1 / 10
Maskinen blev lanceret til forbrugerne 24. januar og var den første masseproducerede computer med et grafisk interface, og så kom den endda også med en mus.
Apple Macintosh blev specifikt designet til grafiske opgaver, hvor den lille indbyggede 9 tommer skærm sørgede for at levere de grafiske elementer i en opløsning på 512 x 342 pixels.
Hele herligheden blev lancereret under navnet Apple Macintosh, men skiftede senere navn til 128K, som repræsenterede antallet af ram i maskinen.
Virksomheden gav den fuld gas, da maskinen blev markedsført. Her blev den kendte instruktør Ridley Scott hyret hevet ind for at lave den legendariske reklamefilm "1984".
Ridley Scott har også instrueret succesfilmene Alien den 8. passager og Blade Runner.
2 / 10
"Little Big Mac" var et af de første projektnavne for Macintosh II, der var den første Mac, som gav kunderne farver på skærmen.
Maskinen blev udgivet marts 1987 til den nette sum af 5.498 dollar, hvilket svarer til 8.078 dollar i dag, når der tages højde for inflation. I danske kroner svarer det til 44.196 kroner.
3 / 10
I forhold til nutidens bærbare standard kan Portable Macintosh virke lidt som en slæbbar med sin vægt på 7,2 kilo.
Portable Macintosh fra 1989 var Apples første maskine designet til at blive transporteret, og den kom med sort/hvid LCD-skærm.
Apple fik aldrig fanget forbrugerne med sin transportable Mac, der endte med at blive fjernet fra hylderne allerede to år efter lanceringen.
4 / 10
Apple introducerede i 1994 en helt ny type processorer med lanceringen af Macintosh 6100. Nu var det Motorolas PowerPC processorerne, der havde møvet sig ind i Apples hardware.
Hele 60 MHz kunne det blive til i den nye hardware, og senere kunne maskinen da også fås i en kraftigere 66 MHz-model.
5 / 10
Et andet interessant nedslag i Mac'ens 30-årige historie er Apples PowerBook 500.
Kurverne på maskinen fra 1994 begynder nu at ligne det design, som vi alle kender så godt fra de bærbare computere i dag.
PowerBooken blev samtidig introduceret med indbygget trackpad, som vi i dag kender fra stort set alle bærbare computere.
6 / 10
Med sin dybe klassiske 1990'er 15" tommer CRT-skærm blev iMac lanceret i et all-in-one design i 1998.
Steve Jobs planlagde oprindeligt at lancere den farverige maskine under navnet MacMan, men i sidste ende fik en af Apples medarbejdere overtalt den karismatiske chef til at kalde den for iMac.
Det brand går igen helt frem til i dag, hvor iMac stadig er at finde på Apples hylder.
Denne gang uden floppy drev, men i stedet med USB-porte og et design af Apples designer Jonathan Ive, der delte vandene hos forbrugerne.
7 / 10
Den bærbare Apple-computer blev i forbrugerkredse hurtigt kendt som Clamshell eller på dansk muslingeskallen på grund af dens bløde og formede design.
iBook'en ses i dag som en et af Apples mest populære og succesfulde produkter, hvor selve brandet iBook overlevede fra 1999 til 2006, hvorefter Apple udskiftede navnet på sine bærbare computere med MacBook.
Værd at bemærke er også, at Apples logo i denne periode vender omvendt, så logoet vendte 'på hovedet' for personer, der kiggede på den bærbare computer, når skærmen var opslået.
8 / 10
Apple er kendt, berømt og berygtet for sine designs, og her er iMac G4 bestemt ingen undtagelse.
Maskinen ligner ingen anden. Her er den flade LCD-skærm med sine plantet solidt på den lille runde fod, som ved lanceringen indeholdt en 700 eller 800 MHz PowerPC.
Selve serien med det karakteristiske design var på markedet fra 2002 til 2004, før Apple igen hev den ned fra hylderne.
9 / 10
Med lanceringen af den nye iMac i januar 2006 markererede man ikke kun et design-skifte, men også samtidig et farvel til Apples parløb med Motorolas PowerPC-processor, som blev skiftet ud med Intel.
I løbet af blot ni måneder skiftede Apple hele Mac-seriens hardware ud med Intels chips, hvor hovedargumentet til udskiftningen gik på at gøre forbrugerne i stand til at køre Microsoft Windows på Apples jern.
Intels processorer findes den dag i dag stadig i Apples Mac-maskiner.
10 / 10
Apple lancerede i 2008 sin første MacBook Air, hvilket samtidig betød et skifte i det materiale, som virksomhedens bærbare computere bestod af.
Her gik skiftet fra plastic til aluminium. Hele maskinens chassis blev fræset ud af ét solidt stykke aluminium.