1 / 15
Hvis du mangler et nyt computerspil at kaste dig over er tiden perfekt til en investering. Steam Summer Sale blev skudt i gang fredag, og her sælger Steam AA-titler til udsalgspriser.
Mere end 20.000 spil er på udsalg i år, og over halvdelen af dem er sat til salg til under fem dollar - knap 35 kroner.
Derfor har vi samlet en liste over 14 spil, du kan overveje fra Steam Summer Sale - om ikke andet så bare til at spille på et senere tidspunkt, eller hvis sommervejret udebliver.
Steam Summer Sale varer til 5. juli.
2 / 15
Superklassikeren Doom udkom i 2016 i en ny version fra Bethesta, og ligesom i de originale spil er der masser af blod, splat, monstre, hastighed og udfordringer.
Køber du Doom under Steam Summer Sale kan du spare 50 procent og slippe med 15 euro - cirka 110 kroner.
3 / 15
Bland Legend of Zelda og Dark Souls og du får Hyper Light Drifter. Skarpe farver i ægte 8-bit pixel-design pryder spillet, der er absurd hårdt. Der er ingen intro, ingen forklaring til spillet, intet. Du bliver kastet ud i universet, og undgår du ikke bossernes angreb, er du død.
Og derfor er det en kæmpe forløsning, når det så endelig lykkes.
Prisen for Hyper Light Drifter er 9,99 euro - knap 80 kroner.
4 / 15
Muligvis det bedste tilbud i hele Steam Summer Sale. Middle-Earth: Shadow of Mordor er et Assasins Creed-inspireret fantasy-spil, hvor man som Ranger of Gondor skal infiltrere Mordor. Unikt for spillet er et kompliceret "nemesis"-system, hvor fjender vil huske dig, hvis du skader dem, eller de dræber dig.
Desuden udkommer 2'eren af Shadow of Mordor i løbet af efteråret.
Middle-Earth: Shadow of Mordor koster 3,99 euro - 30 kroner.
5 / 15
Divinity: Original Sins føles som en lækker blanding mellem Dragon Age og Diablo III, og blev skamrost ved sin lancering tilbage i 2015.
Dit job som Source Hunter er at stoppe dem, der udnytter magi, og historien er både gennemført og lang.
Divinity: Original Sins - Enhanced Edition koster 15,99 dollar - 120 kroner.
6 / 15
Fallout 4 foregår som sine forgængere i et post-apokalyptisk USA, denne gang i Boston, hvor du må overleve radioaktive søer, kannibaler, mutanter og lovlydighed.
Det er ikke et spil for de yngste, men et spil, der er fyldt med små og store historier, der er værd at opleve.
Prisen for Fallout 4 ligger på 15 euro - knap 110 kroner.
7 / 15
Banner Saga er et strategispil, der samtidig drager paralleller til tekstbaserede klassikere.
Dine beslutninger i spillet har direkte konsekvenser for din klan af mennesker og kæmpers overlevelse, og spillet er tegnet i en smuk og meget nordisk stil.
Det er et undervurderet spil, hvor man sagtens kan stjæle mange timer. Både Banner Saga 1 og 2 er hver til salg for henholdsvis 5 og 10 euro - 40 og 80 kroner.
8 / 15
This War of Mine er et krigsspil, hvor du ikke spiller som en ukendt soldat, der skyder til højre og venstre i ren blodrus.
I stedet spiller du som en civilist, der forsøger at overleve i krigens rædsler.
Det er ikke et "sjovt" spil, men i stedet et hårdt, nådesløst og øjenåbnende spil, der er så godt eksekveret, at det burde være en del af pensum i en hver historietime i folkeskolen.
Prisen på 3,99 - 30 kroner - er til at overleve.
9 / 15
Forestil dig Minecraft, men i et 2D-inspireret side-scroller. Terraria byder op mange af de samme designideer som Minecraft og har over 12 millioner solgte kopier.
Du kan spare 50 procent og købe Terraria til 4,99 euro - 40 kroner.
10 / 15
Darkest Dungeon er et turbaseret, nådesløst rollespil, der oser af atmosfære.
Stilen er gotisk og til tider grotesk, og spillet er svært. Hamrende svært, når monstre, hungersnød, sygdomme, sindsyge og stress rammer dine karakterer.
For 9.99 euro - knap 80 kroner - er det dog værd at prøve, også selvom du banker hånden i bordet af ren frustration.
11 / 15
Dishonored var et af 2013's mest roste spil, hvor man som bodyguard og snigmorderen Corzo skulle snige sig rundt i Dunwall-byen og udføre missioner med magi eller list.
Der var altid flere måder at klare missionerne på: Enten ved at snige sig rundt eller benytte rå kraft.
I 2016 udkom 2'eren så, og i Steam Summer Sale kan du spare 50 procent af prisen og kun smide 20 euro - knap 150 kroner. Du kan også købe 1'eren for 2,5 euro - knap 25 kroner.
12 / 15
Watch Dogs blev rost tilbage i 2014 for sin kritik af overvågningssamfundet, men kritiseret for sin lidt halvfærdige AI.
I 2016 udkom efterfølgeren så, og her skulle kritikpunkterne være rettet.
Denne gang foregår spillet i San Francisco, hvor du igen spiller som en hacker, der kan tilgå alt og alle i hele byen via sin smartphone. Det sætter hele det forbundne IoT-univers og overvågning på spidsen og er en øjenåbner - og et spændende aktionspil.
Prisen er halveret under Steam Summer Sale og er nu 30 euro - 230 kroner.
13 / 15
Vil du prøve et af verdens mest skræmmende computerspil?
Outlast foregår på et sindsygehospital - klassisk gyserspil - og du skal navigere rundt i mørket ved at benytte et nightvision-kamera, og alt bliver bare mere skræmmende igennem et nightvision-kamera.
Prisen er til gengæld ikke så skræmmende: kun 2,99 euro - 22 kroner.
14 / 15
Tomb Raider-serien fik en genfødsel for et par år siden, og Rise of the Tomb Raider er det andet spil i den nye serie.
Man spiller igen som den unge gravrøver og arkæolog Lara Croft og skal udforske både familiehemmeligheder og gravkamre.
I stedet for at betale 49 euro slipper du med 19,99 euro - knap 150 kroner.
15 / 15
Sid Meier's Civilization VI er den nyeste udgave af det populære strategi og simulationspil, hvor man som en civilisation skal overleve og vokse.
Du kan købe Civilization VI med en 40 procent rabat til 35,99 euro - 260 kroner, og du kan også købe en samlepakke for 300 kroner, hvor XCOM 2-spillet følger med.