Avatar billede jokris Nybegynder
30. august 2011 - 12:02 Der er 8 kommentarer og
1 løsning

LOPSLAG på flere kolonner

Hej,

Jeg har to excelark hvor mine data er opbygget som en database - altså med data i rækker. Hver række har en unik navngivning som strækker sig over flere kolonner hvor der bliver sat nye data ind hver måned. Eksempelvis:

Kunde1 Marked1 Måned1 Omsætning
Kunde1 Marked2 Måned1 Omsætning
Kunde1 Marked3 Måned1 Omsætning
Kunde2 Marked1 Måned1 Omsætning
Kunde2 Marked2 Måned1 Omsætning
Kunde2 Marked3 Måned1 Omsætning
...
Kunde1 Marked1 Måned2 Omsætning
Kunde1 Marked2 Måned2 Omsætning
Kunde1 Marked3 Måned2 Omsætning
Kunde2 Marked1 Måned2 Omsætning
...

Jeg har som sagt et andet ark hvor kolonne A, B og C er magen til ovenstående, men uden variablen "omsætning". Nu vil jeg gerne bruge kolonne A, B og C til at identificere den unikke linje og dermed finde omsætningen.

Min første tanke var LOPSALG, men denne kan, så vidt jeg har forstået det, kun bruges til at finde omsætningen ved hjælp af én af disse kolonner - ikke alle tre på samme tid.

Jeg har på nuværende tidspunkt lavet en høker hvor jeg siger =A2&B2&C2 for på den måde at få ét unikt ID for hver linje hvorefter jeg bruger LOPSLAG. Problemet her er, at jeg nu er tvunget til både at have endnu en kolonne med det unikke ID og have denne til til venstre i mine kolonner, da LOPSLAG kun virker til højre herfor. Jeg synes jo at der burde være en måde at opstille en regel der gør hvad jeg gerne vil have, men har ikke været i stand til at finde/utænke denne. Er der nogen der har en bedre løsning?

Sig endelig til hvis uddybning kræves.

Mvh.
Johan
Avatar billede natkatten Mester
30. august 2011 - 12:34 #1
Du kan benytte INDEKS+SAMMENLIGN i følgende matriksformel:

=INDEKS(Ark1!$D$1:$D$6;SAMMENLIGN(A1&B1&C1;Ark1!$A$1:$A$6&Ark1!$B$1:$B$6&Ark1!$C$1:$C$6;0))

I dette eksempel findes de data, som du skal slå op i på Ark1 i celleområdet A1:D6 (data med omsætningstallene er i celleområdet D1:D6). De tre opslagsværdier er på et andet ark i cellerne A1&B1&C1.

Formlen kan kopieres ned i de øvrige rækker, hvor der skal foretages opslag.

Bemærk: Du skal taste <CTRL>+<SHIFT>+<Enter> når formlen er indsat! Du kan se, at dette er sket korrekt, når formlen "omkranses" af tuborgparanteser.
Avatar billede natkatten Mester
30. august 2011 - 12:39 #2
Har uploadet eksemplet her:

http://gupl.dk/64696/
Avatar billede jokris Nybegynder
30. august 2011 - 13:10 #3
Hej Natkatten,

Det er er præcis hvad jeg ledte efter. Perfekt! Jeg har nu testet det på mine data (jeg havde bare lavet en dummy til eksemplet) og det virker upåklageligt. Smid et svar, så får du pointene!

Tak igen!

Johan
Avatar billede natkatten Mester
30. august 2011 - 13:39 #4
Fint at du kunne bruge mit eksempel.

/natkatten
Avatar billede 8718 Juniormester
29. november 2014 - 14:39 #5
Jeg fandt denne gamle tråd, som også var løsningen på min problemstilling. Men den har fået mit fil til at køre meget meget langsomt.

Er det en tung formel, eller skal jeg lede andre steder efter årsagen til, at det kører så langsomt?
Avatar billede natkatten Mester
29. november 2014 - 15:46 #6
Hej

Du skal formelt set oprette en ny tråd til denne, idet du så kan henvise til denne tråd. Men jeg kan oplyse, at matriksformler ER tunge, hvis de skal benyttes over et stort område, f.eks. hele kolonner.
Avatar billede 8718 Juniormester
29. november 2014 - 16:17 #7
ØV. Det virkede så fint, da jeg prøvede med et lille eksempel.

Men jeg benyttede formlem i 3 kolonner og 116000 rækker, så gik det ikke :-(

Jeg har lavet en nyt 'point-spørgsmål' til dig.

Tak for dit hurtige svar
Avatar billede 8718 Juniormester
29. november 2014 - 16:17 #8
Avatar billede Jakz Juniormester
26. juni 2017 - 22:56 #9
Hej kan se det er ret gammelt spørgsmål, men er det muligt at uploade eksemplet igen ?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har et stort udvalg af Excel kurser. Find lige det kursus der passer dig lige her.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester