1 / 10
En kalender til salgsmøder, aftaler, konferencer og deadlines skal være robust.
Det er Mozilla, der står bag Lightning-kalenderen, som kan integreres med mail-klienten Thunderbird, der ligeledes er fra Mozilla.
Mozilla Danmark har et forum, hvor der kan stilles spørgsmål om Lightning.
2 / 10
Den vigtigste i en virksomhed er naturligvis at få betaling fra kunderne.
I den forbindelse kan du tage et kig på det web-baserede Simple Invoices, der kan holde styr på kundernes betalinger (eller mangel på samme).
Der er en dansk sprogpakke til programmet.
3 / 10
En kontorpakker kan ikke undværes, men den kan godt være gratis.
Der findes flere forskellige alternativer, hvor LibreOffice er en af det mest kendte.
Pakken byder på de gængse funktioner som regneark, præsentationsprogram og tekstbehandling. LibreOffice understøtter Microsofts standard-filformater, og der er dansk sprogpakke til programmet.
4 / 10
Skal der ombrydes tekst og billeder til salgsmaterialet, er et desktop publishing-program det rigtige værktøj.
Scribus er et bud på en gratis udgave, og der findes en del danske tutorials til programmet, så man kan komme trygt i gang.
5 / 10
For at holde styr på kunder og leads skal der et kundestyringsværktøj på harddisken.
Hvis eksempelvis Salesforce.com bliver for stor en mundfuld, så er SugarCMS et bud på et alternativt program.
Programmet findes i flere versioner, der skal betales for, men SugarCRM Community Edition er gratis.
6 / 10
Open source-programmet Dia er inspireret af Visio, og det kan bruges til at skabe relationsdiagrammer, flowcharts, netværksdiagrammer og lignende struktur.
Programmet kan gemme i en stribe formater som XML, EPS, WMF, SVG, PNG eller XFIG.
7 / 10
Til at holde styr på debitorer og kreditorer er TurboCASH et bud på et gratis program.
Det kan konfigureres til forskellige brancher, og der findes et dansk sprogmodul til programmet.
8 / 10
Du kan vælge forskellige cloud-tjenester til at håndtere din mail, men hvis du gerne vil have en lokal klient, så er Thunderbird en mulighed.
Programmet har rødder langt tilbage i open source-historien, og projektet drives af Mozilla, der også står bag Firefox-browseren.
Programmet kan tilpasses gennem indstiksprogrammer.
9 / 10
OpenProj er et open source-alternativ til eksempelvis Microsoft Project.
OpenProj kan både bruges til simpel projektstyring og til de lidt tungere eller komplekse opgaver.
10 / 10
Filarkiveringsværktøjer er måske ikke den største post på budgettet, men når der nu er et ganske udemærket og gratis alternativ til betalingsversioner som WinZip, så kan du lige så godt snuppe det med I købet.
7-Zip kan håndtere en stribe komprimeringsformater, det tilbyder 256-bit kryptering og så kommer programmet med dansk sprogpakke.