Hent information om link (Facebook-style)
Hej,Jeg er i gang med at lave et script via PHP og JavaScript, som henter noget information om et link og nogle billeder fra siden - som vi kender det fra Facebook, når vi vil sende et link.
Meningen er så, at brugeren (ligesom på Facebook) skriver et link og trykker "Vedhæft" hvorefter sidens titel, evt. beskrivelse af siden og en række billeder vises og brugeren har så mulighed for at vælge et af billederne, som skal vedhæftes.
Måden jeg har gjort det på er at lave en fil (test.php), hvor linket skrives og når der så trykkes "Vedhæft", så sendes der en forespørgsel til (link-fetch.php?url=, url= er den indtastede adresse) som henter URLens titel, evt. beskrivelse og alle mulige billeder, smider disse billeder i et array og gør det muligt at bladre igennem dem. Kildekoden fra link-fetch.php skal så vises i en <div> på test.php.
Det virker også næsten - det er bare som om, at når jeg sender forespørgelsen fra test.php, så henter den ikke JavaScript-koden med - eller kan i hvert fald ikke "bruge" den, for man kan ikke bladre igennem billederne.
Er der nogen, som kan hjælpe mig med dette eller har et forslag til, hvordan det ellers kan laves?
Siderne kan ses på http://mbftp.dk/beta/link-fetch.php?url=http://gizmodo.com og http://mbftp.dk/beta/test.php. Ved tryk på "Request" på test.php benyttes http://gizmodo.om som URL.
Kildekoderne kan ses på
http://mbftp.dk/beta/link-fetch.txt og http://mbftp.dk/beta/test.txt
Jeg håber, at der er nogen, som kan hjælpe mig eller give mig et bud på, hvordan det ellers kan laves :-)