1 / 12
(Foto: Povl D. Rasmussen)
På mange måder har it-giganten IBM defineret den moderne it-verden igennem sine store regnemotorer lige fra tabulatorer over mainframes til nutidens supercomputere.
Undervejs i selskabets mere end 100-årige historik er der dog flere eksempler på, hvordan Big Blue kunne have sat sig på skelsættende teknologier, som virksomheden med fem nobelpristagere og grundforskning i verdensklasse selv udtænkte og lancerede, uden det blev nogen bragende særskilte kassesuccesser.
I stedet var det andre selskaber, der løb med guldet.
2 / 12
IBM opfandt smartphonen tilbage i 1987, da mobiltelefoner stadig var en tung fornøjelse at slæbe rundt med.
I dag har IBM ingen smarphone-modeller på markedet, mens selskaber som Samsung og Apple er løbet med multimilliardindtægter på telefon- og medfølgende app-salg.
Alene Apple menes at have omsat for en lille billion - tusind milliarder - kroner på sin iPhone, der "kun" har en markedsandel på små 15 procent.
3 / 12
IBM's it-arkitekt Hans Peter Dueholm (billedet), der med mere end 30 års erfaring hos it-giganten og blandt andet har været med til at bygge infrastrukturen til Dankortet, anerkender, at IBM ikke er en magtfaktor på området for smarte mobiler.
Alligevel hævder Hans Peter Dueholm, at med IBM's årlige pulje på omkring 18.000 patenter, så tjener selskabet stadig penge på den teknologi, der ligger inde i smartphones over hele kloden.
"Desuden havde vi nok fået en patentsag på nakken, hvis vi tilbage i 1980'erne ejede hele servermarkedet, pc-markedet og senere også smartphone-markedet," forklarer Hans Peter Dueholm.
Han erkender samtidig, at IBM ikke kan sætte sig på alle de markeder, som Big Blue er med til at opfinde.
4 / 12
Oracles stifter og direktør, Larry Ellison, blev kraftigt inspireret til at bygge selskabets nok så berømte databaser ud fra en rapport, A Relational Model of Data for Large Shared Data Banks, som IBM publicerede i starten af 1970'erne.
Siden har Oracle vokset sig stor og fed.
Oracle omsætter i dag for mere end 200 milliarder kroner, hvoraf databaserne i alle årene har været selskabets absolutte cash-cow.
5 / 12
Hans Peter Dueholm fra IBM hævder, at IBM rent faktisk har tjent kasse på databaser, selvom Oracle for alvor har skummet fløden.
"At tjene et beløb i Oracles kaliber ville selvfølgelig lune, det er klart. Men vi har med DB2 tjent en betragtelig del af kassen på databaser," siger han til Computerworld.
IBM's it-arkitekt siger samtidig, at et område som databaser, i lighed med mange andre it-områder, er opfundet og findyrket af andre, selvom IBM var først på området.
"Man skal dog bare gøre sig klart, at it-virksomheder kopier og lader sig inspirere af hinandens ideer hele tiden, og det er bare en del af hverdagen på it-markedet."
6 / 12
Et af de helt ømme kapitaler i IBM's imponerende historie er outsourcingen af pc-styresystemet til en lille amerikansk virksomhed, ved navn Microsoft, i starten af 1980'erne.
Microsoft er siden vokset sig til at være en af de helt store magtfaktorer og IBM-konkurrenter på den internationale it-scene med en årlig omsætning på 425 milliarder kroner.
IBM havde ellers opfundet styresystemet til sine populære mainframe-computere i 1960'erne, men smed videreudviklingen af et pc-styresystem over bord af flere forskellige årsager.
Først og fremmest var IBM tvunget af monopolmæssige grunde til at outsource styresystemet, fordi IBM i stedet for styresystemet havde valgt at satse på hardware-produktionen af pc'erne.
Siden forsøgte IBM at indhente det forsømte med sit OS/2-styresystem, men der var løbet kørt og pc-styresystemet på vej til at blive den helt storeindtægtskilde for Microsoft.
I dag har IBM erkendt, at pengene for alvor ligger i software-udviklingen, hvilket er den direkte årsag til, at IBM for nogenlunde nyligt i selskabets levetid besluttede sig for at satse på at fokusere på software.
7 / 12
(Foto: Foto: [url=http://www.flickr.com/photos/snre/]Snre[/url] /CC BY 2.0)
I lighed med andre teknologier, som IBM har opfundet og andre lukreret på, så hævder Hans Peter Dueholm, at IBM har tjent mange penge på styresystemer.
"Det gælder indtjeninger på alt fra AS400 til mainframes og videre til Linux, og man skal huske på, at i starten af 1980'erne var software kun en lille del af it-markedet," siger han.
"Vi fødte gøgeungen Microsoft, og vi kunne ikke dengang vide, hvad det ville føre til," erkender Hans Peter Dueholm.
8 / 12
Også virtualisering er en teknologi og et tankesæt, som IBM opfandt til sine mainframe-systemer i 1960'erne.
Så selvom virtualiseringens nøglebegreb, hypervisoren, blev udviklet helt tilbage i 1965 af IBM, for at kunderne kunne emulere mainframes og transistorer, er det først VMwares hypervisor fra 1998 til x86-arkitekturen, der betegnes som nøglen til moderne virtualisering.
I dag omsætter VMware for omkring 25 milliarder kroner årligt.
9 / 12
It-arkitekt Hans Peter Dueholm fra IBM var selv på virtualiseringskurser, da han startede hos Big Blue i midten af 1970'erne.
Og også inden for virtualisering fremhæver han, at IBM har fået en betragtelig bid af kagen, selvom et selskab som VMware er løbet med de helt store beløb.
"Det vil da rart at sidde på VMwares markedsandele, men vi har lavet og laver fortsat mange penge på virtualisering inden for eksempelvis UNIX, og vores Power servers har alle indbygget virtuelle maskiner," siger Hans Peter Dueholm.
Han nævner også, at på den moderne mainframe-platform z/OS er der muligheder for at splitte op i 100.000 Linux-partitioner.
10 / 12
Når Hans Peter Dueholm kigger ud over dagens it-landskab nævner han flere områder, som IBM kunne have sat sig solidt på og tjent endnu flere penge på.
Det drejer sig blandt andet om e-mailsystemer, som selskabet udviklede i slutningen af 1970'erne. Siden købte IBM sig til Lotus Notes, som dog har vigende markedsandele i forhold til eksempelvis Microsofts Outlook/Exchange-systemer.
Også områder som økonomisystemer og office-pakker kunne IBM have satset mere på, hvis selskabet for alvor skulle have været en markedsleder inden for applikationsforretningen.
"Man skal dog huske på, at IBM's kultur er meget ingeniørpræget, hvor vi altid har satset på at bygge perfekte it-systemer. Det er nok årsagen til, at vi kiksede applikationsmarkedet, hvor 'godt nok' med glatte brugergrænseflader frem for 'perfekt datahåndtering' i nogle tilfælde synes at være et mantra," forklarer Hans Peter Dueholm.
Han indskyder samtidig, at IBM skal passe på ikke at blive for perfekte i sin egen tankegang, for ellers vil selskabet sandsynligvis gå glip af flere markeder i den nuværende højhastigheds it-udvikling.
11 / 12
Kernen i IBM's godt 100 år historie har været databehandling, og det vil næppe forandre sig radikalt i de næste 100 år.
"Vi har været med til at skabe en række nye markeder på trods af vores dummerter, men data er og bliver vores hjerteblod," forklarer Hans Peter Dueholm.
Han nævner, at områder som cloud og sociale interaktioner indeholder voldsomme mængder af data, som IBM i fremtiden vil forsøge at sætte sig på med produkter som sin egen cloud og Watson-supercomputeren.
12 / 12
IBM er i dag fortsat en it-kæmpe med en omsætning på over 575 milliarder kroner og har i dag langt mere end 400.000 medarbejdere.
Selskabet er dybt involveret i flere store it-projekter hos verdens allerstørste selskaber, og den indflydelse har Big Blue på ingen måder tænkt sig at slippe.
"Det er ikke sikkert, at vi har fået tjent alle penge, som vi på nogle områder har fortjent, men jeg er sikker på, at vi nok også fremover skal tjene godt på datahåndtering," lyder det fra den danske it-arkitekt Hans Peter Dueholm.
