1 / 11
Internet-portalen og søgekataloget Jubii blev startet i 1995, og den første danske søgefunktion blev enormt populær blandt danskerne i internettets spæde ungdom.
Ikke mindst Martin Thorborg var fænomenal til at brande butikken, som på toppen af sin popularitet i 2000 blev solgt til søgegiganten Lycos for et (dengang) svimlende beløb.
Det danske dot-com-eventyr fik dog en kort succes under den nye ejer, og i 2009 blev selskabet købt tilbage på danske hænder.
I dag forsøger Jubii at holde skruen i vandet som en internetportal.
2 / 11
Omkring 2000 gik det fremragende for internettjenesten AOL, men tingene ændrede sig, de man fusionerede med Time Warner.
Allerede året efter vendte kurven nedad. I 2009 slap Time Warner kontrollen, og AOL har siden da befundet sig i en permanent tilstand af rekonstruktion.
AOL er stadig i live, men spørgsmålet er, om de igen kan nå tinderne.
3 / 11
I 1999 startede det P2P-baserede fildelingsnetværk en revolution ved at lade brugerne dele indhold.
Men som så mange andre revolutioner blev det en kortvarig succes. Napster døde mere eller mindre efter en retssag endte med at dømme firmaet til lukning på grund af brud på ophavsretten.
Napster-navnet blev solgt videre, og det blev brugt til en lovlig musik-tjeneste, der dog blev trampet flad af iTunes.
Napster har dog endnu et skud i bøssen, og firmaet har netop lanceret en musikstreaming-tjeneste, der måske kan puste liv i butikken igen.
4 / 11
Omkring årtusindskiftet var Yahoo en internet-gigant med fokus på nyheder, søgning, e-mail og reklame.
Da dot-com-boblen sprang, tog det hårdt på firmaet, der siden Googles lancering har ligget langt bag søgegiganten.
Den nye boss Marissa Mayer, der i øvrigt har arbejdet for Google, skal nu vende skuden. Et forsøg på det er et nyt opløb af blog-netværket Tumblr.
5 / 11
Den legendariske Java-opfinder med rødder helt tilbage til 80'erne fik også sit vendepunkt, da it-boblen gik i stykker.
Sun var en af drivkræfterne i it-industrien, men erhvervslivet stoppede med at købe de højtydende servere af firmet og fra 2001 til 2009, hvor Oracle købte butikken, gik bølgerne højt i Sun.
6 / 11
Mellem 2004 og 2007 var MySpace den dominerende sociale tjeneste på nettet. Det var også den største webside i Amerika.
Men da Facebook i 2008 tog fat, blev lyset langsomt slukket for netværket.
Virksomheden blev i 2011 solgt til Specific Media og musikeren Justin Timberlake, og den henvender sig nu primært til musikinteresserede.
7 / 11
Fra 1998 til 2012 var det finske firma verdens største producent af mobiler.
Men i de sidste fem år har konkurrencen fra Android og Apple medført en nedadgående kurve.
I 2007 var aktiekursen på 40 dollar, i dag er den på fire dollar.
Samarbejdet med Microsoft blev en realitet i 2011, hvor Nokia-hardware skulle køre Microsoft-software.
Det har dog endnu ikke øget markedsandelene for nogle af virksomhederne.
8 / 11
Lycos vil formodentlig altid være kendt som søgemaskinen, der blev knust af Google.
I 1999 var Lycos verdens mest besøgte webside, men efter Googles lancering gik populariteten jævnt ned ad bakke.
I 2005 valgte man at skifte fokus fra søgning til at blive en portal. Lycos eksisterer således stadig, men kun som en skygge af sig selv.
9 / 11
Med 90 procent af markedet i internettets barndom var Netscape Navigator en af katalysatorerne i nettets popularitet blandt almindelige brugere.
Men da Microsoft integrerede Internet Explorer i Windows-pakken, blev Netscape tromlet flade. Netscape fik dog en slags hævn, inden firmaet blev opkøbt af AOL.
Koden blev nemlig overdraget til Mozilla Foundation, der brugte den som fundament til Firefox-browseren, som i dag har millioner af fans.
10 / 11
Længe før tabletter og smarte telefoner var PDA'en kongen i hånden. Palm forsøgte da også at følge med mobilproducenterne med telefoner som Palm Treo, Pre og Centro.
I 2009 frigav firmaet et mobilt operativsystem med navnet WebOS, der blev brugt i Palm Pre. Salget gik elendigt, og det blev det sidste Palm-produkt.
Virksomheden blev overtaget af HP i 2010.
11 / 11
Men sin Blackberry-serie kan man sige, at Rim opfandt den smarte telefon, der fik stor udbredelse i blandt andet USA.
De seneste tre år har dog været hårde ved den canadiske virksomhed på grund af fremmarchen af iPhone- og Android-produkter.
Indtægterne svigter, og mange har dømt firmaet dødt. Det nye operativsystem Blackberry 10 og telefonerne Z10 og Q10 kan måske genskabe livet for Rim.