Excel vba: Kopi af celleværdi stemmer ikke med original
HejJeg er ved at sætte et ark op, der kopierer værdier fra en bestemt kolonne fra adskillige faneblade til et nyt faneblad
Følgende linie kopierer vha en "While - Wend"-løkke de korrekte data fra ark2 til ark1, a og b sørger for at gennemløbe arkene korrekt:
Sheets("Ark1").Cells(a, 2).Value = Sheets("Ark2").Cells(b, 12).Value
Ovenstående er gentaget for alle de faner der skal kopieres fra.
Herefter sorteres data i ark1 alfabetisk, og til sidst fjernes dubletter.
Således bliver flere tusind linjer til få hundrede unikke input. Dette gøres lidt omstændigt, da det skal kunne køre i en 2003 version.
Alt dette giver det ønskede output.
Men efterfølgende har jeg sat flere "While - Wend"-løkker op, der for hver af de unikke værdier gennemsøger fanebladene med de originale værdier, for at pille værdier af nabo-celler ud.
Følgende ligger i While-løkkerne:
If Sheets("Ark2").Cells(b, 12).Value = Sheets("Ark1").Cells(a, 3).Value Then
Sheets("Ark1").Cells(a, 4).Value = Sheets("Ark2").Cells(b, 13).Value
Sheets("Ark1").Cells(a, 5).Value = Sheets("Ark2").Cells(b, 11).Value
If-sætningen bør således lede i ark2 kolonne 12 efter værdien i ark1 kolonne 3. Og hvis den bliver fundet, så skal væriden i hhv kolonne 13 og 11 kopieres over i ark1.
Dette fungerer også som det skal, så længe det er tekst der bliver søgt efter, men i få tilfælde er der tale om tal og her returnere if-sætningen værdien "false", til trods for at der bør være tale om en kopi og original der testes overfor hinanden.
Hvis der er nogen der ligger inde med en mulig løsning på dette, så hører jeg gerne.