1 / 15
At e-bøger bliver fremtiden, blev for nylig tydeliggjort, da Amazon annoncerede, at selskabet nu sælger 115 e-bøger for hver 100 print-bøger.
Denne version af Kindle har en skærm på seks tommer, og enheden kan indeholde omkring 3.500 bøger.
2 / 15
Noget af det mest interessante ved Amazons Kindle er det såkaldte Whispersync-netværk, der gør, at man altid har adgang til et gratis 3G-netværk.
Dermed kan man handle nye bøger, og der synkroniseres hele tiden mellem eksempelvis en fysisk Kindle og en Kindle-applikation på en smartphone.
3 / 15
For danskere er der den hage ved Kindle, at den kun giver adgang til internationale bøger, mens man, hvis man vil læse danske, må ud i diverse tekniske øvelser.
Kan man leve med de engelske bøger, får man til gengæld adgang til verdens største bogbutik med flere end 800.000 titler.
Kindle med 3G og WiFi koster 189 dollars eller omkring 1.040 kroner.
4 / 15
Denne Reader Touch (PRS-650) har en seks tommers touch-skærm og dermed et minimum af knapper til betjening.
Den vejer 215 gram, anvender Epub-formatet, og den indbyggede hukommelse på to gigabyte hukommelsen kan udvides med SD-kort, så du aldrig løber tør for plads til dine bøger.
Kan samtidig bruges som MP3-afspiller.
Koster 1.899 kroner hos Sony.
5 / 15
Hvis man gerne vil være helt sikker på at kunne have e-bogslæseren i baglommen, findes der også en fem tommers pocket edition (PRS 350).
Den læser samme formater som sin storebror (Adobe DRM, ePub, PDF, word/doc og txt), men kan ikke afspille lyd.
6 / 15
Den amerikanske bogkæde Barnes and Noble lancerede e-bogslæseren Nook i 2009.
I den nyeste version har den digitale bog, der kører på Googles Android-styresystem, også fået farver og touch-skærm.
7 / 15
Der er over to millioner tilgængelige bogtitler til Nook. Apparatet har WiFi, email-klient og browser.
Med otte gigabyte hukommelse kan den indeholde omkring 6.000 bøger - og den kan udvides med et MicroSD-kort.
8 / 15
Nook understøtter Epub-formatet og kan dermed bruges til de fleste digitale bogbutikker, herunder også danske.
Prisen lyder på 249 dollars eller godt 1.400 kroner.
9 / 15
Da Gyldendal sidste år indledte sit indtog på e-bogs-markedet, var det med e-bogslæseren Cybook Opus som løftestang.
Siden er forlaget gået over til Sonys produkter, men Bookeen, der sår bag Cybook-serien, er stadig interessant - nu med en nyere model, Orizon.
10 / 15
Orizon understøtter blandt andet Epub-formatet, har en skærm på seks tommer, WiFi og kan indeholde omkring 2.000 bøger på de to gigabyte hukommelse, der kan udvides med et microSD-kort.
11 / 15
Skærmene på e-bogslæserne er velegnede til langstids-læsning, fordi der anvendes såkaldt e-ink-teknologi.
Cybook Orizon koster omkring 1.700 kroner.
12 / 15
Alle nyere smartphones og tablet-pc'er giver dig også mulighed for at læse e-bøger.
Her vises Apples egen boghylde.
13 / 15
Man kan imidlertid også downloade applikationer fra eksempelvis Amazon, så man kan få en "gratis" Kindle på smartphonen eller tablet-pc'en.
Er man så heldig også at eje en rigtig Kindle, får man den fordel, at bøgerne hele tiden er synkroniseret på de forskellige platforme.
14 / 15
Selvom de mange multimedie-tablets kan se fristende ud i butikken, så er der ingen vej uden om en dedikeret e-bogslæser, hvis du er en digital læsehest, der kværner bog efter bog ned.
E-ink-skærmene er simpelthen mere behagelige at læse på i længere tid.
15 / 15
Teksten på de dedikerede e-bogslæsere kan kun ses ved hjælp af udefrakommende lys, da der ingen baggrundsbelysningen er.
Til gengæld skal batterilevetiden tælles i uger, ikke timer.