1 / 6
(Foto: Dan Jensen)
Den hastige udvikling inden for dataanalyse har efterhånden gjort det muligt at presse viden, mening og sammenhæng ud af enorme datamængder.
Vi bliver hele tiden bedre til big data, og flere og flere ting kan analyseres.
Men der findes stadig store og vigtige problemer, som ikke kan knækkes, men som ville kunne være til stor nytte, hvis analyseværktøjerne blev skarpe nok - og datakilderne tilgængelige.
2 / 6
En voksende bestanddel af jorden befolkning udstyres med en eller anden form for elektronisk læge-journal - i sin simpleste form er det blot et notat om et helbredstjek eller lignende.
Data findes med andre ord til en global sundheds-database, som kunne danne grundlag for et overblik over hvilke vaccinner, medicin-typer og lignende, der er mest brug hvor.
Problemet
Problemet er imidlertid, at journalerne typisk findes i lukkede og isolerede systemer. Og de enkelte lande eller leverandører har absolut intet incitament til at dele disse data. Tværtimod er der mange privacy-mæssige og politiske problemstillinger, der skal deles.
3 / 6
Naturkatastrofer - storme, oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud og lignende - er alle følgevirkninger af en kompliceret række begivenheder, der tilsammen udmønter sig i katastrofen.
Det betyder, at mange katastrofer vil kunne forudsiges via analyse af tilstrækkeligt store datamængder, der tilsammen vil kunne vise eksempelvis forhøjet sandsynlighed for, at en katastrofe vil indtræffe på et bestemt tidspunkt i et bestemt område.
4 / 6
Mange lande har i dag ganske omfattende elektroniske registre over forbrydelser og forbrydere gennem tiderne, som typisk anvendes flittigt af politiet i efterforskningsarbejde.
Politiet anvender imidlertid alene data med tilbagevirkende kraft, men forsøg har vist, at det med de rigtige analyseværktøjer måske kan lade sig gøre for politiet at danne sig overblik over hvor og hvornår fremtidige forbrydelser vil finde sted.
Dette kan ske ved at kværne gamle data og her se, om der findes gennemgående tendenser, der gør, at politiet skal være ekstra opmærksom på bestemte områder.
Også indenfor økonomisk kriminalitet kan der være muligheder.
5 / 6
Uran er på mange måder en hemmelig ressource, selv om det anvendes som brændstof i både kraftværker og i masseødelæggelses-våben.
Puds de store big data-analyseværktøjer på uran-registre og lagre samt sæt dem til at kværne data fra salgs-statistikker, distributions-kanaler, blogs, myndigheder, produktionsdata, transport-data, mine-data og alt muligt andet fra såvel erhvervslivs-, NGO- og myndigheds-kanaler, og det kunne være muligt at få overblik over hvor, hvordan og hvornår uran anvendes.
Problemet
Mange lande holder deres lagre og forekomster af beriget uran helt hemmelige.
6 / 6
Det ville kunne hjælpe videnskaben enormt, hvis vi kunne bygge en kunstig model af den menneskelige hjerne og hvordan den er bundet sammen.
Der er allerede gang i flere projekter. Blandt sigter det såkaldte human brain project efter at have en hjerne-simulator klar inden for de kommende 10 år.
Problemet
Vi er i dag ikke engang i nærheden af at have supercomputere med en regnekraft, der matcher hjernens.
Faktisk vil det kræve supercomputere, der er 1.000 gange hurtigere end nutidens hurtigste computere, at simulere hjernens regnekraft og avancerede kognitive forbindelser og reaktionsmønstre.
Flere forskere mener, at udviklingen af en kunstig hjerne vil kræve, at forskerne bevæger sig væk fra modeller, der er baseret på de konventionelle silicium-baserede chip og over mod biologiske processorer i en eller anden form.
