Avatar billede JalleAA Nybegynder
16. december 2011 - 09:24 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

At blive god til programmering af hjemmesider...

Hej
Jeg er absolut ny i programmeringsverdenen. Jeg er lige gået i gang med at lære HTML. Jeg vil gerne lære at programmere hjemmesider. Jeg har valgt at starte med at lære HTML, men vil på længere sigt gerne lære programmeringsprog, der gør det muligt at lave mere avancerede hjemmesider, hvor mulighederne er ubegrænsede. Hvilke sprog er primært de nødvendige til dette formål?
Et andet spørgsmål: Hvordan gemmer man et dokument med flere programmeringssprog? man skal jo f.eks. med HTML skrive .HTML i filnavnet. Hvordan gør man, hvis man har skrevet en kode der indeholder javascript og HTML?

Håber på svar, da det er vigtigt for mig at lægge en plan for de sprog, jeg skal lære. På forhånd tak...
Avatar billede keysersoze Guru
16. december 2011 - 10:04 #1
først og fremmest skal du ikke tænke på fil-endelser lige nu - det kommer af sig selv efterhånden, men kort fortalt så ja, .html er til html-kode, .css til stylesheets og .js til javascript men du kan godt lægge både javascript og css ind i en .html-fil så længe de bare gøre med de rigtige tags (script og style) eller attributter (fx style eller onclick).

Det absolut vigtigste at kunne er HTML og CSS - uden godt styr på det giver det ikke den store mening at gå videre. Næste step er at få styr på javascript og også gerne et eller flere javascript-frameworks, fx jQuery, og dernæst kan man gå videre til det dynamiske og kigge på enten PHP eller ASP.NET og evt nogle standard CMS som fx wordpress, joomla, type3, umbraco eller composite.
Avatar billede JalleAA Nybegynder
16. december 2011 - 13:25 #2
@Keysersoze

Mange tak for svaret. Det giver et lidt bedre overblik over min vej mod målet. Kan du kort opsummere, hvad de mere dynamiske(avancerede?) sprog kan, som HTML, CSS og JavaScript ikke kan?
Avatar billede olebole Juniormester
16. december 2011 - 15:23 #3
<ole>

*) HTML er et opmærkningssprog. Med det kan du stort set kun lægge dit indhold i nogle containere - og vise det under hinanden i den rækkefølge det blev skrevet i koden.

*) CSS er et stylingsprog, som tager sig af den visuelle side af hjemmesiden. Med det kan du flytte rundt på indholdet, sætte højder og bredder på de enkelte containere og evt. lægge nogle ved siden af hinanden. Desuden kan du farve tekst og containere som ønsket, m.m. CSS er så at sige HTML's 'beautybox'.

*) JavaScript er et scriptsprog, som kan bidrage med funktionalitet på siden. Med det kan du f.eks. skifte billeder on-the-fly eller starte en video på en brugerhandling - du kan validere en formular og tjekke, om den er korrekt udfyldt - du kan gemme og vise forskellige elementer - og meget andet.

De nævnte tre sprog fungerer i brugerens browser. Derudover kan du scripte på serveren. Du kan hente data fra en database - eller skrive data ned i den. Du kan f.eks. udskrive HTML dokumentet, når brugeren kalder siden - hvilket igen betyder, at du f.eks. kan bruge ét dokument til at vise alle et forums forskellige brugerindlæg.

Et meget udbredt serversprog er PHP, som ofte bruges sammen med en MySQL database. Derudover er der Microsofts meget udbredte ASP.NET platform - et ret stort framework hvor du kan skrive i forskellige sprog (f.eks. C# og VB.net). Der findes faktisk saglige begrundelser for at vælge det ene eller det andet til en given opgave, men somregel ligger 'religiøsitet' eller personlige præferencer til grund for valget (men det vil kun de færreste indrømme).

HTML og CSS er ikke programmeringssprog. JavaScript og PHP er det heller ikke i klassisk forstand, men betargtes i stigende grad som sådan - og brugen af dem kaldes i stigende grad for 'programmering'. Egentlig er de 'kun' scriptsprog, men det er en ret akademisk forskel, der ikke har særlig betydning i det daglige - og slet ikke de første par år, du koder.

Håber, det hjalp lidt på overblikket  =)

/mvh
</bole>
Avatar billede olebole Juniormester
16. december 2011 - 15:30 #4
PS: Det sidste kunne vist misforstås. HTML og CSS er ikke scriptsprog. Brugen af dem har intet med programmering at gøre.

