1 / 14
Tiden går, og visse pc-teknologier burde for længst være forsvundet. Selvom vi takker producenterne af bundkort for at hjælpe os med at puste nyt liv i vores gamle pc'er, så er vi samtidig opmærksomme på, at vi betaler for mange komponenter, vi aldrig nogensinde kommer til at bruge.
Derfor har vi her samlet en række forældede teknologier, der ikke længere er til megen nytte.
Forsvind, gamle teknologier!
Skrevet af Michael Brown
2 / 14
PATA (parallel advanced technology attachment) - også kendt som IDE (integrated device electronics) - er så gammel en teknologi, at du måske aldrig har hørt om den.
Standarden blev oprindeligt designet som en grænseflade til mekaniske harddiske og optiske drev tilbage i 1986 og blev for over 10 år siden afløst af Serial ATA (SATA).
Så hvorfor dukker denne gamle grænseflade stadig op?
3 / 14
IBM introducerede denne stikforbindelse til mus og tastatur i 1987 med sin produktlinje af PS/2-pc'er (i et forfejlet forsøg på at genvinde sin dominans over pc-markedet).
Da denne port ikke er designet til at være hot-swappable, kan det skade bundkortet, hvis man sætter en mus eller et tastatur i PS/2-porten på en pc, der allerede er tændt.
De fleste mus og tastaturer er i dag med USB-stik, så hvorfor er PS/2-porten stadig så udbredt? Fordi visse meget sikkerhedsbevidste firmaer slår USB-portene fra på deres computere, så medarbejderne ikke kan smugle følsomme oplysninger med hjem på en USB-nøgle.
Jeg foreslår, at disse virksomheder får lov at købe specialbundkort, så vi andre kan slippe for at betale for en port, vi ikke har brug for.
4 / 14
Vi har brug for multilane PCIe-porte (peripheral component interconnect express) til grafikkort og andre avancerede udvidelser.
PCIe x1-porte er omtrent lige så nyttige som brystvorter på Batmans dragt.
Forsvind!
5 / 14
Apple designede oprindeligt denne højhastigheds serielle bus, men udover i Macs er den i dag også at finde - side og side med USB - i mange Windows-pc'er.
På trods af at det er en højtydende teknologi, så har den dog aldrig rigtigt fanget an i pc-industrien, så langt størstedelen af verdens eksterne harddiske tilsluttes via USB.
Drop nu FireWire!
6 / 14
USB 2.0 har længe været den mest udbredte forbindelsesteknologi til pc-tilbehør, men nu er USB 3.0 kommet på banen. USB 3.0 leverer højere overførselshastigheder og mere strøm til de tilsluttede enheder.
Så hvem har brug for USB 2.0? Lad os nu komme videre!
7 / 14
SATA (serial advanced technology attachment) giver den højeste overførselshastighed til og fra interne lagermedier, så hvorfor ikke også bruge standarden uden for computeren?
Problemet med eSATA er, at kablet ikke kan levere strøm til den eksterne harddisk. Interne SATA-enheder tilsluttes med to kabler: Et til strøm og et til data.
Da eSATA aldrig blev et hit hos forbrugerne, og da vi nu har USB 3.0 og Thunderbolt (begge er rigeligt hurtige og leverer strøm til de tilsluttede enheder), så er det på tide at smide eSATA på møddingen.
8 / 14
For at spare plads på I/O-panelet indeholder mange bundkort porte, der kombinerer eSATA og USB 2.0. Deres funktion ændres, alt efter hvilket kabel brugeren sætter i porten.
Det er i sig selv en udmærket innovation, men takket være USB 3.0 og Thunderbolt har vi ikke længere brug for disse kombi-porte.
9 / 14
Hvornår har du sidst taget hukommelseskortet ud af dit kamera eller din telefon og sat det i en hukommelseskort-læser i din computer? De fleste vil svare: "Aldrig!"
Når jeg har brug for at overføre billeder fra mit kamera til min computer, forbinder jeg de to apparater med et USB-kabel.
Hvis jeg tog flere billeder, ville jeg måske investere i et hukommelseskort med integreret Wi-Fi og helt droppe kablet.
Hukommelseskort-læseren har udspillet sin rolle!
10 / 14
OK, den her er der måske flere, der er uenige i. For hvordan skal man dog uden cd/dvd-drevet rippe sine dvd'er og Blue-ray-film og alle sine cd'er?
Men hvem er det lige, der stadig er i gang med at rippe musik og film fra de gamle diske? Følg nu med udviklingen! Der er i dag masser af ressourcer på internettet til både musik og film i høj kvalitet. Sidste gang jeg købte et spil på disk, var i 2009.
Drop diskdrevet!
11 / 14
Vi ved godt, at mange virksomheder stadig gør brug af den gamle VGA-port. Men hvorfor skal resten af os lide af den grund?
Mon ikke erhvervslivet har råd til at opgradere bestyrelseslokalet til nye projektorer og skærme?
Sig nej til VGA!
12 / 14
Det er ikke længere nok, at et signal blot er digitalt - især ikke, når der er brug for at udvide med en anden type grænseflade og kabel (det vil sige dual-link) for at understøtte den naturlige opløsning på en 30-tommers skærm.
Der er ikke noget, der kan konkurrere med DisplayPort (med multi-streaming, så jeg kan forbinde flere skærme)!
13 / 14
Vær nu ærlig: Hvornår overvejede du sidst at tilslutte et analogt surround sound-system til din pc?
Pc-industrien forsøgte at gøre det lettere for forbrugerne ved hjælp af trådløse surround-højtalere, men selv pc-industrien har opgivet konceptet.
Hvis du overhovedet tilslutter højtalere til din pc, drejer det sig sandsynligvis om et 2.1-kanals system, så det eneste, du har brug for, er et stereo-output (fordi crossoveren til subwooferen sidder i højtalerne og ikke i pc'en). Hvis du død og pine vil have surround sound, så køb i det mindste højtalere med optisk input.
Lad os nu slippe for de ubrugte lydporte!
14 / 14
Bare for sjov.
Det kan være meget godt med berøringsskærme og pegefelter, men jeg har brug for den gode gamle gnaver til mine pc-spil.
For at parafrasere afdøde Charlton Heston: "Jeg slipper først min mus, når de tager den fra mine kolde, døde hænder!"
Oversat af Thomas Bøndergaard