1 / 22
For nylig bragte vi en liste med 20 af de bedste spil til Commodore 64 udvalgt af redaktionen.
Vi gav dog også læserne mulighed for at komme med deres bud på, hvad der var de mest suveræne tidsrøvere på den lille maskine i 1980'erne.
Det førte til en mindre mailstorm i redaktionens indbakke, og vi har nu sorteret i de mange e-mail og samlet en ny liste.
Denne gang er det med de spil, som læserne mente, at vi havde overset i første omgang. På de næste sider kan du se og prøve de gamle spil.
Af Povl D. Rasmussen & Mikkel William Nielsen
2 / 22
"Når man nævner populære spil til C64, kan man da ikke komme uden om Boulder Dash, som var datidens Angry Birds. Mere end fem joysticks er slidt op med den lille fyr," skriver Uffe.
"Boulder Dash var en rigtig tidsrøver, og det var et spil for hele familien hos mig. Jeg kæmpede tit med min mor om highscore", fortæller Brian.
"Boulder Dash mangler på listen. Det brugte vi meget tid på dengang," skriver Steen.
3 / 22
"I må have overset Raid over Moscow, der med sine fire forskellige spilkoncepter i samme spil havde et uhørt varieret gameplay i sin tid. Læg hertil eminent grafik, der satte overliggeren højt for resten af spilindustrien. Der røg mange timer på den konto, som ellers var blevet brugt på piger og fodbold. Alligevel sidder jeg med fornemmelsen af, at jeg intet har fortrudt," skriver Henrik.
"Raid Over Moscow mangler. Et ægte koldkrigs spil fra først i 80'erne," skriver Martin.
4 / 22
"Havde høj standard dengang, selv om det måske ikke er meget værd i dag," skriver vores læser Morten.
"Det fede ved Impossible Mission er, at det er randomized, når man spiller, forstået på den måde, at bygninger og placering af rum bliver blandet fra spil til spil," skriver vores læser Dennis.
"Fik det sammen med min C64 i 1984 og spiller det faktisk stadig - dog på pc," skriver Henrik.
5 / 22
"The Last Ninja 1 og 2 er helt sikkert nogle rigtig flotte og spændende spil, både når det gælder gameplay, grafik og lyd," skriver Kent.
"The Last Ninja er klart et af de bedste spil til C64 nogensinde. Det var totalt revolutionerende grafisk, og spillet var som lavet til en Amiga, men afvikledes fint på en C64 (det fyldte så en del disketter, men loaderen var genial)," skriver Nikolaj.
6 / 22
"Spillet er et underholdende og vanvittigt RPG (Roleplaying Game) med en tosset historie og mindst lige så åndssvage handlinger, der skal til for at gennemføre. Rigeligt med udfordring og stemning til timevis af underholdning," skriver Jakob.
"Zak McKracken and the Alien Mindbenders var det absolut mest geniale spil til C64," skriver Thomas.
7 / 22
"I har fuldstændig glemt det vildeste spil til C64. Nemlig Pirates! Det var så vildt et spil. Kæmpe stort, fyldte to disketter! To stk! Man kunne samle sin egen flåde og erobre byer. Eller være lovlydig og arbejde for de forskellige lande. Handle med varer fra forskellige havne. Kan huske der fulgte et landkort med. A3 format! Åh de minder :-) Hvorfor solgte jeg dog min C64?" skriver Michael.
"Jeg har været med helt fra begyndelsen og prøvet de flere tusinde spil, som blev skabt til Commodore. Jeres liste er rigtig god, men I mangler et spil, som simpelthen gjorde det bedre på alle led: Sid Meier's Pirates," skriver vores læser Alper.
8 / 22
"Maniac Mansion fortjener at blive nævnt på listen over de bedste C64-spil. Gameplayet er virkelig godt skruet sammen, og en spændende og skrupskør handling kombineres med sort humor. Et af de bedste adventurespil nogensinde," skriver vores læser Jesper.
9 / 22
"Hvordan kunne I glemme det? Det var milevidt det bedste spil til C64. Med sin vektorgrafik og fuldstændig åbne verden med mange strategier til at tjene penge og berømmelse, var det nok det første 'moderne' spil på markedet," skriver Morten.
"Spillet er et episk univers af stjernesystemer, galakser, rumkrig, politik og handel. Mulighederne er enorme, og gameplayet er fascinerende, selv om lang tid bliver brugt på de samme handlinger, så kan du let variere det en smule og kæmpe for at opnå titlen: 'Elite'," fortæller Jakob.
10 / 22
"I mangler nogle Jeff Minter-spil, eksempelvis Attack of the Mutant Camels. En fantastisk programmør med en herlig, somme tider lettere psyked humor. Ret ofte med lamaer (Llamasoft hed hans firma vist) og som nævnt kameler. Jeg tror, det var ham, der introducerede mig til begrebet 'raining cats and dogs'; for pludseligt under et spil begyndte det at regne - på skærmen altså, og med katte og hunde," skriver Finn.
11 / 22
"Jeg synes, I mangler Ghosts'n Goblins på listen over de bedste C64-spil. Grafikken var ret så god, og det var meget underholdende. Jeg nåede dog aldrig at gennemføre det," fortæller vores læser Kim.
12 / 22
"I jeres artikel om de bedste C64 spil mener jeg, at I fuldstændigt har overset et af de allerbedste spil, nemlig flyspillet '1942'. Det var simpelthen genialt!" skriver vores læser Kennet.
13 / 22
"Mit yndlingsspil var ikke på listen: 'Spy vs. Spy 2'. Det var bare SÅ genialt! Det brugte vi så sandelig mange timer på dengang. Det var godt nok tider ... når man lige sov ovre ved Jesper på Vangedevej, spillede C64 hele natten og faldt i søvn til Guns and Roses - Use your Illusion," skriver Flemming.
14 / 22
"I har bestemt glemt Lemmings," skriver Jeanette, som har været den glade ejer af både en C64 og en Amiga 500.
15 / 22
"Et superfedt spil, med god variation og udfordringer, selv om det er forholdsvist simpelt. Prøvede det for et stykke tid siden på simulator til Windows med min søn på seks år, og han syntes også, det var ganske underholdende. Så i disse iPad-tider holder det stadig!"
16 / 22
"Det er faktisk ufatteligt, men det var først, da Wii kom på banen, at de gamle 'OL spil' til C64 blev overgået. Til pc er der kommet mange - eksempelvis ved hvert OL - men de har alle skuffet fælt!" skriver Staffan.
Han tilføjer, at spillene var virkelig gode, men at grafikken i dag er så grim, at hans øjne ikke kan tåle et gensyn med dem.
17 / 22
"Jeg synes, at Operation Wolf mangler på jeres C64 spil-liste. For mig et revolutionerende spil med god grafik. Minder om arkadespilleautomaterne," skriver Brian.
18 / 22
"Hvor er Wasteland på jeres liste? Et kæmpespil, der er forløberen for det legendariske Fallout," skriver Lars.
19 / 22
"Min største favorit på C64 var at spille 'Wizard of Wor'. Simpelt, men sjovt at spille mod venner," fortæller Henrik.
20 / 22
"Yie Ar Kung-Fu var intet mindre end et stærkt vanedannende karatespil," skriver vores læser Torben.
21 / 22
"Jumpman var et de første spil til C64, som fangede for alvor," skriver Henrik.