1 / 13
CES-messen i Las Vegas bliver typisk anvendt af producenterne til at præsentere deres nyeste produkter-
I år har der været stor fokus på bilbranchen på messen, men der er stadig masser af nyheder, hvis du interesserer dig for stationære- og bærbare computere, tablet-pc'er og 2-i-1-computere.
Klik videre og se sidste skrig på computere-fronten.
2 / 13
Lenovo har løftet sløret for Thinkpad X1 Tablet med Windows 10.
Der kan kobles ekstra moduler til computeren som eksempelvis en miniprojektor, ekstra porte og ekstra batteri.
Ligeledes kan du tilslutte et tastatur, så den fungerer som en bærbar computer i stil med Microsofts Surface Pro.
3 / 13
Thinkcentre X1 er en alt-i-en-computer hvor skærm og computer er fusioneret.
Skærmen er på 24" og har en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels, og bag skærmen finder du en computer med en Core-processor fra Intel.
Du kan vælge helt op til en Core i7 vPro-processor samt en række forskellige lagerplads-typer (SSD eller HDD) og op til 16 GB DR4 RAM.
4 / 13
ThinkPad X1 Carbon har længe været Lenovos topprodukt inden for lette og mobile ultrabooks, og den nyeste version har fået en hurtigere SSD, bedre LTE-forbindelsesmuligheder, bedre batteriliv og forbedret docking-løsning.
5 / 13
Lenovo præsenterer en Yoga 900 Business Edition og en ThinkPad X1 Yoga.
På begge modellerne kan skærmen vendes 360 grader bagud, så det er lettere at udnytte bærbarens indbyggede touchskærm.
En af de nye features på begge enheder er Intels nye sjette generation Core-processorer fra Intel.
6 / 13
En ny version af Intels micro-computer, Compute Stick, blev annonceret annonceret ved messen.
En ny Core M Skylake-processor erstatter den tidligere Atom-version, hvilket ifølge Intel skulle gøre den lille computer bedre.
7 / 13
Samsung sælger ikke længere bærbare computere i Norden, så det er uvist, om denne Windows 10 tablet-computer kommer til Danmark.
Ikke desto mindre er TabPro S en tynd Windows-tablet, der sammen med et tastatur kan fungere som en bærbar. Tabletten har en batteritid på op til 10 timer.
8 / 13
Acer er klar med en ny version af hybridcomputeren Switch 12 S, der er udstyret med en 4K-skærm og 3D-kamera.
9 / 13
HP's Spectre X360-computer er blevet opdateret til nu at have en OLED QuadHD-skærm, (2.560 x 1.440 pixel opløsning) og vejer nu også en smule mindre.
Ligeledes annoncerer HP en 15" version af x360 med en IPS-skærm med 4K-opløsning og lydsystem fra Bang & Olufsen.
10 / 13
HP har præsenteret en ny Elitebook 1040 samt den nye EliteBook Folio, der ifølge HP er den tyndeste og letteste bærbar til businessbrug.
Den skulle kunne klare en 10-timers arbejdsdag på trods af, at den er udstyret med en strømtørstig 4K-skærm.
11 / 13
De nye Latitude-modeller er bygget i hårdføre materialer.
Latitude 12 5000-serien er udstyret med Gorilla Glass, som kan modstå ridser. Latitude 12 5000 er en bærbar computer i klassisk forstand, har en ny sjette generation vPro-processor fra Intel og både SSD og DDR4 RAM.
Hver ny produkt kommer i en "serie", hvilket betyder, at du kan få en Dell computer med de specifikationer, som du vil have.
12 / 13
Den lille Latitude-tablet-computer på 11" ligner i høj grad Microsofts Surface-tablet.
Det er en 10,8 tommer tablet med Windows 10, Core M og 4 eller 8 GB RAM, der fungerer sammen med en stylus og et tastatur, som tilknyttes via magneter i bunden.
Den har desuden den nye USB type C, et mere klassisk USB type A (den "gamle" slags) 3.0, og andre porte såsom micro HDMI.
13 / 13
Razer er kendt for lysende tastaturer og mus til gamere, men har de seneste år produceret et par bærbare computere til computerspil.
Ved dette års CES overraskede firmaet dog med en tynd og let bærbar computer, som i sig selv ikke syner af en spillecomputer, men sluttes den til Razer Core, en boks med tilsluttede grafikkort, så er det pludselig et sandt gamingmonster.