Avatar billede sabeltiger81 Nybegynder
29. november 2011 - 17:36 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

Automatisk sortering af kunder

min version af excel er 2010.

Lad os antage jeg har 10 kunder der køber for 1 mill og derover

Dernæst har jeg nogle middel kunder som køber for omkring en halv mill

og til sidst nogle der køber under.

normalt skriver man jo bare at
kundenavn 1 pris 1 mill,
kundenavn 2 pris 100.000,
kundenavn 3 køber for 345.000
kundenavn 4 køber 760.000,
kundenavn 5 køber for 670.000

Hvad kan jeg gøre for at de kunder der køber mest står øverst, de kunder der køber for 500.000 til 1 millon står i midten og de sidste kunder der ikke køber for så meget står nederst?
Avatar billede nathan Nybegynder
29. november 2011 - 18:01 #1
du skal sortere columen (D) med faldende.
Avatar billede vejmand Juniormester
29. november 2011 - 18:04 #2
Marker dine data -> sorter og filter -> Brugerdefineret sortering -> Sorter efter kolonnen med beløb -> Vælg største til mindste
Avatar billede sabeltiger81 Nybegynder
29. november 2011 - 20:07 #3
Der findes ikke en eller anden formel, der gør at når man får kunde nummer 8 f.eks. som giver 560.000, så vil denne automatisk vil rykke ind i mellem de andre kolonner?
Avatar billede Slettet bruger
30. november 2011 - 07:31 #4
Hvis du har kundenavn fra A1 og nedefter og beløb fra B1 og nedefter så prøv følgende formler i henholdsvis C1 og D1

D1: =HVIS.FEJL(INDEKS(B:B;SAMMENLIGN(MINDSTE($B:$B;RÆKKE());$B:$B;0));"")

C1: =HVIS.FEJL(INDEKS($A:$A;SAMMENLIGN($D1;$B:$B;0));"")

Kopier formlerne så langt nedad som der kan forekomme data i kolonne A og B.
Avatar billede sabeltiger81 Nybegynder
30. november 2011 - 17:43 #5
Rigtig god formel synes jeg, nu mangler jeg bare en lille udspecificering af punkterne.

Men dem kan du jo lægge i svaret ;)
Avatar billede Slettet bruger
30. november 2011 - 17:57 #6
Hvad mener du?
Avatar billede sabeltiger81 Nybegynder
01. december 2011 - 11:47 #7
jo, f.eks. slutningen af formlen til D1 ser sådan her ud:

($B:$B;RÆKKE());$B:$B;0));"")


Det jeg ikke er med på er bl.a. parenteserne efter RÆKKE ()) og det nul der kommer efter $B:$B samt de 2 ""

En anden ting er der hvor der står INDEKS, men den benyttes måske netop til hvis man skal sortere med en formel?

Jo, jeg ved godt hvad $ tegn bruges til, men hvorfor benyttes de kun i den sidste del af formlen?
Avatar billede Slettet bruger
01. december 2011 - 13:37 #8
Kender du teknikken med at markere en del af en formel (i formelfeltet) og herefter trykke på F9 for at se, hvad den markerede del af formlen evalueres til. Alternativt brug af værktøjet Evaluer formel? Begge dele er et "must" hvis du vil lære at begribe komplekse formler.

Men ok da, så forklarer jeg formlen denne ene gang:

=HVIS.FEJL(INDEKS(B:B;SAMMENLIGN(MINDSTE($B:$B;RÆKKE());$B:$B;0));"")

Den yderste funktion:
HVIS.FEJL(formel;"")
returnerer resultatet af formel, medmindre resultatet er en fejl. I så fald returnerer funktionen "", altså en blank.

Herefter ser vi på INDEKS-funktionen:

INDEKS(B:B;SAMMENLIGN(MINDSTE($B:$B;RÆKKE());$B:$B;0))

(Her, som overalt hvor det drejer sig om at begribe Excel funktioner er det selvsagt helt nødvendigt at man studerer Excels hjælp til den pågældende funktion. Noget som mange helt åbenbart ikke gør).

Ovenstående INDEKS-funktion har to argumenter. Som du ved eller som du bør vide adskilles argumenter af semikolon. Da der er ét semikolon er der altså to argumenter (De to semikolon til højre er en del af "Sammenlign-formlen").

=INDEKS(B:B;"Sammenlign-formel")

Formlen herover vil returnere indholdet i en eller anden celle i området B1:B1048576. Den ene eller anden celle i dette område bestemmes af det tal der returneres af "Sammenlign-formlen". Hvis sidstnævnte returnerer tallet 5 for eksempel, vil INDEKS-funktionen returnere det, der står i celle B5.

Herefter ser vi på Sammenlign-formlen, altså:

SAMMENLIGN(MINDSTE($B:$B;RÆKKE());$B:$B;0)

SAMMENLIGN-funktionen har tre argumenter (opslagsværdi, opslagsmatriks og sammenligningstype), adskilt af to semikolon. Opslagsværdien her er altså det der står frem til første semikolon, det vil sige: MINDSTE($B:$B;RÆKKE()). Hvis formlen her indtastes som matriksformel i række 1 (D1 for eksempel) vil den finde den mindste værdi i kolonne B, idet RÆKKE() indtastet i række 1 returnerer tallet 1. Når formlen kopieres én række nedad vil RÆKKE() returnere tallet 2. Det vil sige at MINDSTE($B:$B;RÆKKE()) nu vil returnere den andenmindste værdi i kolonne B. Hvis formlen kopieres yderligere en række nedad vil den nu returnere den tredjemindste værdi i kolonne B og så videre. Hvis vi et øjeblik kalder den just analyserede del af formlen, altså MINDSTE($B:$B;RÆKKE()), for x kan SAMMENLIGN-funktionen skrives:

=SAMMENLIGN(x; $B:$B;0)

I celle D1 vil x være lig med den mindste værdi i kolonne B. I celle D2 vil x være lig med den andenmindste værdi i kolonne B. I celle D3 vil x være lig med den tredjemindste værdi i kolonne B og så videre. Hvis mindste, andenmindste og tredjemindste værdier i kolonne B findes for eksempel i celle B10, B5 og B13, så vil SAMMENLIGN funktionen returnere henholdsvis 10, 5 og 13.

Herefter er vi fremme ved at INDEKS-funktionen nu er reduceret til:

D1: =INDEKS($B:$B;10)
D2: =INDEKS($B:$B;5)
D3: =INDEKS($B:$B;13)

Den første returnerer altså den værdi der står i celle B10, den næste det der står i celle BB5 og såvidere.

Du skulle herefter selv være i stand til at analysere den formel jeg oprindelig foreslog, at du indtastede i C1 og kopierede nedad.

$-tegnet er ikke nødvendigt nogen af stederne her (eller kunne have været anvendt også i første del af formlen).

Hans
Avatar billede sabeltiger81 Nybegynder
01. december 2011 - 14:00 #9
Tak fordi du tog dig tid til at give detaljeret uddybning af denne formel, jeg kender godt brugen af semikolon også, men nye input får man jo kun ved at spørge sig frem når mam nu som jeg løb ind i en blindgyde.

Når du lægger et svar til point, så er der fuldt hus. :-)
Avatar billede Slettet bruger
02. december 2011 - 06:54 #10
OK
Hans
Avatar billede sabeltiger81 Nybegynder
02. december 2011 - 18:38 #11
Hvem er Hans? Ikke mig ihverfald ;)
Avatar billede vejmand Juniormester
03. december 2011 - 09:29 #12
dkhanknu = Hans  :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har et stort udvalg af Excel kurser. Find lige det kursus der passer dig lige her.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester