1 / 11
Der findes en første gang for alt. Vi har kigget i arkivet og fundet de allerførste gange, hvor i dag ret almindelige handlinger i it-branchen fandt sted.
Klik videre og læs historien bag blandt andet verdens første CIO, verdens første hack og verdens første spreadsheet.
2 / 11
Verdens første erhvervs-computer til en virksomhed blev ikke bygget til avancerede industrier som rumfart, forsvar eller lignende, men derimod til den britiske fødevare-producent J. Lyons & Co.
Selskabet sendte faktisk i første omgang to direktører til USA for at undersøge muligheder, men efter at have undersøgt markedet, besluttede J. Lyons & Co sig for selv at udvikle en computer i Storbritannien.
Det skete i samarbejde med Cambridge-universitetet.
Resultatet blev LEO-computeren, som håndterede driften af J.Lyons & Co's mange bagerier.
3 / 11
Amerikanske General Electric blev verdens første kommercielle bruger af mainframe-computeren Univac I, som indtil da var blevet anvendt til militære og forsknings-mæssige opgaver.
Den første kommercielle applikation - til forskellige kontrol-funktioner på GE's fabrikker - blev skrevet af ingeniøren Burton Grad.
Du kan læse hans egen fortælling om udviklingsarbejdet her (PDF)
4 / 11
Fly-selskabet Trans-Canada Airlines var første flysselskab i verden med et digital booking-systemet.
Systemet - ReserVec - blev udviklet af britiske Ferranti og var klart ganske få måneder før et lignende system fra amerikanske flyselskab American Airlines, som var en sand pioner inden for automatisering af forretnings-processerne.
American Airlines stod bag det elektromekaniske booking-system Reservoir allerede i 1946 og drøftede et digitalt system med IBM allerede i 1953.
Systemet - der altså var under udvikling i 10 år - kom til at hedde Sabre og var klart få måneder efter ReserVec.
Sabre anvendes i en moderniseret udgave stadigvæk, mens ReserVec for længst er væk fra jordens overflade.
5 / 11
De to udviklere Rene Pardo og Remy Landau stod i 1969 bag mainframe-programmet Lanpar, som blev verdens første spreadsheet.
Første kunde var teleselskabet Bell Canada, der med Lanpar i hånden pludselig var i stand til at reformulere hele selskabets budget-program på en weekend. Tidligere tog det mellem et halvt og et helt år.
Lanpar fik aldrig mange kunder. Det gjorde i stedet det lignende VisiCalc.
Lanpar vandt den sidste patent-dyst over selskabet i 1982 efter mange års stridigheder.
6 / 11
I slutningen af 1960'erne dukkede de første såkaldte 'phone-breakers' op. De var reelt de første hackere i verden med deres metode med at afspille lyde ind i telefonrør for at genskabe teleselskabet AT&T's kontrol-toner og dermed få adgang til gratis telefoni.
Mest kendt var John Draper aka Cap'n Crunch, der fandt på at bygge den såkaldte Blue Box, som man kunne anvende til at skaffe sig ulovlig adgang.
Apple-stifter Steve Wozniak var 'phone breaker' og ringede på denne måde engang til Vatikanet i Rom, hvor han udgav sig for at være Henry Kissinger.
Disse primitive hackere fik AT&T til at opgradere alle systemer i begyndelsen af 1970'erne.
7 / 11
Internettet bygger på forsvarssystemet Arpanet, der blev udviklet sidst i 1960'erne.
Med bølgen af nye nodes i midten af 1970'erne fik private virksomheder mulighed for at komme med på det såkaldte proto-internet, som blev bygget af selskaberne BBN og System Development Corporation, der blev koblet på allerede i 1970.
I januar 1971 blev mainframe-producenten Burroughs Corporation - der i dag er stort set glemt - koblet på.
8 / 11
Amerikanske Bank of America blev i 1986 verdens første virksomhed med en CIO.
Han hed Al Zipf, og han blev udnævnt til CIO i 1986 efter han i en årrække havde stået i spidsen for bankens it-projekter.
Vigtigst var udviklingen af magnet-tegn i bunden af bankens check, der så kunne processeres automatisk.
Tidligere lukkede banken klokken 14, hvorefter resten af arbejdsdagen gik med manuelt at indtaste tal fra de mange indleverede check.
De store teknologi-firmaer som IBM og andre var ellevilde over udnævnelsen, der pludselig gav dem mulighed for at nå helt op til direktionen i det store selskab.
9 / 11
Det britiske sikkerheds-selskab Nexor blev første virksomhed i verden med eget website (ikke at forveksle med første virksomheds-URL, som var Symbolics.com i 1985).
Bag Nexors website stod medarbejderen Martijn Koster, der som erklæret nørd udviklede verdens første webbaserede søgemaskine, Aliweb, samt robot.txt-standarden til blokering af web-crawlere.
Martijn Koster annoncerede i 1993 via www-talk mailing-listen Nexors 'eksperimentelle web-service', der inkluderede 'salgsoplysninger om selskabet.'
10 / 11
Netbutikken NetMarket blev i maj 1994 udnævnt af New York Times som stedet, hvor første sikre net-transaktion fandt sted.
NetMarket sikrede salget af en cd med Sting til 12,48 dollar med PGP.
Stifteren af Internet Shopping Network, Randy Adams, hævder dog, at hans site gennemførte en sikker betaling en måned tidligere end NetMarket.
Begge selskaber forbrød sig dermed mod amerikansk lov, der dengang forbød al kommerciel aktivitet på internettet. Dette forbud blev ophævet i 1995.
11 / 11
Facebooks Mark Zuckerberg var i sitets barndom voldsomt uenig med partner Eduardo Saverins ide om annoncering på sitet.
Den første annonce på Facebook kostede 50 dollar og var en banner-reklame for en studenter-organisation. Den blev fulgt af banner-annoncer for knive, sommer-lejre og online-poker.
Først i 2007 var Facebook klar med et system efter Mark Zuckerbergs hoved: Nemlig annoncering ud fra en række komplekse algoritmer.
Apple var første kunde til denne type sociale annoncer på Facebook.
