1 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Dreamforce er Salesforce´s årlige konference - og i år med mere end 170.000 tilmeldt deltagere.
Konferencen fokuserer på alle elementer i Salesforce-økosystemet og strækker sig over fire dage.
Se billederne her fra en af verdens største it-konferencer for forretningssoftware.
Computerworld var inviteret til San Francisco af Salesforce. Læs mere om Computerworld og presseture her.
2 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Under tirsdagens keynote var danske Lars Ulrich fra Metallica på scenen for at fortælle om samarbejdet med Salesforce, som i dag håndterer bandets brand og merchandise-butik. Metallica spiller onsdag aften en eksklusiv koncert for de 170.000 tilmeldte til konferencen.
Husk du kan trykke på linket i højre hjørne for at se fotos i større udgave.
3 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Lars Ulrich fortalte blandt andet om hvordan han i bandets første år svarede på al fanmail i hånden ved at sende breve retur til nysgerrige fans.
"Det gør jeg ikke mere!", understregede han over for publikum.
4 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Salesforce har længe arbejdet på at styrke deres økosystem - men for at kunne lykkes skal de afgørende udviklere lokkes over på platformen. Og her fortæller flere kilder Computerworld at det halter lidt - der er simpelthen ikke nok Salesforce-udviklere i blandt andet Danmark selvom mange store konsulentfirmaer har taget platformen til sig.
Så mens de store keynotes er mere emotionelle så er udstillingen i hallerne mere fokuseret på det praktiske arbejde.
5 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Undervejs i konferencen er der konkurrence inden for blandt andet IoT, som er et satsningsområde for selskabet.
6 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
En af IoT-selskaberne der er på plads i San Francisco er Roambee, der laver enheder med indbygget GPS samt temperatur-, rystelses- og fugtighedssensorer der sender data direkte ind i maven på Salesforce-systemerne.
Roambee-Enhederne sender en besked i timen om deres position og tilstand og den medfølgende software kan efter nogle gange komme med anbefalinger til andre ruter og lignende for at beskytte følsomme varer.
7 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Tirsdagens store nyhed var den kommende stemmestyring, via din mobiltelefon, af Salesforce-platformen.
Løsningen hedder Einstein Voice Assistant og kommer senere i 2018.
Med løsningen kan du opdatere dine data i systemet selvom du er på vej hjem fra mødet med kunden.
Du kan desuden bygge apps, som efterfølgende kan eksporteres til Amazon Alexa, Apple Siri og Google Assistant.
8 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Stifter og CEO Marc Benioff står stadig bag roret hos Salesforce og benytter hvert år Salesforce til at slå en række sociale agendaer - som blandt andet tæller beskyttelses af minoriteter, lige løn for kvinder og behovet for en god uddannelse til alle uanset social baggrund.
Med en dansk baggrund kan fokuset på uddannelse virke lidt sært, men når Benioff under keynoten henkastet fortæller at Salesforce lige har doneret 15 millioner dollars til de lokale folkeskoler reagerer salen med det samme.
9 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Lego er altid populært når der skal vises eksempler på hvad softwaren kan i praksis.
10 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Robotter får også lidt kærlighed på Dreamforce når Salesforce skal overbevise kunderne om at de er mere end blot et CRM-selskab.
11 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Salesforce har de seneste år lanceret partnerskaber med blandt andet Amazon Web Services, Google Cloud og IBM. Her er det IBM som serverer 3D-printede figurer på at running sushi-bord.
Det så smart ud, men den dybere mening blev aldrig helt klar for undertegnede.
12 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Downtown San Francisco er normalt et roligt område. Men der passes godt på de mange fremmødte med ekstra velbevæbnet udkommanderet politi.
13 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Området omkring konferencehallerne er fyldt med deltagere - og på alle gadehjørner finder du guider, som sikrer at du kommer frem til dine foredrag.
14 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Det gennemgående tema har de seneste par år været naturen - derfor er guiderne klædt ud som naturguider.
Det kan virke lidt fjollet. Men du er aldrig i tvivl om hvem du skal spørge om vej.
15 / 15
(Foto: Lars Jacobsen)
Farer du helt vild kan du selvfølgelig også få et kort, som er særligt lavet til konferencen.
Computerworld var inviteret til San Francisco af Salesforce. Læs mere om Computerworld og presseture her.