1 / 11
Teknologi-industrien udvikler sig med lynets hast. Historien er fyldt med selskaber og produkter, der engang dominerede hele markeder, men som efter nogle år mistede grebet og gik ned med et brag.
Klik videre og se nogle af de selskaber og produkter, der engang virkede helt urørlige, men som pludselig tabte alt på gulvet bemærkelsesværdigt hurtigt.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
2 / 11
For mange af os, der begyndte at anvende internettet i 1990'erne. var Netscape-browseren den primære indgang til dette nye univers.
Netscape sad således på en markedsandel på det globale browsermarked på op mod 80 procent, og fremtiden tegnede lys i det boomende marked.
Men det vendte meget hurtigt.
En af grundene var, at virksomheder skulle betale for at anvende Netscape som virksomhedens browser, mens den fremadstormende Microsoft-rival, Internet Explorer, kunne anvendes gratis.
Hertil kom, at Microsoft var voldsomt fokuseret på at sammenbygge Internet Explorer med Windows-styresystemet.
Netscape Navigator tabte den såkaldte store browserkrig med et brag.
I 1998 var browseren ikke den største i verden længere. I 2002 var markedsandel nede under 10 procent.
I 2008 stoppede al videreudvikling af browseren. Det kan du læse Computerworlds artikel [url= http://www.computerworld.dk/art/43433/saa-er-det-slut-med-netscape-laegges-i-graven]om her.[/url]
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
3 / 11
I 1970'erne stod selskabet Wang Laboratories bag udviklingen af en skrive-teknologi, hvor teksten blev lagret på bånd, hvilket blandt andet gjorde det muligt at redigere teksterne.
I 1980'erne anvendte op mod 80 procent af de største virksomheder i verden i en eller anden udstrækning tekstbehandlings-systemet Office Information System.
Wang Laboratories havde i 1989 hele 30.000 ansatte.
Selskabets stifter, An Wang, var imidlertid for fokuseret på at bekæmpe hoved-konkurrenten IBM, at han blankt afviste at bevæge sig ind på markedet for de IBM-kompatible pc'er, der var begyndt at brede sig.
Beslutningen blev fatal, og Wang Laboratories mistede lynhurtigt sin dominerende position på markedet.
Selskabet gik konkurs i 1992 - to år efter An Wang døde.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
4 / 11
Den canadiske smartphone-producent RIM's BlackBerry-telefoner var engang blandt de mest populære blandt forretningsfolk, politikere og andre, der havde brug for computerlignende telefoner på farten.
Selskabet blev stiftet i 1984, men de første BlackBerry-telefoner så først dagens lys i 1999.
Men RIM var aldeles uforberedt på iPhonen, som vendte bunden helt i vejret på markedet.
Det understreges af, at RIM-udviklere påstod, at Apple-stifter Steve Jobs løj hurtigere end en hest kunne rende, da hans præsenterede den første iPhone i 2007 og fortalte om dens kapacitet.
RIM-folkene mente dengang ikke, at en telefon ville kunne have nok batteri-kraft til at kunne udføre de opgaver, som Steve Jobs skitserede fra scenen.
De tog som bekendt fejl.
Bommerten skyldtes ikke mindst, at RIM's tilgang var fokuseret på at minimere energiforbrug og dataforbrug.
Det betød, at RIM hurtigt blev skubbet bag af dansen, da udviklingen af batteriteknologierne og 3G for alvor tog fart.
Efter en hård kamp meddelte RIM for få måneder siden, at selskabet er i gang med at undersøge 'strategiske alternativer,' der blandt andet kan være et salg eller et partnerskab med andre selskaber. Det kan du læse mere om her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
5 / 11
Myspace - stiftet i 2003 - fik en forrygende start i de første år i det nye årtusind og blev et af de selskaber, der for alvor viste vejen mod de sociale medier.
Selskabet blev solgt til medie-kæmpen News Corp i 2005 for 2,5 milliarder kroner.
Siden gik det voldsomt ned af bakke.
MySpace blev opbygget omkring kodebasen ColdFusion, som imidlertid også gjorde det vanskeligt at udbygge eller forbedre sitet med den nødvendige hastighed.
Med salget til News Corp skulle Myspace desuden pludselig til at levere overskud, og sitet blev hurtigt proppet til med annoncer.
Sammen med flere andre uheldige dispositioner fik det brugerne til i stor stil at søge over mod konkurrenten Facebook.
News Corp solgte Myspace i 2011 for 180 millioner kroner til annonce-netværket Specific Media. Det kan du læse mere om her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
6 / 11
En af hemmelighederne bag Atari 2600-konsollens store succes var egentlig, at den tog så lang tid om at lægge fra land.
Spil-publikummet var trætte af Pong, og det gik ud over mange af Ataris ROM-kassette-baserede konkurrenter.
Men til Atari 2600 kunne man købe flere forskellige spil - blandt andet kæmpehittet fra 1980'erne, Space Invaders - og det fik salget af Atari 2600 til at eksplodere.
