Avatar billede Asky Forsker
15. september 2012 - 11:57 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

PHP Versioner

Jeg har konstateret at for ikke at have mailadresse og formularer på samme server skal jeg opdatere fra PHP 4.3 til PHP 5.x.
Jeg opdaterer til PHP 5.2.
Er der nogen, der har erfaring med de forskellige PHP-versioner?
Avatar billede scootergrisen Nybegynder
15. september 2012 - 12:56 #1
Der er vist ret stor forskel så der er nok en masse kode du skal rette men altså der er jo ikke noget dårligt ved at bruge den nyere PHP version andet end din gamle kode så ikke virker, men så må du tage den derfra.
Avatar billede olebole Juniormester
15. september 2012 - 21:23 #2
<ole>

Hvis du skrev god kode under PHP 4.3, er der ikke de store forskelle, men da de ældre versioner var yderst tilgivende i forhold til dårlig kodeskik, er der mange, som har store problemer med overgangen.

Hvis du bare vil vide, om jeg har erfaring med forskellige PHP versioner, er svaret: "Ja". Det har jeg dog svært ved at se, hvad du vil bruge til, så mon ikke dit spørgsmål går på noget andet, end det du spørger om?  =)

/mvh
</bole>
Avatar billede Asky Forsker
16. september 2012 - 09:27 #3
Mit spørgsmål går mest på, om jeg nu skal til at lave en hel masse rettelser i min kode.
Jeg er selvfølgelig også spændt på, om opdateringen løser problemet med at sende bcc fra mine formularer. Det med, at kunden får kvitteringen, men firmaet får ikke bestillingen (bcc).
med PHP 5.2 server har man ikke mail og formularer på samme server (hos webhosting).
Avatar billede olebole Juniormester
16. september 2012 - 14:27 #4
Problemer med BCC skyldes ikke PHP versionen. Seriøse hostings har haft en dedikeret mailserver, sålænge jeg har kodet PHP (= fra slutningen af 1990'erne). Det har som sådan heller ikke noget med versionen at gøre.

Om du skal rette en hel masse, kan jeg ikke sige noget om. Naturligvis er der forskelle på de to versioner, men mange forskelle handler om kodestil. Jo bedre kode du skrev under version 4.3 - jo mindre skal du lave om. Derudover kan en PHP-version sættes op på mange forskellige måder - som hver især kræver sin kodestil.

Version 5.2 stammer fra 2006, så under alle omstændigheder er det på høje tid at skifte. Når du arbejder med 'kunder' og 'bestillinger', bør du desuden kraftigt overveje at skifte database-API. Formodentlig bruger du det forlængst forældede MySQL-API, og i så fald bør du helt klart skifte til MySQLI eller PDO - begge dele med prepared statements.
Avatar billede Asky Forsker
16. september 2012 - 20:30 #5
Rådet om at skifte PHP version fik jeg fra supporten på Webhosting.dk. Men det er altså ikke det, der løser mit problem?
Det havde jeg ellers sat næsen op efter. I øjeblikket løser jeg problemet ved at lægge formularerne på mit private site hos Webhosting.dk og linke fra firmaets sider. Det fungerer faktisk.
Men så snart jeg lægger formularerne hos TDCwebmore har jeg bøvlet, når der sendes fra www.domaene.dk til @domaene.dk.
Mine formularer var oprindeligt lavet til CGI script, men da TDC smed CGI-en væk, måtte jeg i gang med at lære PHP-en.
Formularerne formidler udelukkende kundernes bestillinger videre til firmaet, hvor varerne pakkes og sendes ud.
Jeg bruger derfor ikke noget database-programmering.
Avatar billede olebole Juniormester
16. september 2012 - 21:40 #6
Jeg kan ikke vide, hvad der er dit problem - og derfor heller ikke, hvad en løsning måtte indebære. Umiddelbart forstår jeg ikke det, du mener, Webhosting har fortalt dig. Det lyder, som om du har misforstået noget  =)

Det har næppe noget at gøre med, at formularen og PHP (det, du kalder 'mail') ligger under ét og samme domæne domæne.

Hvad der til gengæld er meget almindeligt, at udbyderen sætter PHP op sådan, at man ikke kan sende mails til en adresse under domænet, som sender. Det kan umiddelbart synes irriterende, men det er faktisk for at beskytte den uerfarne koder (og alle andre under hotellet) mod sig selv.

Hvis Webhosting.dk mener, det skulle hjælpe at skifte til PHP 5.2, må det være fordi, de har sat PHP 5 anderledes op, end de har med PHP 4
Avatar billede Asky Forsker
16. september 2012 - 23:05 #7
Citat:"Hvad der til gengæld er meget almindeligt, at udbyderen sætter PHP op sådan, at man ikke kan sende mails til en adresse under domænet, som sender. Det kan umiddelbart synes irriterende, men det er faktisk for at beskytte den uerfarne koder (og alle andre under hotellet) mod sig selv."

Dette er netop problemet, som jeg forsøger at forklare!
Dvs. Bcc skal bare være en mailadresse udenfor domænet?
Hos Webhosting har de netop forklaret, at mail og domæne er adskilt ved PHP 5.2.
Avatar billede olebole Juniormester
16. september 2012 - 23:24 #8
"Dvs. Bcc skal bare være en mailadresse udenfor domænet?" >> Det kan jeg ikke vide, men det må jeg gå udfra. Det kommer an på din udbyders opsætning.

"Hos Webhosting har de netop forklaret, at mail og domæne er adskilt ved PHP 5.2." >> Det synes jeg, lyder som en misforståelse
Avatar billede Asky Forsker
17. september 2012 - 08:54 #9
citat:"En anden ting du kan, er at oprette en php 5.X server og flytte dit indhold der, det er kun kunder der kører php 4.3 der har mail og webserver på samme server."
Den besked, jeg fik fra Webhosting.
Avatar billede olebole Juniormester
17. september 2012 - 13:33 #10
Ja, det kan også fint passe med, at det ikke er versionen, der afgør det - men deres opsætning af de to versioner
Avatar billede Asky Forsker
17. september 2012 - 21:03 #11
Firmaet, som jeg er webmaster for har TDCwebmore, men jeg udvikler og tester siderne på mit eget site hos Webhosting.dk, hvor det er nemmere at finde fejlene. Nu må jeg så spørge TDCwebmore, om deres opsætning af PH-versioner, mailserver og webserver. Jeg takker mange gange for tålmodigheden. Det meste PHP i praksis, jeg har lært og udviklet er hjulpet godt frem af denne konference.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester