Galleri: IBM gennem 100 år

Selskabet Computing-Tabulating-Recording Company, C-T-R, bliver stiftet 16. juni 1911.

I 1924 skifter selskabet navn til International Business Machines (IBM).

Thomas J. Watson Sr. (billedet) overtager i 1914 ledelsen af IBM og sætter it-giganten på verdenskortet frem til sin død i 1956.

IBM producerede i starten blandt andet vægte, kødskærermaskiner og ikke mindst hulkortmaskiner.

Holleriths hulkortmaskine (billedet) bliver basis for IBM's allerførste storsællerter, selvom maskinen daterer sig tilbage til 1890'erne.

I 1928 bliver den alfabetiske regnemaskine 405 introduceret og bliver med det samme IBM's flagskibsprodukt frem til 1945.

I slutningen af 1920'erne er IBM rykket ind i Sydamerika, Europa og Asien og har altså introduceret regnemaskinen, der også kan trække fra.

Børskrakket på Wall Street i 1929 knækker ikke den internationalt bølgende maskinfabrik, der kan notere en indtjening på syv millioner dollar efter skat og nu har 6.000 medarbejdere.

Ved siden af IBM's spæde skridt mod computere producerer selskabet også skrivemaskiner i stor stil, som eksempelvis den elektrisk Model 01 fra 1935 (billedet).

Som en del af præsident Franklin D. Roosevelts New Deal skal der olie i de offentlige kontormaskiner.

I 1937 scorer IBM en vedligeholdelsesaftale for 26 millioner offentligt ansatte. Flere aftaler med Onkel Sam følger i slipstrømmen på rekordkontrakten.

I den prisvindende bog "IBM and the holocaust" fra 2001 beskylder historiejournalisten Edwin Black IBM for strategisk at have samarbejdet med Nazi-regimet, som før og delvist under 2. Verdenskrig er selskabets næststørste kunde efter det amerikanske hjemmemarked.

Black hævder, at IBM leverer maskinel til folketællinger og -sortering, der skal indcirkle Tysklands og nabolandenes jøder. Senere bliver selskabets hulkort-maskiner brugt i stort set alle koncentrationslejre til at holde styr på fangerne. IBM bekræfter kort efter sin rolle som maskinleverandør i krigen og tager samtidig afstand fra "alle handlinger, der hjalp nazisterne i deres unævnelige gerninger".

I 1948 lancerer IBM sin første digitale regnemaskine, SSEC (Selective Sequence Electronic Calculator).

På det tidspunkt har selskabet 25.000 medarbejdere og tjener 28 millioner dollar på bundlinjen.

To år efter - i 1950 - åbner IBM Danmark.

IBM's første masseproducerede computer til videnskabeligt brug ser dagens lys med IBM 701 i 1953.

Computeren starter selskabets 700-serie, hvor FORTRAN-programmeringssproget bliver lanceret til kunderne med IBM 709, der med sin 36 bit-hukommelse kan klare 42.000 additioner eller subtraktioner i sekundet.

IBM 650-maskinen vinder indpas i forretningslivet i 1950'erne på trods af, at maskinerne dengang stadig ligner garderobeskabe.

Med et salg på knap 2.000 maskiner frem til 1962 bliver IBM 650 1950'ernes mest populære computer.

De første 120 maskiner bliver leveret i 1955 til en lejepris på op mod 4.000 dollar per måned og indeholder blandt andet hulkortlæsere og -skrivere, magnetbånd, disk og lager.

I 1964 lancerer Big Blue sin første mainframe, System/360, der med otte kilobyte hukommelse og 256 kilobyte main storage kører alt fra videnskabelige til kommercielle applikationer.

System/360-serien bliver produceret frem til 1977, og Mainframe-serien bliver sideløbende udbygget.

I dag er IBM's store jern stadig en af selskabets kronjuveler.

USA lander på månen i 1969 blandt andet ved hjælp af udregninger fra en lille IBM 7090-computer om bord på rumfartøjet, der udregner kursen, styrer instrumenterne og kontrollerer astronauternes helbredstilstand.

