1 / 16
Voksne kan også være trætte af bløde pakker.
Derfor har ComON den seneste måned fundet frem til en række sjove og lirede julegodter, der uden tvivl vil vække glæde blandt mange gadget-elskende mænd og kvinder.
På de næste sider kan du se 14 gaver, som vi ville ønske lå under vores juletræ. Og fortvivl ikke, hvis de ikke har stået på din ønskeseddel. For det er heldigvis tilladt at give sig selv julegaver hele året.
2 / 16
Selv om Twine ikke er større end en pakke cigaretter, er den ganske smart.
Takket være en række indbyggede sensorer samt en internetforbindelse kan Twine eksempelvis sende dig en sms-besked eller en mail, hvis der sker temperaturændringer eller pludselige bevægelser i det lokale, hvor Twine-befinder sig.
Du kan selv nørde rundt med Twine og programmere den på et utal af forskellige måder. Twine koster 99 dollar eller knap 570 kroner i den billigste udgave.
Læs mere om Twine her.
3 / 16
Med iPhone 5-coveret popSlate kan du tilføje en ekstra skærm til din telefon.
Coveret er udstyret med en strømbesparende e-ink-skærm på bagsiden. E-ink-teknologien udmærker sig ved, at billedet på skærmen stadigvæk står knivskarpt i solskin, og det er den samme type skærm, der sidder i e-bogslæsere som eksempelvis en Amazon Kindle.
Du kan dog ikke bruge Popslate-coveret til en ebogslæser, da den kun kan vise et enkelt bilede af gangen, og den skal derfor ses som en mulighed for at give din telefon et ekstra personligt præg.
Læs mere om popSlate her.
4 / 16
Bost Turbine er en smart lille oplader, der gør det muligt at oplade din smartphone ved hjælp at et håndtag.
Vi forestiller os, at den eksempelvis kan være smart at have med på sommerens mange festivaler, hvor der ikke altid er en stikkontakt inden for rækkevidde.
Boost Turbine er udviklet af selskabet Etón, der har mange års erfaring med at producere sol- og hånddrevne transistorradioer, der blandt andet benyttes af Røde Kors i katastrofeområder.
Læs mere om Boost Turbine her.
5 / 16
Lytro er et såkaldt lysfeltkamera og bliver ofte beskrevet som en mindre revolution inden for foto-teknologi.
Det skyldes, at du med lysfeltkameraet kan indstille fokus på et billede, efter at det er taget.
Lytro koster omkring 2.200 kr. i en udgave med 8 GB hukommelse og 2.700 kr. med 16 GB.
Læs mere om Lytro her.
6 / 16
Popstjernen fra Black Eyed Peas Will.i.am har lavet et helt nyt stykke tilbehør til din iPhone, der angiveligt gør det muligt at tage betydeligt bedre billeder med telefonen.
Tilbehøret hedder i.am+ og består af et cover samt en række ekstra objektiver. Blandt andet et makro-obektiv og et såkaldt fiskeøje-objektiv, som hurtigt kan skrues af og på telefonen.
I.am+ kommer i to udgaver. En "billig" udgave til cirka 1800 kroner samt en dyrere udgave, der blandt andet har indbygget bluetooth tastatur til cirka 2700 kroner.
Læs mere om i.am+ her.
7 / 16
Har du heller ikke råd til en stor ny BMW?
Så kan du måske nøjes med en BMW-mus til computeren.
Level 10 M er markedsført som computermusens svar på en sportsvogn. Den er udviklet til krævende gamere, der ikke er tilfredse med en hvilken som helst mus. Derfor er Level 10 M også designet af bilmærket BMW's designere og skabt i et let metal, der også anvendes i luftfarten.
Herudover har den et specielt system til luftcirkulation, der forhindrer svedige hænder.
Level 10 M Mouse koster 100 dollar eller cirka 550 kroner. Læs mere om den her.
8 / 16
Med Biolite CampStove kan du oplade din telefon med kviste og grene, når du er ude i naturen.
Du tænder ganske enkelt op i enheden og slutter din telefon til den indbyggede oplader. Herefter kan du efter 20 minutters opladning få fyldt strøm på, der svarer til cirka 60 minutters taletid på en iPhone 4S.
Mens du oplader, kan du samtidig tilberede din mad over BioLite CampStove.
Læs mere om Biolite CampStove her
9 / 16
Savner du de gode gamle dage, hvor hele familien sad samlet og så lysbilleder?
Så kan du få en lille retro-oplevelser, hvis du støtter Kickstarter-projektet Projecteo. Det er ultra lille lysbillede-fremviser, der kan bruges til at vise dine Instagrambilleder.
Du kan støtte Projecteo på Kickstarter, hvor du for en donation på 25 dollar (145 kroner) får en Projecteo samt en filmrulle til lysbillederne.
Læs mere om Projecteo her.
10 / 16
Raspberry Pi er nørdernes nye favoritlegetøj.
Den koster kun cirka 200 kroner og fylder ikke mere end et kreditkort. Den indeholder en ARM-processor, en integreret grafikenhed samt 256 MB hukommelse. Herudover har den et SD-kort og kører med Linux som operativsystem.
Det er ikke ligefrem nogen brugervenlig sag. Til gengæld har alle computerinteresserede frit slag til at sidde og nørde og tilpasse deres Raspberry Pi, så den lever op til netop deres behov.
Læs mere om Raspberry Pi her.
11 / 16
Med Duo Pinball iPad Controller kan du forvandle din iPad til til god gammeldags flippermaskine.
Du sætter blot din iPad ned i den særlige holder, der har en knap på hver side samt en fjeder, der kan skyde den virtuelle flipperkugle afsted.
Duo Pinball iPad Controller virker dog kun med den medfølgende flipper-app, der giver dig adgang til fem gratis flipperspil.
Duo Pinball iPad Controller koster 449 kroner og kan købes via Apples danske netbutik.
Læs mere om Duo Pinball iPad Controller her.
12 / 16
Du må forberede dig på, at folk kigger en ekstra gang, når du overhaler dem på cykelstien med din Solowheel. En Solowheel er er en slags krydsning mellem en Segway og ét-hjulet cykel.
Den adskiller sig fra Segwayen ved ikke at have nogen styrepind og kun et enkelt hjul. Det betyder, at det skulle være betydeligt sværere at lære at køre på den. Men sandsynligvis ikke mindre sjovt.
Du styrer retningen og hastigheden via det indbyggede gyroskop. Det vil sige, at du eksempelvis bestemmer hastigheden ved at læne dig frem og tilbage.
Solowheel koster cirka 10.000 kroner. Læs mere om den her.
13 / 16
Er du træt af visne potteplanter?
Så kan Click & Grow løsning for dig. Det er en intelligent og elektronisk potteplante, der automatisk vander din blomster.
Potten er udstyret med en sensor, en pumpe og en lille vandtank, der selv tilsætter vand til planten, når det er nødvendigt. Sammen med din plante skal du desuden købe en såkaldt "plante-patron", der består af frø, gødning og den software, der styrer potteplanten.
14 / 16
Det slår næppe et rigtigt fodboldbord. Men for knap 1.000 kroner kan du forvandle din iPad til et lille digitalt bordfodbold.
Classic Match Foosball hedder bordet, der blandt andet gør det muligt at skifte spilleunderlag og se scoringerne i langsom gengivelse.
Læs mere om Classic Match Foosball her.
15 / 16
En kombination af et arbejdsbord og et løbebånd.
Det lyder måske som en pudsig McGyver-agtig opfindelse, men ikke desto mindre er det et produkt, der findes.
Du kan købe en Steelcase Walkstation fra 4.000 dollar, eller cirka 23.000 kroner, mens du kan få det lignende produkt ved navn TrekDesk Treadmill Desk til 479 dollar, hvilket svarer til 2.800 kroner. Men sidstnævnte er dog uden løbebånd, som du selv må købe ved siden af.
Læs mere om Walkstation og Treadmil Desk her.