1 / 13
Under Google I/O blev en lang række nye tjenester, funktioner og produkter præsenteret.
Her er det Samsung Galaxy S4. Men hov, den er da ikke ny.
Jo, til en vis grad. Denne version er nemlig helt uden Samsungs Touchwiz, og den kører derfor en ren version af Android.
Mobilen vil blive sat til salg via Googles hjemmeside den 26. juni. I USA er prisen 649 dollar, cirka 3.700 kroner.
2 / 13
Google kunne på I/O fremvise en række nyskabelser til Google Maps.
Blandt andet vil et kig på Jorden i Google Maps nu inkludere skyformationer, som leveres live takket være data fra vejrsatellitter.
3 / 13
Det virker måske simpelt, når vi bruger Google Maps.
Men teknikken bag er kompliceret og indeholder millioner af data lige fra navigation til geotaggede virksomheder og steder.
Her ses en visuel opbygning af Google Maps.
4 / 13
Der er mere fokus på 3D-bygninger i det nye Google Maps, og interfacet er ændret.
Det er muligt at få en forsmag på de nye funktioner her.
5 / 13
All Access er Googles nye musikstreamingtjeneste, der i USA koster 10 dollar om måneden, cirka 60 kroner.
Ligesom Spotify, WiMP og Xbox Music tilbyder All Access millioner af numre.
De kan naturligvis streames til Android-telefoner, tablet-pc'er og ikke mindst din webbrowser.
6 / 13
Som en interessant funktion kan du vælge et nummer, hvorefter All Access automatisk sammensætter en playliste med relateret musik.
Den vil køre som en nonstop radio.
I første omgang er kun amerikanerne, som kan få glæde af den nye tjeneste. Senere skulle den rulle ud til resten af verden.
7 / 13
Google kunne på I/O også afsløre forbedringer til Googles fotoafdeling, Google+ Photos.
Der er nu en bedre organisering af ens billeder, og de vil automatisk blive justeret for at tage sig bedre ud.
Hvis du ikke synes om det, kan du slå det fra.
Der er ubegrænset upload af fotos i en opløsning på 2.048 pixel i bredden (oplagt til mobil- og tablet-visning).
Hvis du uploader med højere opløsning, er det muligt at benytte noget af den 15 gigabyte store lagerplads, som Google tilbyder gratis på tværs af Gmail og Google Drev.
8 / 13
Stemmestyring er på vej til computeren. Det har længe været der på mobilen (godt nok på engelsk), men snart vil Google tilbyde samme funktion på pc'er, der kører Googles styresystem Chrome OS og i browseren Chrome.
Det vil i første omgang kunne bruges til søgninger.
Ifølge Google skulle det kunne lade sig gøre uden at trykke på en knap.
Pc'en gør sig klar til søgning, efter den har fået kommandoen "Ok Google".
9 / 13
Bruger du Google+? Du ved, Googles sociale netværk.
Formentlig ikke.
Google er dog ikke stoppet med at tro på tjenesten, og under I/O konferencen blev der lanceret en masse nyheder og hele 41 nye funktioner.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at interfacet er ændret radikalt, så ens strøm af opdateringer fra dem, man følger, nu er spredt mere ud i stedet for at køre ned i en spalte.
10 / 13
Googles CEO Larry Page dukkede op på I/O.
Han har en sjælden lammelse af sit stemmebånd, der gør det svært at tale, og han hviskede nærmest i mikrofonen, mens han snakkede om de hidsige forandringer i it-teknologien på det seneste.
På udviklerkonference blev det også afsløret, at der er aktiveret næsten en milliard Android-produkter.
11 / 13
Googles superhypede it-briller blev også luftet på konferencen.
Google Glass er endnu ikke i handlen.
12 / 13
Konferencen kører over flere dage, og det er naturligvis muligt at kigge nærmere på de produkter og tjenester, som Google står bag.
13 / 13
Den store Google I/O konference er henlagt til det efterhånden berømte Moscone Center, som også Apple har holdt flere lanceringer i.
Moscone Center ligger i San Francisco, og i slutningen af juni er det Microsofts tur til at indtage bygningen til lanceringen af Windows 8.1 - som også går under navnet Windows Blue.