1 / 11
På de virtuelle kamppladser er musen altafgørende, og den er kommet langt, siden vi sad og rensede støv ud af den skrøbelige mekanik og pudsede vores gummikugler.
Vi har valgt at se bort fra de trådløse mus i dette galleri. Den trådløse teknologi døjer stadigvæk med små brud i forbindelsen, ligesom tanken om at løbe tør for strøm femten minutter inde i et World of Warcraft-raid, eller netop som du har fået fjenden linet op med din snigskytteriffel i Call of Duty, giver os sved på panden.
Alle de nævnte mus ligger over 2.000 DPI og leverer rigeligt god ydelse til at leve op til titlen gamermus. Så hermed et galleri af gnavere, der kan give dig den ekstra lille fordel, når (ild)kuglerne flyver om ørerne.
Skrevet af Anders Nielsen
2 / 11
Logitechs klassiker inden for gamingmus er, som vi kender dem fra firmaet. Solidt bygget og godt gennemtænkt. Den seneste model har fået hukommelse indbygget, så du via Logitechs medfølgende software kan gemme egne opsætninger.
Logitech har stadig et utroligt stærkt navn hos pc-spillerne, og G500 er klassisk Logitech-design og kvalitet, der kan holde til det meste og samtidig levere en oplevelse, der lever op til de bedste.
Logitech G500 Gaming Mouse er set på nettet til 364 kroner. Tjek aktuelle priser her.
3 / 11
Med G9x-musen valgte Logitech - modigt - at gå væk fra den formgivning, der ellers havde tjent dem godt i årtier.
Den er væsentlig mindre end de tidligere mus fra firmaet, men kan til gengæld byde på udskiftelige greb og vægtjustering. Og muligheden for både at justere størrelsen og vægten har Logitech indtil videre haft for sig selv. Der er sågar indbygget hukommelse, så du kan gemme forskellige profiler og opsætninger til dine yndlingsspil og tage dem med på din lokale netcafe.
Det er netop konfigurationsmulighederne, der lige giver et nøk opad på oplevelsesskalaen her.
Logitech G9x Laser Mouse er set på nettet til 477 kroner. Tjek aktuelle priser her.
4 / 11
Microsofts Sidewinder X5 er ikke den mest elegante mus i dette galleri, men den er bygget til både at få og uddele bank. Skulle du høre til typen, der kommer til at kaste lidt med sin mus efter en uheldig runde i Call of Duty, så kan Sidewinder X5 tage det meste.
Alt det basale er i orden, såsom indstilling af DPI under spil, og med den medfølgende software kan der laves makroer til de enkelte knapper.
Microsoft Sidewinder X5 Mouse er set på nettet til 354 kroner. Tjek aktuelle priser her.
5 / 11
Med Habu indgik Microsoft et samarbejde med Razer. Hvor meget man end kan mene om designet på Sidewinder X5, er al den ubrugte elegance så til gengæld havnet hos Habu. Det er en stilren og lækker lille sag, der simpelthen ligger fantastisk i hånden.
Indmaden står Razer for, og oplevelsen er derefter. Det er simpelthen umuligt at bevæge hånden hurtigere, end at Habu stadig kan følge med.
Hvis elegant design skal følge med ydelsen, er Habu et lækkert valg.
Microsoft Habu er fra 2007 og findes ikke længere i butikkernes sortiment.
6 / 11
Razer kan normalt noget med design, men for en gangs skyld er designet røget lidt i baggrunden til fordel for en interessant funktionalitet.
Der er simpelthen placeret hele tolv knapper på siden af denne mus, og selv om det ikke just er elegant lavet, er det en guds gave til spillere af MMORPG-genren.
Nu kan du simpelthen programmere en knap til hver af dine holdmedlemmer, så du lynhurtigt kan give dem et skud energi, når de er på dødens rand. Når der kan spares sekunder på den slags, begynder du at komme op i den bedre liga. Naga fås også i en speciel version med design inspireret af WoW: Cataclysm.
