Du kan bruge Count til at tælle antallet af poster i en underliggende forespørgsel. Du kan f.eks. bruge Count til at tælle antallet af ordrer, der er sendt til et bestemt land.
Selvom udtryk kan foretage en beregning i et felt, optæller Count blot antallet af poster. Det er ligegyldigt, hvilke værdier der er gemt i posterne.
Funktionen Count tæller ikke posterne, der har Null-felter, medmindre udtryk er jokertegnet stjerne (*). Hvis du bruger en stjerne, beregner Count det samlede antal poster, inklusive dem, der indeholder Null-felter. Count(*) er væsentlig hurtigere end Count([Kolonnenavn]). Undlad at sætte stjernen i anførselstegn (' '). I følgende eksempel beregnes antallet af poster i tabellen Ordrer:
SELECT Count(*) AS TotalOrders FROM Orders;
Hvis udtryk angiver flere felter, medtager funktionen Count kun en post, hvis mindst ét af felterne ikke er Null. Hvis alle de angivne felter er Null, medtages posten ikke. Adskil feltnavnene med et &-tegn. I følgende eksempler illustreres det, hvordan du kan begrænse sammentællingen til kun at omfatte poster, hvor enten Forsendelsesdato eller Fragt ikke er Null:
SELECT Count('Forsendelsesdato & Fragt') AS [Not Null] FROM Orders;
Du kan bruge Count i et forespørgselsudtryk. Du kan også bruge udtrykket i SQL-egenskaben for et QueryDef-objekt, eller når du opretter et objekt af typen Postsæt, der er baseret på en SQL-forespørgsel.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.