1 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Hvert år lancerer Google en ny mobil i sin Nexus-serie, og ligesom sidste år er det LG, som har produceret modellen.
Den nye Nexus er som den første telefon udstyret med Android 4.4, der også går under navnet KitKat.
Du kan læse mere om styresystemet her.
I går havde vi kort mulighed for at tage en lille svingom med Nexus 5, der er en supermobil med en fuldkommen rå version af Android.
2 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Selv om mobilen er udstyret med en fem tommer skærm, og dermed er en anseelig størrelse, virker den ikke voldsom stor eller tyk.
Der er en behagelig gummibelægning på bagsiden, som giver et godt greb om telefonen. Det føles væsentlig bedre end den gamle Nexus 4, som havde Gorilla Glass på sin bagside.
3 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Modellen fås både i sort og som her hvid.
Tidligere har Nexus-modellerne ellers været kendt for sorte bagsider med et prikket mønster.
I stedet præger et stort Nexus-logen bagsiden, hvor der også er blevet plads til logoet for LG, som nu har produceret to Nexus-telefoner i træk.
4 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Der er højttalere i bunden på mobilen og naturligvis også et opladerstik.
Ligesom Nexus 4 kan den nye model lades op trådløst. Det kræver dog ekstraudstyr.
5 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Selve brugergrænsefladen er meget simpel, da det er den rå version af Android, som er installeret på mobilen.
LG har altså kun leveret hardware og ikke haft noget at gøre med softwaren.
Modsat Android-mobiler fra Samsung, HTC, Sony og LG er derfor ikke tilføjet ekstra funktioner, og app-oversigten er til at overskue.
For nogle vil det formentlig være himmerige at få den ubearbejdede Google-oplevelse, mens andre vil mene, at der mangler softwaretiltag og -løsninger, som man kender fra Samsung Galaxy S4, HTC One, LG G2, Sony Xperia Z1 og så videre.
6 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Nexus 5 er udstyret med potent hardware, og den matcher på mange måder andre Android-supermodeller.
Kamera-delen har dog traditionelt været under middel på Nexus-modellerne, og det ser også ud til at være tilfældet med den aktuelle model.
Vi fik skudt en håndfuld fotos med Nexus 5, og de blæste os ikke bagud. Det kommer dog an på en reel test, før der kan fældes en endelig dom. Umiddelbart ser det dog ikke lovende ud.
7 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Google har med Android 4.4 sat et større fokus på Quickoffice, som lader dig oprette og redigere i Office-filer som dokumenter, regneark og præsentationer.
Det er blandt andet blevet nemmere at sende eller dele indhold, som man har arbejdet med på telefonen.
8 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Det er meget forskelligt fra producent til producent, om der er fysiske taster på fronten af Android-mobilerne.
Med Nexus er det dog fast rutine, at de er helt væk.
Derfor foregår betjeningen via skærmen, som virtuelt får en række taster i bunden, når skærmen er aktiveret.
Det giver et stilrent udseende, når telefonen er slukket, da hele forsiden er sort uden synlige taster.
9 / 9
(Foto: Mikkel William Nielsen)
Umiddelbart virker det som om, at samarbejdet mellem LG og Google har resulteret i en på mange måder vellykket mobil og den mest attraktive Nexus-mobil til dato.
Der er dog stadig et men. Mobilen er blot udstyret med 16 gigabyte lagerplads, og der er altså cirka 12 tilbage, når Android har hapset sin del.
Desuden kan kameraet vise sig at være et svagt punkt.
Vi forventer at teste mobilen ingen længe. Den vil være i butikkerne i slutningen af november, og prisen er cirka 3.600 kroner.