1 / 10
(Foto: Google)
Med mere eller mindre vellykkede tv-bokse, mediecentre og streamingtjenester kan internet-leveret indhold til tv være en bøvlet affære.
Den hovedpine har Google løst med sin Chromecast USB-nøgle, der på simpel vis lader dig sende indhold til skærmen direkte fra smartphone, tablet eller computeren.
Prisen for den lille enhed er godt 500 danske kroner.
2 / 10
Er du til statistikker og selvregistrering, er armbåndet fra FitBit noget for dig.
Med denne gadget kan du systematisk registrere, hvor meget julemad du brænder af, når dit nytårsforsæt omkring mere motion for alvor indtræder.
Armbåndet kan blandt andet fortælle, hvor mange skridt du tager, hvor langt du har bevæget dig, hvor mange kalorier du har forbrændt, og hvor godt eller dårligt du har sovet.
Når dagen er omme, kan du derefter studere dine personlige data på FitBit's hjemmeside.
Pris: Set til cirka 800 kroner online.
Du kan læse Computerworlds anmeldelse af armbåndet her.
3 / 10
(Foto: Logitech)
One keyboard to rule them all. Det er den ambitiøse målsætning Logitechs Easy-Switch K811 tastatur.
Bluetooth-tastaturet er designet til at kunne tilkobles til alle enheder, herunder Apple-enheder som Mac-computere, iPhones, iPads og endda Apple TV.
Logitechs lille trådløse tastatur kan huske op til tre enheder, som du selv kan skifte imellem. Derfor er tastaturet perfekt til nørden, der har meget grej i hjemmet.
Bag tasterne gemmer der sig baggrundsbelysning, der alt efter rummets lysniveau justerer lyset bag tasterne.
Ifølge Logitech kan keyboardets genopladelige batteri køre op til et år, før du skal sætte den til strøm igen.
Set til omkring 650,-
4 / 10
(Foto: Zagg)
Er du på udkig efter en billig højtaler, der ikke kræver de helt store evner til opsætning, så er iFrogz en god løsning.
For at bruge enheden skal din smartphone eller mp3-afspiller sættes på toppen af højtaleren, hvor enhedens NearFA trådløse teknologi snupper lyden og selv formidler den videre gennem systemet.
Højtaleren virker med de fleste smartphones, men kommer dog til korts, når det handler om større enheder som eksempelvis tablets.
Set til godt 200 kroner.
5 / 10
(Foto: D-Link)
Selv de dyreste trådløse routere kan sjældent nå ud i alle kroge og hjørner af dit hjem, men det problem findes der en simpel løsning til.
D-Link Wireless Range Extender kan forlænge din routers trådløse signal, blot ved at trykke på én knap.
Enheden virker med stortset alle routere og fungerer helt op til 300Mbps.
Er set til 300 kroner.
6 / 10
(Foto: Levenger)
Find din bedste e-bog frem, sæt dig til rette i sofaen og undgå hold i nakken med Nantucket Lapreader, som kan gøre din omgang med din tablet lidt mere komfortabel.
Lapreaderen holder din tablet, bærbar eller sågar gode gamle aviser for dig, og bagsiden har slots til kuglepenne eller blyanter, klæbrige notesblokke og andet habengut.
Set til godt 450 kroner.
7 / 10
(Foto: Thinkgeek)
Oplad dine mobileenheder på farten med Wrist Chargerens 1500 mAh batteri.
Opladeren leverer strøm via en mini USB-port og fås med et hav af forskellige adaptere, herunder Apple, PSP, DS Lite og andre populære tilslutningstyper.
Set til godt 200 kroner.
8 / 10
(Foto: Iogear)
Saml flere forskellige produkter i en med Iogear MediaShair Hub, der fungerer som både router, mobiloplader og til deling af filer fra SD-kort.
På den måde kan du eksempelvis fylde den op med musik, film eller dokumenter og dele dem på tværs af dit hjem.
Set til godt 600 kroner.
9 / 10
(Foto: Canon)
Hvis du ligger inde med familiens gamle støvede fotoalbums, er juleferien måske velegnet til at få dem digitaliseret.
Gennem scannerens Auto Document Fix og Auto Scan funktioner kan du nemt og hurtigt få gjort kål på alle billederne fra onkel Bents polterabend på Ibiza.
Du kan vælge, om scanneren skal aflevere materialet til mail eller pdf.
Set til godt 600 kroner.
10 / 10
Der findes massere af bil-opladere, der kan holde mobile enheder i live, men hvad sker der, efter at du har forladt bilen? Før du ved af det, er enheden løbet før for strøm.
Powerdash r900 indeholder et 900 mAh batteri - og passer nemt i lommen eller taske.
Set til godt 150 kroner.