PC kan ikke komme på internet (netværk er ikke identificeret)
Her er så mit sidste forsøg på at finde en løsning.Jeg sidder med to computere på det samme netværk med en trådløs router som adgangspunkt. Den ene pc kan fint komme på nettet (skriver på den), den anden kan kople på netværket, men kan ikke komme på nettet. I windows netværks center står "netværk ikke identificere".
Den trådløse router:
Zyxel P-2602R-D1A
PC som ikke kan komme på nettet er en Dell optiplex 745 med Windows 7 pro 32 bit som OS og antivirus og firewall program deaktiveret. Jeg bruger et D-link DWA-125 trådløs usb stik som modem.
Computeren kan koble op på netværket og få forbindelse til routeren.
- Når jeg pinger routeren får jeg meddelelsen "modtagervært ikke tilgængelig" alle 4 gange.
- Når jeg pinger den anden computer på netværket får jeg meddelelsen "svar fra 192.168.1.xx: byte=32 tid=903ms TTL=128" 2 gange og "Anmodning fik timeout" de 2 andre gange.
- Når jeg pinger en webadresse får jeg timeout alle 4 gange.
- Når jeg pinger Dell PC'en fra en anden computer får jeg "timout" alle 4 gange.
Jeg har forsøgt at geninstallere driver til netværks stikket. Både den medfølgende og en nyere version på nettet.
Jeg har deaktiveret windows firewall, genstartet router og netværksstik, fravalgt internet protokol ipv6.
Jeg er temmelig sikker på problemet ligger i usb stikket, men kan ikke regne ud hvordan jeg skal fikse det.
Forslag vil blive yderst værdsat.