1 / 21
Blandt de største produktlanceringer ved Mobile World Congres (MWC) var Samsungs to nye topmodeller.
Begge er på papiret et par bæster med masser af kraft, godt kamera og flot skærm.
Edge-versionen har en buet skærm, som glider ned over begge sider.
2 / 21
HTC lancerede også HTC One (M9), den nyeste telefon i One-serien. Telefonen beholder meget af det samme design som de foregående modeller, men er stadig en flot telefon.
Den beholder desuden en FullHD-skærm, og følger altså ikke samme trend som Samsung Galaxy S6, der har en QHD-skærm på 2.560 x 1440 pixel.
3 / 21
Et fransk telefonselskab er så småt begyndt at udvikle dele til Googles kommende Project ARA-telefon, hvor man køber enkeltstående dele til telefonen.
Mangler du et større batteri? køb et nyt. Er kameraet ikke godt nok? Sæt et andet i, og så videre.
4 / 21
Firmaet Sibeam har udviklet et system, som kan sende dit spil fra din Android-telefon op på dit fjernsyn, hvilket vil gøre telefonen til en mindre spillekonsol. Det så faktisk ud til at fungere ganske udmærket.
5 / 21
Snowden og NSA har skabt stor røre i andedammen, og der er rigtig mange, som nu tilbyder tjenester, der kan beskytte dig mod overvågning - både fra efterretningstjenester og industrispionage.
Et af disse firmaer er Silent Circle, der har udviklet en software til at kryptere data. De har i samarbejde med et italiensk firma udviklet BlackPhone 2, som er en Android-telefon uden Google og - ifølge Silent Circle - uden bagdøre.
6 / 21
Andre firmaer er ligeledes på vej med beskyttede telefoner. Her er det Lockphone, som med et lignende system beskytter dig mod udefrakommende.
Også et israelsk firma, Sikur, kommer med en telefon, og også danske Dencrypt har udviklet en software, som tillader krypteret kommunikation mellem to telefoner.
7 / 21
Wearables er stadig en trend på markedet, og der var mange wearables, som blev fremvist på MWC.
Og det er stadig et meget nyt marked. Derfor er der også mange ure, som ikke rigtig giver mening endnu. Her ses et ur, der kører en version af Android - og ikke Android Wear - som giver mulighed for at SMS'e via verdens mindste tastatur.
8 / 21
Der var til gengæld også rigtig mange fede ure, som begynder at ligne noget, folk gider gå med. Her er det LG G Watch R "Urban Edition", som til forveksling ligner et standard-ur.
9 / 21
Ure skal ikke nødvendigvis være runde, for at være pæne. Asus har holdt den firkantede form på Asus Zenwatch, og det ser faktisk pænt ud. Uret lyder dog til at slås med de samme batteriproblemer som andre Smartwatches.
10 / 21
Uret som stjal overskrifter var Huaweis ur, Huawei Watch, som virkelig ligner et normalt herre-ur. Det kører Android Wear, og er meget tydeligt rettet mod forretningsmænd.
11 / 21
Det kan også gå den anden vej. Her ses Martian med ure, som hovedsageligt er ure, men som med små vibrationer og en lille skærm kan fortælle, når du får et tweet, sms, opkald eller mail.
Urets batteri holder i to år, imens den lille skærms batteri holder i fire dage.
12 / 21
Gionee er et kinesisk brand og ikke en af de små af slagsen.
5,5 millimeter "tyk" med 1080p skærm er Gionee Elite S7 en af de tyndeste telefoner på markedet.
13 / 21
På messen var der også en stor mængde telefoner, som fungerede uden iOS, Windows Phone eller Android, der ellers er de tre største styresystemer til telefoner.
Blandt andet FireFox OS, der er udviklet af holdet bag internet-browseren af samme navn. Systemet er hovedsageligt rettet mod udviklingslande, men ses her på en LG-telefon, som er rettet mod mid/high-end markedet. Dog ikke Danmark.
14 / 21
SanDisk kom med det største MicroSD-kort. 200 gigabyte kan der være på det lille kort, og det er mere, end hvad næsten samtlige telefoner på markedet kan tilbyde.
15 / 21
Jolla kom sidste år med en telefon, som ikke kørte hverken Android eller iOS. Det er en gruppe gamle Nokia-folk fra Finland, som tog MeeGo, et Nokia og Intel udviklet styresystem, og videreudviklede det til Sailfish. Tabletten har netop modtaget MWC's Best Tablet 2015-pris ved messen.
16 / 21
Det føles som om, at vi har glemt at skrive "Nokia" foran Lumia, men sådan er det ikke længere. Microsoft lancerede to nye mellemtelefoner, hvoraf 640 er den lille af dem. Telefonen bliver i Norden rettet specielt mod virksomheder, da telefonen ifølge Microsoft giver en god brugeroplevelse, men kun koster 1.295 kroner - og det er sammen med en Office 365-licens.
17 / 21
640 XL er så den store version af 640. Skærmen er et par tommer større, kameraet har flere megapixel og batteriet har mere saft i sig.
18 / 21
Sony overraskede ved MWC ved ikke at komme med en ny telefon. I stedet kom Sony med en Z4-tablet, som er en af de tyndeste tablets på markedet. Og den er stadig vandtæt.
Grunden til at der ikke kommer en Z4-telefon endnu er, at Z3 allerede nu sælger meget godt.
19 / 21
MWC byder også på en masse teknologi, som endnu ikke er klar til at komme videre end show-gulvet. Her er det SK Telekom, som fremviser et system, så kropsbevægelser i realtid kan omdannes til bevægelser på en robot. Samme firma havde også et VR-headset i stil med Oculus Rift.
20 / 21
(Foto: Niels de Boissezon)
Og når vi nu taler om Virtuel Reality, så var HTC's Virtual Reality-briller nok messens største overraskelse. Brillerne er lavet i samarbejde med Valve, en af verdens største spildistributører.
21 / 21
Selvfølgelig svømmer messen også i kinesiske telefoner. Her ses blandt andet en telefon, som meget ligner en hvis anden telefon.
Da den kinesiske sælger blev spurgt, om vi ikke havde set en telefon magen til et andet sted, svarede hun:
"No no. Very innovative. Very New. One of a kind".