Periodisk manglende boot
Hej eksperter,Jeg er pludselig begyndt at opleve nogle problemer med min stationær computer, som er selvbygget (af en bekendt).
Når jeg tænder for computeren, booter den halvdelen af tiden ikke op, dvs. der er lys i kabinettet og den larmer, men intet billede på skærmen. Jeg har tidligere haft et lignende problem, hvor det viste sig at være grafikkortet. Men fejlen er dog anderledes denne gang, da det virker til at selve boot-up-delen den fejler. Normalt skal jeg nemlig trykke og holde power-knappen inde i et par sek. for at slukke computeren, men når den ikke booter helt op, slukker den efter et hurtigt tryk på power-knappen. Det plejer den kun at gøre, når den er i bios eller lignende.
Den er også begyndt at larme og støje lidt mere end den plejer.
Der er installeret Windows Vista Ultimate 32-bit, og jeg har forsøgt at geninstallere Windows, men det har ikke hjulpet.
Har I nogle idéer til hvor problemet kan ligge?
Caroline