, og den hjælper dig med at holde styr på, hvor mange kalorier du indtager og forbrænder i løbet af dagen.
Ved hvert måltid indtaster du, hvad du har spist og hvilke fysiske aktiviteter, du har udført. Herefter laver app'en automatisk et dagligt kalorieregnskab for dig.
Det er gratis at oprette sig på Livestrong.com og app'en koster 18 kroner i Apples App Store.
4 / 12
Blandt rygere kan cigaretforbruget hurtigt tage overhånd i ferietiden, og ønsker du derfor at trappe ned eller helt kvitte smøgerne, kan du få hjælp ved at bruge app'en SmokeLess.
Når du åbner app'en første gang, skal du oplyse dine mål for dit rygestop, og app'en skaber herefter et rygestopprogram til dig. Har du problemer med at overholde dit program, har app'en en panikknap. Når du klikker på den, ringer du automatisk op til en rygestoplinje.
SmokeLess-app'en er gratis og findes både til iPhone og Android-telefoner.
5 / 12
CrunchFu hjælper dig med at blive bedre til at lave mavebøjninger.
Du åbner app'en og holder telefonen over din brystkasse, mens du laver dine mavebøjninger. Herefter registrerer app'en, hvor mange mavebøjninger du tager - og hvor høj intensitet, du gør det med.
App'en koster seks kroner og findes kun til iPhone.
6 / 12
5K Runner er en app, der hjælper dig med at komme til at løbe 5 kilometer. Det gør den blandt andet ved at tilrettelægge et program til dig og opsætte en række motiverende delmål undervejs.
Er 5 kilometer for lidt til dig? Så findes app'en også i en 10 kilometer og en halvmaraton-udgave.
5K Runner koster 18 kroner i Apples App Store.
7 / 12
App'en Instant Heart Rate har en usædvanlig funktion.
Den kan måle din puls, uden at du skal udstyre din telefon med ekstraudstyr. Din telefon skal blot have et kamera og en indbygget LED-blitz.
Det er relativt simpelt at bruge app,en. Du presser blot din finger mod kameraet i omkring ti sekunder, og herefter kan app'en ved hjælp af kameraet og blitz-lyset måle din puls ved at registrere farveforandringer i din finger.
Instant Heart Rate er gratis findes både til iPhone og Android-telefoner.
8 / 12
Den dansk-udviklede app Endomondo behøver næppe nogen større introduktion.
Det er sandsynligvis den mest populære motionsapp herhjemme, og den bruger din telefons indbyggedde GPS til at registrere dine løberuter, din hastighed, gennemsnitshastighed og meget mere.
9 / 12
En god nattesøvn er afgørende, hvis du vil have maksimalt udbytte af din arbejdsdag.
Og app'en Sleep Cycle Alarm kan angiveligt hjælpe dig til at få en bedre søvn.
Du skal blot åbne app'en og placere din telefon under din hovedpude. Herefter bruger Sleep Cycle Alarm din telefons indbyggede bevægelsessensorer til at overvåge, hvor uroligt du sover.
10 / 12
Den danske app iMindfulness er blot en af mange meditations-apps til iPhone og Android.
Med app'en kan du eksempelvis afvikle korte meditationsprogrammer, som du kan bruge, hvis du har en kort pause i løbet af en stresset arbejdsdag.
11 / 12
Up er en kombination af et armbånd og en app. Går du med armbåndet på hver dag, måler det blandt andet din fysiske aktivitet, hvor mange kalorier du forbrænder og hvor uroligt du sover. Derudover kan armbåndet alarmere dig, hvis du eksempelvis har siddet for lang tid i samme stilling på kontorstolen.
Den første udgave af Up blev dog en mindre fiasko for producenten Jawbone, der måtte trække den tilbage, fordi armbåndet ikke virkede efter hensigten. Ifølge Jawbones hjemmeside er der dog en ny forbedret version på vej.
12 / 12
(Foto: unknown)