@idani: I eksemplet jeg har linket til, får du værdien i B2, fordi formlen INDIREKTE læser teksten "B2" fra cellen A1.
Sådan virker INDIREKTE:
1. Hvad står der mellem mine paranteser?
2. Har jeg en formel mellem mine paranteser?
3. Har jeg en reference mellem mine paranteser?
4. Har jeg en fast defineret tekst mellem mine paranteser?
5. Hvad er den komplette tekst mellem mine paranteser?
6. Hent data fra cellen/området
7. Vis værdien i cellen, hvor formularen er indtastet
I første eksempel står der i celle A2 værdien "B2" og formlen der bruges er
[pre]=INDIREKTE($A$2)[]/pre
Altså bliver ovenstående forløb således:
1. $A$2
2. Nej
3. Ja
4. Nej, der er ikke nogen tekst ("") eller formler der laver tekst
5. Værdi fra referencen $A$2 ("B2")
6. Værdien i celle B2 er 1,333
7. Vis værdi
=INDIREKTE($A$2), hvor celle A2 = "B2", svarer til at formlen i stedet for er =B2.
Du kan også se det som at oprette en ny kontakt i dit email program, og efterfølgende skrive til personen.
Hvis personens email er "niels_hansen@intetsted.dk" og du gemmer denne som en ny kontakt med navnet "N. Hansen", står der "N. Hansen" i "til" feltet i den email du er ved at skrive.
Når dit email program så sender emailen, bliver forløbet:
1. "N. Hansen"
2. Nej
3. Ja
4. Nej, der ikke skrevet en email adresse, men et navn på en kontakt
5. "N. Hansen"
6. Emailen for "N. Hansen" er "niels_hansen@intetsted.dk"
7. Send emailen til den fundne adresse
Jeg ved ikke om det giver 100% mening, men det er den bedste måde jeg kan forklare det på :)
Ofte er det en god ide, at eksperimentere med formlerne i et simpelt eksempel, inden de bruges i større sammenhænge. Så er chancen for at du får en "aha" oplevelse noget større, da omfanget er mindre.