1 / 21
(Foto: Ernst Tobisch)
26. januar: Telias mange-årige topchef Jesper Brøckner bliver fyret.
Det sker, efter at Telia-varemærket igennem længere tid har tabt mobilkunder.
2 / 21
(Foto: Ernst Tobisch)
26. januar: Søren Abildgaard fra Telias lavprisselskab Call Me bliver ny Telia-topchef.
Call Me har vundet mobilkunder, mens moderselskabet Telia har mistet kunder.
De traditionelle mobiloperatører er presset af især lavprisselskabet Onfone, som har trykket priserne ned.
3 / 21
(Foto: Nokia)
11. februar: På et pressemøde afslører Nokia-boss Stephen Elop (tv) og Microsoft-CEO Steve Ballmer, at Microsofts Windows Phone fremover skal være styresystem i Nokias topmobiler.
4 / 21
(Foto: Povl D. Rasmussen)
14.-17. februar: På den gigantiske mobilkongres Mobile World Congress i Barcelona introducerer LG 3D på mobiltelefonen.
Første smartphone med 3D-effekter er Optimus 3D. Samtidig bliver dual core-processoren til mobiler også lanceret.
5 / 21
(Foto: Povl D. Rasmussen)
18. april: Telenors administrerende direktør, Jon Erik Haug (billedet), siger farvel til tilskudsmobilerne.
I Danmark må teleselskaberne højst binde kunderne i seks måneder, og der er derfor kun seks måneder til at tjene tilskuddet hjem. Det er for lidt, mener Jon Erik Haug.
Senere følger TDC og Telia efter - de skærer begge ned på tilskudsmobilerne.
6 / 21
(Foto: Povl D. Rasmussen)
27. april: Nokia lukker en af koncernens største udviklingsafdelinger, afdelingen i København.
Cirka 1.000 mister jobbet.
Lukningen kommer nogle måneder efter, at Nokia har besluttet at overlade en stor del af softwaren i mobilerne til Microsoft.
7 / 21
(Foto: Povl D. Rasmussen)
11. maj: Stifter, medejer og administrerende direktør i Onfone, Morten Strunge (billedet), sælger sit livsværk for cirka 300 millioner kroner til TDC.
Selskabet voksede med sine mobilpakker med taletid, fri sms og mms og data fra at være en lille spiller til at være et mobilselskab, som alle talte om.
8 / 21
12. maj: Stifteren af Image Scandinavia, Telmore og Bibob sælger igen et selskab for millioner.
Frank Rasmussen sælger angiveligt MVNO Systems, der leverer betalingsplatforme til mobilselskaber, for lidt over 20 millioner kroner. Køberen er Telenor.
Dermed overtager Telenor den platform, som Onfone har brugt. Købet sker dagen efter TDC's køb af Onfone.
9 / 21
(Foto: Povl D. Rasmussen)
23. maj: Googles styresystem Android til smarphones buldrer frem.
Analysefirmaet Gartner afslører de globale tal for smartphone-salget i årets første kvartal, og tallene viser, at Android er installeret på 36 procent af alle nysolgte smartphones.
Dermed overtager Android førstepladsen som verdens mest udbredte smartphone-platform fra Nokias Symbian.
10 / 21
14. juni: De to teleselskaber Telenor og Telia beslutter at fusionere deres mobilnet. Sammen vil de skabe Danmarks bedste mobilnetværk.
På billedet fra venstre ses Telenor-topchef Jon Erik Haug og Telia-topchef Søren Abildgaard.
11 / 21
23. juni: TDC's Eva Berneke, Telenors Jon Erik Haug, Telias Søren Abildgaard og 3's Morten Christiansen underskriver en aftale, der skal sikre en fælles dansk betalingsmodel med mobiltelefoner.
12 / 21
(Foto: Mikkel William Nielsen)
28. juli: Samsungs Galaxy S II runder fem millioner solgte eksemplarer efter blot tre måneder på markedet.
13 / 21
(Foto: Povl D. Rasmussen)
15. august: Google, der står bag Android, køber den amerikanske mobilproducent Motorola Mobility.
Prisen lyder på 65 milliarder kroner. Med købet får Google en masse patenter, så selskabet bliver bedre rustet til den internationale patentkrig mellem mobilproducenterne.
14 / 21
(Foto: Simon Knudsen)
29. september: Jesper Ovesen med fortid i TDC får posten som bestyrelsesformand i netværksgiganten Nokia Siemens Networks, der har over 60.000 ansatte.
15 / 21
4. oktober: Apple præsenterer sin nye iPhone, men til mange Apple-fans' skuffelse er det ikke en iPhone 5. Derimod en iPhone 4S, som designmæssigt næsten er identisk med 4'eren.
16 / 21
6. oktober: Faderen til iPhone, Steve Jobs, dør efter længere tids sygdom i en alder af 56 år.
Den første iPhone blev sendt på gaden 29. juni 2007, og den er en af grundene til, at datatrafik på mobiler pludselig skød i vejret.
17 / 21
10. oktober: Telia udvider sin dækning med 4G-mobilt bredbånd markant, mens TDC samme dag åbner sit net.
18 / 21
27. oktober: Den japanske elektronik-gigant Sony køber Ericssons halvdel af deres fælles selskab, Sony Ericsson.
Dermed forlader svenske Ericsson sit mange-årige engagement som mobilproducent. I stedet koncentrerer svenskerne sig nu om at producere netværksudstyr.
19 / 21
14. november: Telia massefyrer i selskabets mobilforretning.
163 må forlade jobbet. Det svarer cirka til hver femte.
20 / 21
(Foto: Povl D. Rasmussen)
23. november: Nokia Siemens Networks gennemfører en enorm fyringsrunde.
Medarbejderstaben på 74.000 skal skæres ned med 17.000.
21 / 21
(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)
19. december: Det kommer frem, at TDC forventer at skulle nedlægge 500 stillinger i 2012.
Fagforeningen Dansk Metal efterlyser, at TDC holder igen med at udbetale aktieudbytte for at redde arbejdspladser.