1 / 11
Microsofts nye Windows 10 fejer hen over pc-verdenen med tilbuddet om gratis opgradering til det nye system til alverdens Windows-brugere.
Windows 10 bliver født med en række indbyggede apps, og det er samtidig muligt at hente alverdens forskellige apps i Microsofts Windows Store.
Vi har fundet 10 af de bedste.
2 / 11
Her har vi en rigtig smart PDF Viewer med indbygget mulighed for at tilføje notater, tegninger og lignende direkte i pdf'en.
App'en har en innovativ bruger-flade, der understøtter stylus og touch, når der skal tilføres notater og lignende på siden.
Fordelen er selvfølgelig, at man ofte slipper for at skulle printe siden ud, hvis man skal tilføje streger og andet, ligesom siden med tilføjelser nemt kan deles med andre.
Drawboard PDF koster 76 kroner.
3 / 11
Denne medieafspiller har for længst etableret sig som en af de bedste og mest udbredte i markedet, men vi tager den med her alligevel, fordi den bare virker.
VLC kan anvendes til stort set alle typer mediefiler direkte fra Windows-computeren, og det betyder jo, at du slipper for at skulle sidde og rode efter codec og prøve at få tingene til at passe sammen.
VLC Media Player er gratis.
4 / 11
Chocolatey henvender sig nok mest til power-brugere, der har stort behov for at skifte eller opgradere pc ofte.
Løsningen sørger nemlig for, at alle apps og applikationer følger med, når der opgraderes ved at hente relevante filer direkte fra kilden og dernæst installere og konfiguere dem automatisk ud fra de parametre, som du har opstillet.
Chocolatey er gratis.
5 / 11
Bvckup 2 er en arkiverings- og backup-løsning, der alene er bygget til at tage backup.
Løsningen kan indstilles til automatisk at tage backup på forudbestemte tidspunker, hvor den kopierer filer, så du hele tiden har en nøjagtigt kopi et andet sted.
Bvckup 2 understøtter kopiering af låste filer, og den genkender automatisk devices via deres unikke identifikationsnumre og altså ikke drev-bogstav, som det ellers ofte er tilfældet.
Sker der fejl, bliver der tydeligt gjort opmærksom på dem.
Bvckup 2 koster 76 kroner. Man kan få løsningen på prøve gratis i to uger.
6 / 11
En rigtig god løsning til 'quick and dirty'-huskesedler, som lige skal klaskes hurtigt ned på din Windows 10-computer.
Der findes allerede en note-funktion i Windows 10, men den er ikke så velfungerende som denne, hvor man blandt andet har mulighed for at ændre huskesedlens størrelse, ændre farve og ændre font.
Sticky Notes Pro koster små 20 kroner.
7 / 11
Er du træt af et rodet skrivebord fyldt med billeder, mapper og filer, kan Stardock Fences være en mulighed for dig.
Her kan du samle filer, mapper og ikoner i afgrænsede områder på skrivebordet, hvor de bliver sorteret automatisk.
Stardock Fences koster omkring 70 kroner Du kan hente en gratis prøveversion, der kan anvendes i 30 dage.
8 / 11
Express er en tilpasset og minimeret udgave af Adobes Photoshop-pakke.
Express-versionen indeholder mange gode funktioner til behandling af billeder på farten som cropping, rotering, farve-justering samt rammer og lignende.
Adobe Photoshop Express er gratis.
9 / 11
Du har den måske allerede, men vi tager den med alligevel, fordi det bare fungerer, og fordi du med Skype til Windows for den fulde kommunikationsløsning med video, telefon, instant messaging og gruppekald.
Skype til Windows er gratis.
10 / 11
Det er altid anvendeligt at have en god text-editor på maskinen, og det er Notepad++.
Løsningen understøtter mange forskellige tabs, hvilket betyder, at det er muligt at arbejde med flere forskellige tekst-filer samtidig.
Hertil kommer flere funktioner, der er anvendelige for ikke mindst programmører og webdesign-folk.
Notes ++ er gratis.
11 / 11
Windows er bygget til at kunne håndtere ZIP og ISO, men er knap så dygtig, når det gælder de mange forskellige kompressions-løsninger, som ikke mindst anvendes i open source-miljøerne.
Her er 7-Zip en mulig redning, som understøtter mange forskellige løsninger som eksempelvis ARJ, CAB, DMG, MSI, RAR og VHD.
Der er med andre ord næsten ingen begrænsninger.
7-Zip er gratis.