1 / 18
Kina er kendt for sine mange kopivarer og brands, og derfor var det også naturligt for Computerworld at tage et smut forbi et af Shanghais store kopimarkeder, da vi var på besøg i Shanghai hos Huawei i sidste uge.
2 / 18
Ude foran ser markedet ud til at være en helt normal kontorbygning med en tilhørende Burger King.
3 / 18
Et af de første produkter vi så på markedet, er et Apple Watch.
Det ligner et ur fra Apple, men da vi tager det op, kan vi mærke metallets dårlige kvalitet , og der sidder et lille kamera over skærmen.
4 / 18
Turen til kopimarkedet er en del af en tur til kina sponsoreret af Huawei, og den dertilhørende guide forklarer, at det næsten kun er turister, som kommer og køber på de store markeder.
5 / 18
I Kina er de åbenbart langt foran os andre. I hvert fald sælger de her USB-sticks på 1 eller 2 terabyte. Det er imponerende.
Vores kinesiske guide forklarer ops dog, at USB-pinde fra centret ofte går i stykker efter ingen tid, og nok snarere ligger på 16 eller 32 gigabyte og ikke 1 TB.
6 / 18
USB-pinde i Kina er så vilde, at de ikke længere måles i lagerplads, men i stedet i tyngekraftspåvirkning, G.
7 / 18
iPhone 6-klonen her er så godt lavet, at det er nødvendigt at tage telefonen op for at se, at den ikke erægte. Vi må ikke tænde den - den ville nok køre Android - men specielt en større afstand mellem skærm og resten af telefonen plus tykkelsen afslører, at det ikke er en original.
8 / 18
Centret består af mange bittesmå butikker, hvor mange af varerne er de samme. Et meget ofte kopieret produkt er åbenbart Beats-headset. Der er i hvert fald mange forskellige Beatsprodukter, som alle ser ægte ud lige indtil, at du tager dem i hændernee
9 / 18
Her er en iPad, som absolut ikke er en iPad. Den ligner mere en ældre model af en Samsung Galaxy Tablet.
10 / 18
Centret er fem etager stort, hvor der i toppen er restauranter.
11 / 18
En af de sjoveste ting at finde på kopimarkedet, er de mange smartphones, som skal ligne de "ægte" produkter.
Her ses en række af smartphones, blandt andet iPhone 6S, Samsung Galaxy S6 og Honor 7.
12 / 18
Det er fascinerende at tænke på, at der findes hele fabrikker, som udelukkende lever af at lave kopiprodukter. Men de fanger alligevel ikke altid alle detaljer. For eksempel kan du på billedet se en stor "P8 Plus"-telefon, som skulle være fra Huawei.
Det originale produkt hedder P8 Max, og er en syv tommer stor telefon. So close...
13 / 18
Markedet består af mere end blot kineserplast med logoer på. Her er en butik, hvor du kan købe briller med styrke, som ofte ligner de etablerede brands.
14 / 18
Kopivarer er en gråzone i Kina. Det er ikke lovligt at sælge kopivarer, men særligt disse mærker må ikke sælges i centret. Andre brands bliver stadig solgt i stor stil. Som vores guide forklarede, så er det kun ulovligt, når politiet kommer og tjekker - og det gør de aldrig.
15 / 18
Ved mange stande var ejerne meget opmærksomme på, om man tog billeder. Tog man smartphonen op, blev man spurgt, hvad man skulle bruge billederne til.
16 / 18
De mange kinesiske sælgere er mere påtrængende end en facer på en dansk gågade. Selvom man allerede havde sagt nej, blev man stadig trukket ind i de små butikker, og man kan altid prutte om prisen. En af de andre journalister fik pruttet en jakke ned fra 400 rmb til 80 rmd- hvilket svarer til at skære cirka 300 kroner af prisen.
17 / 18
Denne telefon er en kopi af luksustelefonen Vertu. Den oprindelige telefon koster 17.500 EUR, hvilket rundt regnet svarer til 130.000 kroner. Her kostede den 2.000 RMD - cirka 2.200 kroner - og det var før, at vi begyndte at prutte om prisen.
18 / 18
Hvis du selv overvejer at købe kopivarer på dine udenlandsrejser, så bør du virkelig tænke dig om inden, at du finder kortet frem. Hvis dine kopivarer bliver taget i tolden, så kan du ende med at betale meget store bøder.
Og så kan du altså også ende med et produkt, som enten går i stykker efter ganske kort tid, eller som ikke er i den samme kvalitet som det ægte.