1 / 9
Asus Transformer Prime og Lenovos kommende Ideapad Yoga er eksempler på, at flere pc-producenter i øjeblikket forsøger at slå bro mellem tablets og den bærbare computer.
De udmærker sig begge ved at have både en touchskærm som en tablet og et tastatur som en pc.
Men Apple-bossen Tim Cook har afvist, at vi kommer til at se lignende produkter fra Apple.
Sværger du til Apple iPad, er der dog heldigvis mange uofficielle løsninger, der kan forvandle din iPad til noget, der minder om en bærbar computer.
Vi har samlet nogle af dem i dette galleri.
2 / 9
(Foto: Crux)
Med Crux Loaded får du mere end blot et tastatur. Den forvandler din iPad til en lille bærbar computer med trackpad og et ekstra batteri, der giver din iPad op til 7,5 timers ekstra batteritid.
Crux Loaded koster cirka 1400 kroner (249 dollar) og kan købe via Crux' hjemmeside.
3 / 9
Logitech Keyboard-cover giver dig et beskyttende etui, der beskytter din iPad, når du er på farten
Men etuiet indeholder desuden et tastatur, som du kan koble din iPad til, når du har brug for at skrive.
Logitech Utrathin Keyboard cover findes med nordisk tastatur og kan bestilles på Logitechs hjemmeside for 799 kroner.
4 / 9
Du behøver ikke at fumle med store eksterne tastaturer for at komme til at skrive hurtigere på din iPad.
I stedet kan du bruge Touchfires væsentligt mere simple løsning, der super let at have med på farten.
Touchfire er et stykke gummi, du placerer oven på det grafiske tastatur på din iPads skærm. Det har samme struktur som et tastatur og skulle give dig samme fornemmelse, som hvis din iPad havde fysiske knapper.
En TouchFire kan bestilles for cirka 250 kroner (45 dollar) eksklusiv forsendelse på Touchfires hjemmeside.
5 / 9
Apple har lavet et smukt og simpelt bluetooth tastatur, der oprindeligt er designet til Mac-computere. Men det kan også tilsluttes din iPad.
Desværre kan det være lidt upraktisk at have med på farten. Det har Incases Origami Workstation-etui dog en løsning på. Med dette euti kan du opbevare tastaturet og iPad'en samlet, og samtidig virker etuiet som en praktisk stand til din iPad, når du bruger tastaturet.
Origami Workstation er opkaldt efter en japansk papir-folde-tradition, og den koster 30 dollar eller cirka 170 kroner (uden tastatur), hvis du køber den via Incases hjemmeside.
6 / 9
Ud over Logitech Ultrathin Keyboard, som vi tidligere har omtalt, har Logitech også dette sammenklappelige iPad-tastatur.
Det er et iPad-etui, hvor selve tastaturet er foldet sammen under iPad, men hurtigt kan skubbes frem, når du har brug for at skrive.
Det er ikke særligt kønt, men det er muligvis praktisk, og så kan det købes med dansk tastatur-layout på Logitechs hjemmeside. Prisen er 849 kroner
7 / 9
Folkene bag Brydge påstår, at dette er det eneste tastatur, der er din iPad værdigt. Og de har måske en pointe, for Brydge er ikke bygget af billig plastik.
I stedet er tastaturet lavet af aluminium, der matcher din iPad og næsten forvandler den til en Macbook.
I øjeblikket samler Brydge penge ind for at sætte tastaturet i produktion.
Det sker på crowdfunding-siden Kickstarter, og støtter du med minimum 150 dollar svarende til omkring 840 kroner, er du samtidig sikret et eksemplar af Brydge, når tastaturet er færdig-produceret.
8 / 9
Selv om Apples direktør Tim Cook er afvisende over for at kombinere en tablet med en bærbar computer, har det dog ikke forhindret Apple i at lave et særligt iPad-tastatur.
Det er dog næppe et tasatur, der vil være praktisk at have med på farten, men det er snarere en dock, som du kan placere din iPad i hjemme på skrivebordet.
Apples tastatur-dock koster 499 kroner og kan købes på Apples hjemmeside.