Avatar billede bdef Novice
25. november 2013 - 11:14 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Hjælp til forståelse af tekstfelter ønskes

Jeg bruger Word 2010. Her har jeg et Word dokument med et tekstfelt i med teksten "Trines Felt". Hvis jeg dobbelt klikker på feltet, så fremkommer dialogen: "Indstillinger for tekstfelt", hvor type, maksimal længde og Bogmærke er angivet. Når nu der ikke står nogwet i Standardtekst, hvor kommer teksten "Trines Felt", så fra?

jeg har forsøgt mig med at lave mit eget tekstfelt i en kopi af dokumentet, men det har ingen tekst i, hvis ikke jeg skriver det i "standard tekst".

Hjælp mig lige. Hvor kommer teksten fra?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
25. november 2013 - 12:03 #1
Det er åbenbart et formularfelt, du beskriver.

Værdien "Trines Felt" kan være indsat tidligere, f.eks. via en makro eller ved at dokumentet har været beskyttet som formular og "Trines Felt" er tastet ind i feltet.

Prøv at klikke i feltet og tast F9. Så bliver feltet opdateret. Så bliver teksten sandsynligvis erstattet af seks hårde mellemrum (ser ud som gradtegn, hvis formateringsmærker er slået til). Hvis der er defineret en standardværdi, er det den, der vil komme frem.

En makrolinje som følgende vil indsætte "Trines Felt" i et formularfelt med bogmærket "Tekst1":

ActiveDocument.FormFields("Tekst1").Result = "Trines Felt"
Avatar billede bdef Novice
25. november 2013 - 12:19 #2
Klikker jeg i feltet og trykker F9, så forsvinder teksten godt nok. Vil det sige at tekstfeltet er tomt som udgangspunkt og at der så er noget logik et sted uden for word dokumentet, som har skrevet "Trines Felt". Når man så lukker dokumentet ned, sender det med email til et andet sted og åbner det igen, så står teksten der stadig fordi feltet ikke opdateres og når jeg så trykker F9 vil der forsøge at opdatere igen, men nu er den uden for rækkevide af den logik som ellers ville have skrevet "Trines Felt" ?

Har jeg forstået / gættet nogenlunde rigtigt?
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
25. november 2013 - 12:45 #3
Det er ikke helt sådan, det hænger sammen.

Nu ved jeg jo ikke, hvad historikken for dokumentet er, men det mest sandsynlige er, at det dokument, du ser på, har været udfyldt som formular af en person, som har indtastet data i felt(erne) og gemt dokumentet, og at felterne ikke efterfølgende er renset for data, da du er begyndt at arbejde på det. Det er ikke noget, der er foregået uden for Word men en logisk følge af, at dokumentet har været udfyldt og gemt med de indtastede data.

Alle formularfelter i en formular kan nulstilles via fanen udvikler > Kontrolelementer > Nederste højre ikon ("Ældre formularfelter") > sidste ikon i første række ("Nulstil formularfelter"). Det giver samme resultat, som hvis du markerer alt og taster F9. Det kan kun gøres, hvis formularen ikke er beskyttet.

Hvis du arbejder med en formular, som skal udfyldes af forskellige brugere, er det vigtigt 1) at formularen er renset for data (nulstillet), når brugerne skal benytte den og 2) at den er beskyttet som formular, da den ellers ikke kan udfyldes efter hensigten.

Efter at have nulstillet felterne, skal du gemme formularen - ellers hjælper det ikke noget.
Avatar billede bdef Novice
25. november 2013 - 12:57 #4
Noget af det giver mening i min situation og andet ikke helt. Skal skynde mig at sige tak for alt det hjælp du giver.

Det er en kunde som har et system som spytter word dokumenter ud. Egentlig tror jeg at den har et word dokument, som den tager en kopi af og så fylder data ind i det. Dette dokument gemmer kunden så i sharepoint. Når de checker det ud og åbner det i edit mode, så ser det rigtigt ud og alle felterne er rigtigt udfyldre. Hvis de derimod åbner det i skrivebeskyttet tilstand, så er alle felterne tomme.

Jeg forsøger at finde ud af hvor kæden hopper af. Eller om vi kan gøre noget så felterne også er udfyldte, når det åbnes i read only fra sharepoint.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
25. november 2013 - 14:25 #5
Så er det jo en anden situation. Det fremgik ikke af din beskrivelse før. Så er det ikke en bruger, men noget teknik, der genererer dokumenterne og fylder data i felterne. Der er muligvis forskel på, hvad systemet gør med dokumentet i de to situationer (check out/open read-only). Felter kan som forklaret ryddes ved at opdatere eller nulstille felter, mens dokumentet ikke er beskyttet som formular. Når det er teknik, der fylder data i felterne, behøver dokumentet ikke at være beskyttet som formular.

Det er ikke muligt for mig at vide noget om, hvordan systemet virker. Hvis situationen er, at data først bliver fyldt i felterne under check out, kunne det forklare forskellen. Jeg ved ikke, om det er en reel mulighed.
Avatar billede bdef Novice
25. november 2013 - 14:40 #6
Smid lige et svar, så vi har klaret det med point. Jeg har fået masser af hjælp omend jeg ikke er i mål med mit problem endnu :-)

Det jeg egentlig har som problem er at de data der er i felterne når man checker ud til redigering ikke vises, når man bare ser dokumentet i read only. Min antagelse var at der var noget teknik i dokumentet som puttede data ind i felterne, men som ikke kunne komme til det i read only udgaven. Teknikken måtte være i dokumentet (antog jeg) eftersom evt. ekstern teknik ikke kan nå mit dokument nu, men kun ude ved kunden.

Det var ud fra den antagelse at jeg startede tråden....
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
25. november 2013 - 15:11 #7
Der kan jo godt være makroer i selve dokumentet, men kun hvis det er i Word 97-2003-format (doc eller dot) eller i docm- eller dotm-format.

En makro som følgende i modulet ThisDocument i selve dokumentet ville opdatere felterne i hovedindholdet i dokumentet, når det åbnes:

Private Sub Document_Open()
    ThisDocument.Fields.Update
End Sub

Hvis det er en makro i selve dokumentet, der er årsag, må der være noget ved check out, som hinder makroen i at køre i den situation.

Der kan også være makroer i den tilknyttede skabelon. Navn på den tilknyttede skabelon står i øverste felt i dialogboksen Skabeloner og tilføjelsesprogrammer (åbnes via fanen Udvikler > Dokumentskabelon). Hvis skabelonen ikke findes, sker der andre ting ...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester