1 / 7
Apple har netop fremlagt sit regnskab for 2. kvartal. Det var bedre end forventningerne. Men til gengæld afslørede regnskabet, at Apple for første gang i et årti havde faldende overskud.
Dykker vi lidt længere ned i Apples regnskabstal, finder vi dog en række fascinerende facts, der fortæller, hvor absurd stor en forretning Apple har udviklet sig til.
2 / 7
Apple afslørede i forbindelse med aflæggelsen af kvartalsregnskabet, at virksomheden vil udbetale et udbytte på 100 milliarder dollar i løbet af de kommende to år.
Et enormt beløb, der svarer til det dobbelte af værdien af hele Yahoo og knap halvanden gang værdien af Facebook.
3 / 7
Det har været et hårdt år på børsen for Apple og ikke mindst virksomhedens mange aktionærer. Apple har mistet cirka 40 procent eller knap 290 milliarder dollar af sin markedsværdi, siden aktiekursen toppede i september sidste år.
Det vil sige, at Apple på blot syv måneder har mistet værdi, der svarer til Googles samlede børsværdi, der i skrivende stund er på 267 milliarder dollar.
4 / 7
(Foto: Peter Belanger)
Det er svært at undervurdere iPhonens betydning for Apple, og hvis iPhonen blev flyttet over i sit eget selskab, vil det alene være en af verdens største virksomheder.
Det vurderes, at iPhonen står for op mod 2/3 af Apples indtjening, hvilket ifølge blandt andet finansmagasinet Forbes betyder, at iPhone-forretningen alene er større end hele Microsoft.
5 / 7
Apple tjener flere penge på sine Mac-computere end hele den resterende pc-industri tilsammen.
En præstation der især er bemærkelsesværdig, når man husker på, at Apple blot sidder på 13-14 procent af computer-markedet i USA, mens statistik fra Foreningen af Danske Interaktive Medier viser, at Mac-computere står for knap 11 procent af alle besøg på danske websites.
6 / 7
Apple har flere penge på kistebunden, end den formodentligt nogensinde vil få brug for. Ifølge det seneste regnskab har Apple intet mindre end 144,7 milliarder dollar stående som kontantbeholdning.
Det svarer til mere end end 40 procent af Danmarks bruttonationalprodukt, og det overstiger bruttonationalproduktet i Ungarn eller Estland, Letland og Litauen tilsammen.
Apple vil også i teorien kunne bruge sin opsparede kapital til at købe enten Amazon eller Facebook, Yahoo og Starbuck tilsammen.
7 / 7
(Foto: Janice Chan)