JavaScript og PHP er derimod scripsprog, og det er brugen af dem, der i dag somregel kaldes programmering  =)
Avatar billede JalleAA Nybegynder
17. december 2011 - 11:57 #5
@olebole

Mange tak for dit udførlige svar. Hvilke "sprog" bruges generelt til den "normale" hjemmeside, som ikke er fuldstændigt vanvittig avanceret?
Kan du f.eks. nævne nogle kendte hjemmesider og hvilke "sprog" disse er programeret i? f.eks. youtube, facebook, ebay m. fl.
Avatar billede trickeren Nybegynder
18. december 2011 - 01:01 #6
Jeg ville umiddelbart sige:

HTML

CSS

PHP

MySQL.

Men forvent ikke at lærer det på en uge, det er hård, og du vil gå i stå flere gange under forløbet, men du kan også udrette store ting når først du har styr på alt det med programmering.

lad mig komme med et eksempel på et script:

hvis nu du gerne vil have en webbutik, hvor folk kan købe tøj og sko

så skal køberen jo kunne vælge 1 par sko og en t-shirt, men hjemmesiden skal jo ikke glemme skoene eller tshirt, når man navigere rundt inde på siden, derfor bruger man eksempelvis PHP, til at huske på de ting du har lagt i "kurven"

God vind herfra! :-)
Avatar billede olebole Juniormester
18. december 2011 - 16:47 #7
@JalleAA: Du spørger om to forskellige ting. De sider, du specifikt nævner, kan næppe karakteriseres som 'den "normale" hjemmeside, som ikke er fuldstændigt vanvittig avanceret?'  *o)

Sprog som HTML, CSS og JavaScript kommer du ikke udenom. Når du nogenlunde har overblik over dem, bør du nok kikke på et serversprog og en database.

Om du vælger PHP som serversprog, eller om du f.eks. vælger ASP.NET, har ikke den store betydning. Er du først blevet god til frontend sprogene, vil C# under ASP.NET være et naturligt valg - hvorimod PHP vil være noget af en omvæltning. Det er der dog sikkert mange, der vil være helt uenig i - men det skyldes somregel, at folk ikke lærer JavaScript ordentligt, før de kaster sig ud i serverscripting  *o)

PHP er et proceduralt sprog med en påklistret overbygning til objekt orientering, mens f.eks. C# er et objekt baseret sprog fra fødselen - ligesom JavaScript.

Det vigtigste er ikke hvilket sprog, du vælger - men hvor godt du lærer at bruge det. Det ubetinget vigtigste sprog at være god til, hvis man vil kode/scripte/programmere, er faktisk engelsk. Alle prgrammeringssprog er bygget på engelsk, så uden gode engelskkundskaber bliver det meget vanskeligere at finde logikken i et programmeringssprog.

Desuden er det overordentlig vigtigt, at du finder ud af, at det giver kanon god mening at bruge bunker af tid på det, der interesserer én. Her på Eksperten møder man desværre ofte det paradoks, at folk udråber webkodning som deres hobby - samtidig med, at de samme personer efterlyser en hurtig og letforståelig 'pixi' forklaring på dette eller hint fænomen. Dét giver absolut nada mening! Brug tid på det, du synes er fedt, ellers spilder du dit liv  *o)
Avatar billede JalleAA Nybegynder
18. december 2011 - 21:55 #8
@Trickeren
Tak. Er klar over de enorme mængde kræfter/tid man skal lægge for dagen, hvis man vil kunne beherske kunsten at programmere.

@olebole
Ja du har ret i, at sætningerne godt kunne være bedre sammensat. Men dit svar giver mig et fint indklib i, hvilke sprog der bør være "obligatoriske" for at kunne kode hjemmesider.

At programmere vil aldrig blive min "hobby" nummer 1 eller et område jeg vil specialisere mig på. Men det vil nærmere "blot" være et element til at udvide min horisont og øge mine færdigheder. Dog med det in mente, at det er et område jeg finder utroligt spændende og relevant for den verden, vi lever i i dag.
Tak...
Avatar billede JalleAA Nybegynder
31. januar 2012 - 14:24 #9
..
Avatar billede keysersoze Guru
31. januar 2012 - 14:52 #10
jamen, tak for hjælpen.
Avatar billede JalleAA Nybegynder
31. januar 2012 - 16:08 #11
Var det sarkastisk? Det er ikke min mening at miskreditere dit/jeres svar. Kunne ikke se, hvor jeg kunne acceptere og dele point ud til dit svar...Derfor valgte jeg at lukke det selv.
Avatar billede olebole Juniormester
31. januar 2012 - 17:47 #12
Det er altid en god idé at kikke sig omkring og sætte sig ind i forholdene det sted, man er kommet til ... FAQ  *o)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB

Dynamicweb Software A/S

Solution Architect

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

BIM Coordinator