I kontrolrummet på Jorden står flere tons tungt IBM-jern og regner med.

Året efter introducerer IBM S/370 og indkasserer én milliard dollar i årsindtægt.

I 1960'erne oplever IBM sin absolutte storhedstid, og teknologi-giganten er derfor også mål for en stærkt voksende teknologifrygt i film som Rumrejsen år 2001 fra 1968.

Her er filmens selvtænkende og oprørske computer, HAL 9000, direkte inspireret af IBM, da hvert bogstav i "HAL" blot skal flyttes én plads frem i alfabetet for at blive til "IBM" (H bliver til I, A bliver til B og L bliver til M).

Fysikeren og IBM-fellow Leo Esaki (billedet) modtager i 1973 Nobelprisen i fysik for sit fund af kvantemekanisk tunnelering af partikler, der har haft afgørende betydning for blandt andet tunnel-dioden.

IBM kan bryste sig af i alt fem nobelprisvindere. Derudover har Big Blue modtaget seks Turing-awards og et hav af nationale og internationale forsknings-hædersbevisninger inden for blandt meget andet relationelle databaser, arkitektur, operativsystemer, netværk og automatiseret parallelisering.

I de seneste 17 år har IBM fået flere patenter end nogen andre virksomheder - over 40.000 i alt.

IBM's første bærbare computer, IBM 5100, ser dagens lys i 1975. Med et prisskilt på op mod 20.000 dollar og en kampvægt på 24 kg, holder den sig på markedet med sit magnetbånd frem til 1982.

Computeren bliver introduceret i 1975, hvor IBM har næsten 300.000 medarbejdere, en årsindtægt på to milliarder dollar og knap 600.000 aktionærer.

IBM PC kommer på samlebånd i 1981 og bliver industristandarden for, hvordan man bygger personlige computere.

IBM overlader opgaver med styresystem og mikroprocessorer til henholdsvis Microsoft og Intel.

De beslutninger regnes for at være to af IBM's værste strategi-træk nogensinde.

Pc-styresystemet OS/2 opnår aldrig samme popularitet som Microsofts Windows-familie.

I 1993 rammer client/server-udviklingen mainframe-forretningen lige i jernet, trods lanceringen af System/390 i 1990.

IBM taber otte milliarder dollar og har på tre år i starten af 1990'erne mistet i alt 16 milliarder dollar.

Louis V. Gerstner, Jr. (til højre) bliver i 1993 den første IBM-direktør rekrutteret uden for egne rækker nogensinde.

Han er manden, der skal vende krisen oven på pc-revolutionens tabte slag. I 1995 køber han Lotus Software, og IBM er nu supersværvægter i client/server-ringen.

Herren til venstre er Samuel J. Palmisano, der i dag er IBM's CEO og bestyrelsesformand.

Efter supercomputeren Deep Blue bankede den russiske skak-stormester Kasparov i forrige årtusinde, smækker IBM 100 millioner dollar i sit Blue Gene-projekt.

Projektet skal på tærsklen til det nye årtusinde udklække en supercomputer med kræfter til 1.000.000.000.000.000 decimal-beregninger i sekundet.

Den nye direktør, Sam Palmisano, kan i dot-com-bølgeskvulpene notere en indtjening på 8,1 milliarder kroner og introducerer blandt andet Linux på selskabets store maskiner.

IBM indleder sit 100. år med at få supercomputeren Watson til at vinde over to Jeopardy-stormestre.

Selskabets roadmap viser, at i 2015 skal halvdelen af virksomhedens indtægter komme fra software-forretningen, som nu ligger på en fjerdel af omsætningen.

I dag har IBM fokus på stort set alle it-forretninger som hardware, software, infrastruktur, services og hosting i eksempelvis cloud-centre.

IBM kan notere en omsætning på 99,9 milliarder dollar, en indtjening på 14,8 milliarder dollar og har omkring 460.000 medarbejdere.