Det viste sig dog hurtigt, at Atari havde svært ved at holde fast på sine udviklere, der mente, at lønnen var for lav.
Desuden var det relativt nemt for konkurrenterne at kopiere Ataris systemer og tilbyde kompatible løsninger til en lavere pris, mens Ataris egne spil-satsninger som Pac-Man og E.T. ikke solgte som forventet.
Sidste skridt mod derouten blev taget, da Atari afviste at blive amerikansk forhandler af alle produkter fra Nintendo Entertainment Systems.
Atari har siden levet et særdeles omtumlet liv med blandt andet flere opsplitninger. Den amerikanske afdeling gik i betalingsstandsning i januar 2013. Det kan du læse mere om her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
7 / 11
Ved årtusindskiftet - under opbygningen til den store dotcom-boble - gik det særdeles strygende for Sun Microsystems, hvis aktiekurs lå tårnhøjt.
Sun havde i de foregående år opbygget en bred vifte af yderst populære produkter målrettet web-firmaerne.
De talte Java-applikationer, Sparc-servere samt ikke mindst Solaris.
Da den store internet-boble sprang kort tid efter årtusindskiftet gik det imidlertid hurtigt ned ad.
Kunderne opdagede, at de godt kunne anvende x86 Linux-servere, der kostede langt mindre end Suns produkter, og Java, som Sun havde spenderet mange millioner på at udvikle, kunne de downloades gratis.
Efter en langvarig nedtur og massive fyringsrunder måtte Sun kapitulere og sætte sig selv til salg. Køberen blev Oracle, der købte Sun i 2009.
Det kan du læse mere om her.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
8 / 11
Fototjenesten Flickr var ganske banebrydende, da den blev lanceret i 2004 under taglinen "næsten helt sikkert verdens bedste online foto-håndterings og foto-deling-tjeneste" - hvilket faktisk passede.
Flickr blev opkøbt af Yahoo i 2005, og Yahoo er siden blevet kritiseret for på mange måder at have forsømt at udvikle Flickr.
Tjenesten kom hurtigt under voldsom pres fra en række nye konkurrenter, der hurtigt meldte sig på banen med nærmest identiske tjenester.
Stærkest var Instagram, der i dag dominerer markedet. Det er i dag uklart, om Flickr-direktør Marissa Mayer vil være i stand til at ændre den udvikling.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
9 / 11
Sony opfandt den bærbare båndoptager, som vi alle skulle have i 1980'erne.
Men hvorfor var det så ikke Walkman'ens opfinder, der tog udviklingen et skridt videre og opfandt iPod'en?
Svaret er en kombination af flere ting, der dybest set peger i retning af, at det mægtige japanske selskab havde store organisatoriske udfordringer med at kombinere udviklings-kræfterne i sine forskellige siloer.
Sony er fortsat et af verdens helt store elektronik-producenter og står blandt andet bag Vaio-computerne og mange digitale kameraer.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
10 / 11
IBM kastede sig i 1981 ud på det dengang spirende pc-marked med sin IBM PC.
Successen for den dengang voldsomt kostbare computer kom omgående og overgik hurtigt de mål, som IBM selv havde sat.
I 1983 sad IBM på en tredjedel af markedet. Selskabet uddelte tørre tæsk til blandt andre Apple, der også havde barslet med en lignende computer.
For nemheds skyld havde IBM imidlertid bygget IBM PC af almindeligt tilgængelige dele, som alle konkurrenterne også havde adgang til.
Det eneste propreitære element i computeren, dets BIOS, kunne relativt nemt kopieres.
Det førte til, at det hurtigt strømmede ud med lignende produkter fra IBM's konkurrenter på markedet.
IBM lancerede efterfølgeren PCjr i 1983, men denne computer slog aldrig an og regnes i dag for at være præget af en række alvorlige fejldisponeringer.
Magasinet [/i]Time[/i] har udnævnt PCjr til at computer-historiens største flop.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
11 / 11
Engang var WordPerfect verdens helt store tekstbehandlings-program, der toppede med WordPerfect 5.1 til DOS, der så dagens lys i 1989.
Programmet kombinerede computerkraft og (for tiden) høj brugervenlighed ind i tekstbehandlings-universet.
Problemet for WordPerfect var imidlertid, at det programmet var optimeret til blot denne éne ting, og det ramte programmet hårdt, da teknologi-udviklingen begyndte at tage en ny drejning.
Det tog således lang tid, før der dukkede en stabil Windows-version af WordPerfect op. Og da det endelig skete, var mange af de mest populære keyboard-genveje blevet erstattet af standard-funktioner i Windows.
Det varede da heller ikke længe, før Microsoft egen Word blev de facto-standarden inden for tekstbehandlings-programmer.
WordPerfect findes stadig i dag, hvor programmet ejes af Corel.
Seneste udgave, WordPerfect Office X6, kom på gaden i april 2012.
Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service/Josh Fruhlinger.