Razer Naga er set på nettet til 578 kroner. Tjek aktuelle priser her.
7 / 11
Ok, vi lovede ikke at bringe trådløse mus ind i legen, men Orochi kan noget, de andre ikke kan: byde på en valgfri hale. Musens opløsning stiger til det dobbelte, når halen efterlades tilsluttet, så vi vælger at vise den alligevel.
Orochi byder på den kendte Razer-kvalitet og Bluetooth 2.0-understøttelse, når den ikke er tilsluttet USB. Så den kan fungere både som kapabel gamingmus til hjemmet og stoppes i tasken, når der skal bruges en mus på farten. Der er hverken et stort antal knapper eller programmeringsmuligheder, men den charmerende dobbeltfunktionalitet gør Orochi til et attraktivt valg for dem, der gerne vil have alt forbrug dækket af en enkelt gnaver.
Razer Orochi er set på nettet til 439 kroner. Tjek aktuelle priser her.
8 / 11
Det længste navn i denne test tilhører uden tvivl denne specialdesignede sag fra Steelseries. Det er en charmerende sag med hele fjorten programmerbare knapper og et design, der i den grad passer til spillet, det er navngivet efter.
Og i modsætning til andre WoW-mus leveres den med et plugin til spillet, der sørger for, at integrationen er komplet. Vi regner med at være klar med en komplet anmeldelse af Steelseries World of Warcraft-tematiseret udstyr inden længe. Så hold øjnene fikseret på Hardware Central over de kommende uger.
SteelSeries World of Warcraft: Cataclysm MMO Gaming Mouse er set på nettet til 515 kroner. Tjek aktuelle priser her.
9 / 11
I designet er Xai nogenlunde lige så stilren som Habu-musen, men det er detaljerne, der giver den et ekstra pift. Opløsningen kan eksempelvis justeres ned til enkelte DPI - i modsætning til standardmuligheden for at justere flere tusinde DPI ad gangen.
Og bare noget så simpelt som ledningens vævede overflade gør, at den aldrig ligger og krøller ind i sig selv. Steelseries har formået at springe imponerende hurtigt op i den gode ende af musespektret, og vi venter spændt på at se, hvad de har at byde på i fremtiden.
Steelseries Xai er set på nette ttil 466 kroner. Tjek aktuelle priser her.
10 / 11
Den først Kone-mus fra Roccat var lækker, og med Kone plus har de igen fået vores opmærksomhed. På papiret ligger den i den højeste ende af specifikationer, men man skal næsten holde den i hånden for helt at værdsætte, hvor lækker en lille sag det er.
Og det er også en mus, der gerne vil ses - der er fem dioder langs kanterne, der kan indstilles i farve og laver nydelige farveovergange, der kan fange opmærksomheden ved selv den travleste LAN-komsammen. Vi håber, at Roccat snart får taget sig sammen til at lave en dedikeret MMORPG-mus, for de kan altså noget med at kombinere indmad af allerhøjeste kvalitet, med design der ikke ligger tilbage for de store drenge.
Roccat Kone plus er set på nettet til 538 kroner. Tjek aktuelle priser her.
11 / 11
Hvor Thermaltake mest kendes for deres kabinetter og komponenter, har de nu også kastet sig over at lave den ultimative dræbermus. Black Element er faktisk et godt bud.
Der er hele ni knapper, der alle kan tilknyttes makrofunktionalitet, specifikationer i den høje ende, og et design, der, ud over det drabeligt store logo, ikke er helt i skoven. Vi har især øjnene åbne, fordi Thermaltake i modsætning til så mange andre nystartede udbydere af gamingmus, rent faktisk har designet den selv, i stedet for bare at finde billig indmad fra Taiwan og så smide eget logo på. Thermaltake: Vi holder øje med jer.