1 / 11
(Foto: PCWorld)
Teknologi er vidunderlig, og vi er i løbet de seneste år kommet frem med et utal af nye teknologier, som ændrer vores verden.
Men inden du klasker sedlerne op imod skærmen i et forsøg på at købe hele den teknologiske verden - eller blot noget af den - så tag det roligt. Meget af den nye teknologi er fascinerende og vild, men på ingen måde klar til, at du som forbruger skal købe det.
2 / 11
Virtual Reality fejlede stort sidste gang, teknologien forsøgte at komme frem i 80'erne, men denne gang, ser det ud til, at den er god nok.
Briller og headset som Oculus Rift eller HTC Vive giver fantastiske VR-oplevelser, som trækker dig ind i en verden, som du aldrig har oplevet det før.
Men du skal vente lidt endnu. I dag kan du købe et Samsung Gear VR-headset sammen med din Samsung-telefon, men det er dyrt, og apps er begrænsede.
Du kan også købe Oculus Rift Developer-headsettet nu, men tag og vent til omkring juletid/januar 2016, hvor Oculus Rift kommer på banen.
3 / 11
Intel har lanceret en ny type SSD. "Non-volatile Memjory Express" eller NVMe, og det ser fantastisk ud! Lynhurtig dataoverførsel via PCIe-porten.
Ja, det er faktisk så hurtigt, at din computer ikke kan følge med.
Og derfor skal du vente. Det vil kræve en processor såsom Intels nyeste mastodont-chip i7-5960X samt et entusiast-motherboard i den dyre ende.
4 / 11
Når vi nu taler om solen. En processor som i7-5960X er et bæst. Et monster af en processor, som du på ingen måde kan få til at give op, fordi du presser for meget mod den. Det er den første af sin slags med otte CPU-kerner.
Og du har på ingen måde brug for den.
Langt de fleste brugere har knap nok brug for den processorkraft, som ligger i en i7-processor. Er du gamer, og bygger din egen computer, så kan du langt hen af vejen klare dig med en i5-processor. Direct X ændrer måske på det, men en processor i7-5960X er og bliver en nørds våde drøm, og det bør den forblive.
5 / 11
Aaaah smartwatches... Små mobile skærme til håndleddet, som kan vise dig notifikationer, så du slipper for at tage din telefon op ad lommen eller tasken. Praktisk når nu telefoner har fået en tendens til at vokse større og større.
Men vi råder dig til at holde dig fra dem lidt endnu.
Batterilevetiden på de små armbånds-computere er stadig kun ofte på en dags aktiv brug - hvis ikke mindre - og funktionerne er stadig sparsomme.
Derudover er prisen ofte så høj, at du for samme pris kan købe en hel flagskibstelefon mere. Se bare Apple Watch, som koster næsten det samme som en hel iPhone.
6 / 11
4K-skærme er umenneskeligt flotte. Billederne er skarpere end virkeligheden, og den sveddråbe, som løber ned af panden på hende der sangerinden, som du har glemt navnet på, fordi hun har en lidt nedringet kjole på, ser ud som en skinnende diamant.
Men du skal vente lidt.
Imens billedet er smukt, så er mængden af 4K/UHD-materiale stadig meget mangelfuld. Ligeledes er der stadig lidt kamp med, hvilke standarder, som benyttes. Netflix benytter en standard imens YouTube benytter en anden, så du kan hurtigt ende med et 4K-fjernsyn, som ikke kan se 4K.
Brug i stedet pengene på at købe et rigtig flot FHD-fjernsyn eller køb som minimum et fjernsyn, der er udkommet i 2015. De ældre modeller fra 2014 har allerede for mange mangler.
7 / 11
FreeSync eller G-sync er en teknologi, som går ind og forbinder en given skærm med grafikkortet, så alting ser markant mere flydende ud. Har du spillet computer, så kender du til "Screen tearing" og andre skærmirritationer, som kan opstå. Det løser FreeSync eller G-Sync.
Men du skal vente.
FreeSync virker kun på AMD-grafikkort, imens G-sync kun virker på Nvidia-kort. De fleste køber en skærm for at bruge den i mange år fremad, men det er de færreste, som har lyst til at låse sig til et bestemt grafikkort-mærke.
Forhåbentlig kommer der snart en fælles standard.
8 / 11
3D-printere kan printe alt. Vi har set folk printe dele til biler, våben, mad ja alt, hvad du kan forestille dig.
Men med mindre, at du har brug for lynhurtige prototyper, så skal du holde dig fra dem. I hvert fald som privatperson.
Det er et dyrt stykke legetøj at eje. Benyt i stedet en af de mange "FabLabs", eller maker-værksteder, som gratis eller få penge lader dig printe med 3D-printer.
9 / 11
Det kan ikke siges nok gange: Kickstarter, Indiegogo eller danske Boomerang er IKKE butikker, hvor du køber fedt og fremtidsagtigt hardware. Det er et sted hvor iværksættere leder efter investorer - store som små - om som investorer er der altid en risiko for, at du ikke får noget igen.
Du støtter en ide, og alt hvad du har er håbet om, at det nok skal lykkes.
Det gør det også nogle gange. Se bare Pebble, Oculus Rift eller danske AirTame, men oftest går det galt, eller også må du vente i væsentligt længere tid end først reklameret.
10 / 11
Næsten alle computere i dag kommer med en touchscreen. Windows 8 var et touch-mekka af store firkanter, og Windows 10 har da også stadig mulighed for at omdannes til et touch-venligt system.
Men med mindre din bærbar er en 2-i-1-hybrid eller en vendbar bærbar, som også fungerer som en tablet, så er touch-delen spild af penge. Touch-skærme sluger batteri, gør computeren tykkere og giver ikke nødvendigvis mere tilbage. Vil du gerne røre din skærm, så køb en bærbar, som giver mening, hvad end det er Acer Switch E11, Surface Pro 3 eller Lenovo Yoga Pro 3.
11 / 11
Efter at vi alle så Tom Cruise i Minority Report, har vi ønsket at styre computere med hænderne svævende foran os. Microsofts Kinect og Nintendo Wii gav os en forsmag på det, men mest af alt gav det os bare ømme arme efter at have vinket til skærmen en halv dag.
Firmaer som Leap Motion har udarbejdet et system, som kan bestemme dine bevægelser foran dig, men det fungerer mildest talt ringe.
Gesture-Control kan vise sig at få stor fremtid sammen med VR-teknologien, men ligesom med VR, så sker det ikke i år.