1 / 6
(Foto: Acer.com)
Acer Nitro 5 forener et 15,6 tommers Full HD display med Intels nyeste line-up af sekskernede Core i7 CPU’er.
Her pakkes de seks kerner ned, sammen med op til 32GB RAM og 512GB NVMe PCI-e lager, i et klassisk gamer-kabinet med røde fartstriber her og der.
Spilleevnerne sikres af et styk Nvidia GTX 1050 Ti, mens et udvalg af porte vil være til stede, herunder USB-C og HDMI 2.0.
Priserne vil debutere ved 749 amerikanske dollar, svarende til omtrent 4.500 kroner før afgifter.
2 / 6
(Foto: Asus.com)
Asus’ nyeste bud på en ultimativ ROG-laptop hedder G703, som leveres med alt hvad den kan trække af blinkende lysdioder.
Her finder du Intels kraftigste – og første – Core i9 processor i en bærbar. som sammen med et GTX 1080 grafikkort og heftige 64GB RAM. får sat skub i det 17,3 tommer store Full HD 144Hz display. Lagerplads er der også rigeligt af med tre M.2 SSD-porte inde i krabaten.
Tilslutningsmulighederne fejler ikke noget: Her er tre USB-porte, en enkel Thunderbolt 3 USB-C port, Gigabit ethernet, HDMI og en kortlæser ombord.
Den vilde spillemaskine bliver hverken billig eller handy. Prisen debuterer ved 3.499 amerikanske dollar, mens vægten ryger op på den forkerte side af fire kilo.
3 / 6
(Foto: Asus.com)
Er Asus’ G703 for stor en mundfuld, tilbyder Asus en mindre, men stadig ambitiøs gaming-laptop i GM501.
Her går konfigurationsmulighederne op til en sekskernet Core i7 parret op med 16GB RAM og 256GB NVMe SSD-lager. Et 144Hz display strækker sig her over 15,6 tommer med 1080p opløsning, mens grafikkræfterne sikres af enten et Nvidia GTX 1060 eller GTX 1070.
Her finder du samtidigt fire USB-porte, en enkel Thunderbolt 3 USB-C port samt en HDMI 2.0 udgang.
Priserne varierer her mellem 1.499 og 2.199 amerikanske dollar alt efter konfiguration.
4 / 6
(Foto: Dell.com)
Dells første line-up af seksløbere finder du i G-familien af gaming-laptops.
Her er Dell G7 det stærkeste bud, som forener Core i7 kræfter med et 15,6 tommer stort Full HD display og et Nvidia GTX 1060 grafikkort.
Som mange af sine rivaler byder G7 på et 3 gange USB 3.1 samt en enkel USB-C port med Thunderbolt 3 tilslutning. Dertil kommer en HDMI 2.0 port samt en kortlæser.
Prisen bliver et af G7’erens stærkeste salgsargumenter, med hexa-core konfigurationer der debuterer ved 1.199 dollar.
5 / 6
(Foto: Gigabyte.com)
Gigabytes første bud på en seksløber af en laptop toner ned for gaming-æstetikken.
I stedet klædes Intels nye hexa-core processor med et næsten rammeløst 15,6” Full HD display.
Rækker sidstnævnte opløsning ikke, kan denne endda skrues op til 4K i AERO 15X modellen.
Den anden fordel som AERO 15X får over den ellers identiske AERO 15, er et kraftigere grafikkort i et Nvidia GTX 1070 frem for et Nvidia GTX 1060.
Udstyrsmæssigt finder du ellers op til 32GB RAM ombord samt to M.2-kompatible SSD-porte til lager.
Dertil kommer eksterne porte som en Thunderbolt 3 kompatibel USB-C port, en HDMI 2.0 samt to sædvanlige USB-porte.
Gigabyte har ikke kommunikeret nogen forventet pris endnu.
6 / 6
(Foto: MSI.com)
MSI’s nyeste laptop-stjerne i GT-serien går også efter at byde på maksimalt med gaming-kræfter.
Her er Core i9-8950HK processoren også i spil, som sammen med enten en Nvidia GTX 1070 eller 1080 får drevet løjerne spredt ud et 17,3 stort IPS-display.
Opløsningen er her enten Ultra HD eller Full HD – sidstnævnte får dog fordoblet sin refresh-rate til 120Hz.
Er det ikke nok, tilbyder MSI også et endnu vildere GT83 Titan alternativ, som giver muligheden for SLI samt en ekstra tomme på displayfronten.